Langstrakte overenskomstforhandlinger sikrer pæne lønstigninger til overlægerne
Pressemeddelelse udsendt 26. februar 2024
Efter lange og svære forhandlinger er fornyelsen af overlægernes overenskomst endelig faldet på plads. Kampen har især stået om arbejdsgivers ønsker om mere fleksibilitet og større arbejdsudbud på den ene side og Overlægeforeningens krav om bedre arbejdsvilkår på den anden. Overlægeforeningens formand kalder resultatet solidt og er især tilfreds med pæne lønstigninger og sikring af overlægernes vilkår.
”Jeg synes, at vi har indgået en god og solid fornyelse af overenskomsten. Vi har indfriet vores vigtigste krav om lønstigninger til alle medlemmer. Vi har fået pæne pensionsstigninger. Vi har løftet de kliniske professorers grundløn, fordi vi mener, at man selvfølgelig ikke bør gå ned i grundløn, når man påtager sig et professorat. Og så er vi blevet enige om et særligt tillæg til overlægerne i børne- og ungepsykiatrien på 9.000 kroner om året, fordi vi gerne vil bidrage til den vigtige opgave med at rekruttere og fastholde personale hertil”.
Sådan siger Overlægeforeningens formand Susanne Wammen, efter Overlægeforeningens forhandlingsdelegation indgik aftale med Regionernes Lønnings- og Takstnævn om fornyelse af overlægernes overenskomst natten mellem fredag og lørdag.
Samtidig er det centrale forlig, der sætter rammen for alle akademikere i regionerne, faldet på plads. Til sammen betyder de to forlig, at overlægerne vil få pæne lønstigninger.
”Den samlede ramme er på 8,8 pct. Langt det meste går til generelle lønstigninger, hvor de første 4 pct allerede kommer 1. april i år. Derudover har vi i Overlægeforeningen også prioriteret ekstra generelle lønstigninger til alle medlemmer i vores egne forhandlinger. Det betyder, at vi har indhentet en stor del af det, som vi har tabt under den høje inflation, Danmark har været ramt af. Endelig er det også aftalt at forhandle løn igen i slutningen af 2025 og at skifte til et nyt lønindeks, som er mere relevant. Det skal være med til at sikre reallønnen på det offentlige arbejdsmarkedet fremadrettet. Så alt i alt mener jeg, at det er et godt og solidt resultat”, siger Susanne Wammen.
Svære forhandlinger
Hun forklarer, at det har været svære forhandlinger, hvor parterne har haft vidt forskellige ønsker og krav, navnlig det der gælder overlægernes arbejdsvilkår:
”Det er ikke nogen hemmelighed, at forhandlingerne har trukket ud, og vi har stået langt fra hinanden. Regionerne har mødt os med krav om mulighed for, at overlægerne skal arbejde endnu flere timer og være endnu mere fleksible både i forhold til arbejdstid og arbejdsområde. Vi har holdt fast i vores aftaler, som beskytter overlægernes arbejdsmiljø, samtidig med at vi har forsøgt at finde løsninger på nogle af de store udfordringer, sundhedsvæsenet står overfor”, siger Susanne Wammen og fortsætter:
”Det har desværre betydet, at vi ikke har kunne blive enige om nogle af de forbedringer om blandt andet vilkår for vagt og tjeneste samt seniorvilkår, som vi havde ønsket. Til gengæld har vi undgået forringelser af vores kendte vilkår, og så har vi aftalt to projekter om henholdsvis ledelse og arbejdstid, som forhåbentlig vil skabe et bedre grundlag for at kunne finde de rigtige løsninger, når vi skal forhandle igen i 2026. Til den tid kender vi også mere til de ændringer i sundhedsstrukturen, som politikerne har varslet”, siger Susanne Wammen og slutter:
”Alt i alt vurderer jeg derfor, at den aftale, vi netop har indgået, både er god for overlægerne og for sundhedsvæsenet her og nu, og at den samtidig er med til at skabe fundament for nogle gode løsninger, der passer til fremtidens sundhedsvæsen og udfordringer”.
