Gå til indhold

Nyhedsbrev 5/2026

Nyhedsbrev sendt 6. marts 2026

Repræsentantskab bakker op om OK26

Overlægeforeningens repræsentantskab har 6. marts med stort flertal besluttet at bakke op om resultatet af OK26-forhandlingerne. 

Læs mere her

Susanne Wammen genvalgt som formand

Susanne Wammen blev enstemmigt genvalgt som formand for Overlægeforeningen af foreningens repræsentantskab 6. marts i København: 

”Tak for tilliden. Jeg er utrolig glad for jeres opbakning og glæder mig til at fortsætte arbejdet sammen med bestyrelsen og repræsentantskabet”, sagde Susanne Wammen, der er overlæge og speciallæge i anæstesiologi på Rigshospitalet. 

Cheflæge Bjarne Skjødt Hjaltalin blev ligeledes genvalgt til foreningens bestyrelse. Han er speciallæge i anæstesiologi og arbejder til daglig på Hvidovre Hospital. 

Begge er valgt for en toårig periode

Cheflæge Christina Frøslev-Friis blev valgt som kandidat til Lægeforeningens bestyrelse. Hun afløser Klaus Peder Klausen, der ikke kunne genopstille på grund af reglerne om funktionstid.

Se den samlede bestyrelse her

Overenskomst, speciallægeloft og opgaveomlægning i fokus 

Læs hele formand Susanne Wammens tale til Overlægeforeningens repræsentantskabsmøde via linket nedenfor. Her et par citater om de tre temaer, der var i fokus i talen:

Overenskomst: ”Jeg er stolt og glad for at kunne præsentere en aftale, som jeg synes, sikrer ordentlige arbejdsvilkår og karrieremuligheder for både overlæger og speciallæger”.
Speciallægeloft: ”Det er ikke klogt, når man indfører et speciallægeloft uden at sikre flere stillinger dér, hvor manglen er størst. Når loftet opgøres i hoveder frem for årsværk, begrænser det fleksibiliteten og det rammer især kolleger, der har brug for at gå ned i tid pga. alder eller sygdom. På den måde risikerer loftet at presse erfarne kolleger ud før tid. Og det øger ikke speciallægedækningen.

Opgaveomlægning: ”Jeg er enig i, at vi skal løse nogle opgaver anderledes end i dag. Men det kræver, at der praktiserende læger og praktiserende speciallæger til at gribe opgaverne. Og det kræver, at vi fagligt tager stilling til, hvordan opgaverne løses bedst, så vi sikrer kvaliteten i den behandling, som patienterne modtager.

Læs formandens tale her