Se de vigtigste ændringer i fornyelsen af overenskomsten:
Den 1. april 2024 stiger lønnen for alle akademikere - herunder også medlemmer i Overlægeforeningen - i regionerne med 4 procent. Derudover stiger den med 0,25 procent den 1. oktober 2025 og 0,20 procent den 1. november 2025. Endelig er der aftalt en ekstraordinær central lønforhandling igen i september 2025.
Det indgår også i aftalen, at reguleringsordningen fremover skal følge et nyt lønindeks, som vurderes mere retvisende. Den endelige udmøntning af reguleringsordningen afhænger af, hvordan lønudviklingen i det private konkret blive. Forventningen er, alle der er omfattet af AC-overenskomsten vil få 1,76 procent lønstigning via reguleringsordningen den 1.oktober 2024 og yderligere forventet 0,32 procent den 1. oktober 2025.
Dermed bliver den samlede forventede lønstigning i 2024 og 2025 på 6,53 procent.
Ud over de fælles lønstigninger til alle i AC-overenskomsten, er der afsat 2,07 procent til øvrige forbedringer, hvoraf størstedelen fordeles til organisationerne. Det er disse midler, Overlægeforeningen bl.a. har forhandlet med Danske Regioner om og aftalt at bruge primært til lønstigninger til alle, stigning i pension, løft af professorer og omlægning af fleksibilitetstillæg og honorering for mistet vagttillæg under ferie (læs nærmere om disse elementer nedenfor)
Endelig er der afsat 0,20 procent til reststigninger i 2025 - det vil sige til lønstigninger der ikke fastsættes centralt.
Dermed lander den samlede ramme på 8,8 procent.
Se alle elementerne på side 54 i AC-forliget.
”For os er det afgørende, at lønudviklingen i det offentlige følger den i det private. Det vil en ekstra lønforhandling i 2025 og brugen af det nye indeks sikre i endnu højere grad. Derfor er skift af indeks også meget vigtig for os – og det vil få betydning i årene fremover”, siger Susanne Wammen.
Ud over de generelle lønstigninger for alle akademikere i regionerne, har Overlægeforeningen/FAS aftalt stigninger, der kun gælder egne medlemmer. De træder i kraft den 1. april 2025. Alle beløb er i grundbeløb 31-03-2018-niveau:
- Grundløn for alle forhøjes med 9.800 kroner om året
- Grundlønnen for overlæger der er ansat i et midlertidigt forskningsprofessorat forhøjes med 27.957 kroner om året og kommer dermed på grundlønsniveau med andre overlæger
- Grundlønnen for ledende overlæger, der er ansat som kliniske professorer forhøjes med 27.286 kroner om året og kommer dermed på niveau med grundlønnen for ledende overlæger
- Grundlønnen for cheflæger, der er ansat som kliniske professorer forhøjes med 27.286 kroner om året og kommer dermed på niveau med grundlønnen for cheflæger
- Alle overlæger ansat i børn og unge psykiatrien får et særligt tillæg på 9.000 kroner om året
Det er også lykkedes Overlægeforeningen/FAS at blive enig med Danske Regioner om en forhøjelse af grundlønnen ved at omlægge fleksibilitetstillægget til grundløn samt afskaffe retten til erstatning for tabt vagtindtægt under ferie.
For overlæger der ikke oppebærer vagt udgøres finansieringen af, at fleksibilitetstillægget bortfalder og midlerne i stedet lægges på grundlønnen. For overlæger der går i vagt, er finansieringen fundet ved, at erstatning for mistet vagtindtægt under ferie bortfalder. Midler herfra er i stedet flyttet til grundlønnen. Derudover er der brugt 0,32 procent af organisationsmidlerne til omlægningen.
- For overenskomstansatte overlæger betyder omlægningen en grundlønsforhøjelse på 16.532 kroner
”Vi har prioriteret at omlægge tillæggene til grundløn, fordi grundlønsstigninger kommer alle til gavn og er mere fremtidssikre. Endelig er grundløn fuldt pensionsgivende”, siger Susanne og Wammen. Hun forklarer, at Overlægeforeningen har oplevet et stigende pres for at afskaffe fleksibilitetstillægget, som Danske Regioner opfatter som en belønning for en gene, man ikke har:
”Uanset at Overlægeforeningen har argumenteret med, at denne gruppe yder en stor indsats på andre områder end vagtområdet, så har arbejdsgivers fokus på fleksibilitetstillægget gjort det svært at opnå forbedringer for ikke-vagtbærende overlæger. Det bliver nok ikke ligefrem let fremover, men en vigtig blokering er fjernet med omlægningen af fleksibilitetstillæg til grundløn”, forklarer Susanne Wammen.
For de vagtbærende overlæger kommer en del af finansieringen fra, at man ikke fremover får erstatning for mistet vagtindtægt under ferie. Erfaringer viser, at mange har skulle være ekstra opmærksom og argumentere med lønkontorer og HR for at få tillægget.
”Ved at flytte midlerne til grundløn sikrer vi, at alle får beløbet, og at det hverken beror på, om den enkelte er opmærksom på det eller om lønkontorer og HR kender reglerne. Derfor mener vi samlet, at det er en god løsning for alle medlemmer med omlægningen til grundløn”, siger Susanne Wammen.
- Fjernelse af retten til erstatning for mistet vagtindtægt under ferie giver også et provenu til grundlønningerne i Aftale vedrørende lægelige chefer, fordi de også deltager i vagtarbejdet. For ledende overlæger og cheflæger betyder omlægningen en grundlønsforhøjelse på 3.450 kr. årligt
Aftalen omfatter også at pensionsprocenten stiger for alle fra 1. april 2025. Her er det værd at bemærke, at du selv kan vælge, om du vil have hele eller dele af dit pensionsbidrag over 15% udbetalt som løn.
- For overenskomstansatte overlæger stigninger pensionsprocenten fra 19,54% til 20,00%
- For ledende overlæger og cheflæger stiger pensionsprocenten fra 21,00% til 22,00%
Overenskomstteksten er ændret, så den nu præciserer at hjemmearbejde er muligt, såfremt det aftales mellem den enkelte overlæge og arbejdsstedet. Desuden gælder de generelle regler fra rammeaftale for tele-og hjemmearbejde.
Regionerne og Overlægeforeningen/FAS er enige om at styrke den lægelige ledelse. Inden 1. maj 2024 vil parterne udarbejde et kommissorium for et projekt, som skal understøtte dette.
”Med ledelsesreformen fra OK21 styrkede vi sammen med Danske Regioner den lægelige ledelse. Det var et godt og vigtigt skridt. Men vi har stadig brug for at sikre, at vi som lægelige ledere har de bedst mulige rammer for at løse opgaverne, og at den lægelige ledelseskraft bruges bedst muligt til at løse sundhedsvæsenets udfordringer – ikke mindst med de forandringer, vi står overfor. Det skal projektet her være med til at sikre”, siger Susanne Wammen og fortsætter:
”Normalt ville jeg være bekymret over, at kommissoriet ikke var aftalt på forhånd. Men lige netop dette projekt giver kun mening, hvis vi er enige om det, og begge parter forpligter sig på det, der sættes i værk. Derfor er jeg ikke bekymret for, at vi først skal blive enige om de nærmere detaljer frem til 1. maj. Jeg oplever, at arbejdsgiver også er meget opsat på at styrke den lægelige ledelse og sikre, at den kommer bedst muligt i spil i forhold til opgaverne”, siger Susanne Wammen.
I et fælles projekt med Yngre Læger og Danske Regioner vil Overlægeforeningen give rum for, at der lokalt etableres forøg, hvor nye modeller for tilrettelæggelse af arbejdstid kan afprøves med henblik på både at sikre en mere optimal lægedækning, reduktion af arbejdsbelastning om natten, og øge fleksibiliteten i hverdagen for den enkelte læge.
De lokale parter skal blive enige om forsøgene og beskrive dem. Man kan få bistand til udarbejdelse af projekterne fra bl.a. Overlægeforeningen. Ansøgningen skal beskrive:
- Hvilken effekt man forventer, at forsøget har på arbejdsbelastningen om natten
- Hvordan forsøget sikrer mere indflydelse på vagtplanlægningen
- Hvordan forsøget giver øget fleksibilitet til den enkelte
Senest 15. april er der en formular til ansøgning klar. Frem til 1. juni 2024 kan afdelinger søge om at være med i forsøget, og senest 1. juli 2024 får man svar på ansøgningen. Den 30. september 2025 afsluttes forsøgene, så resultaterne kan indgå i arbejdet frem mod overenskomstforhandlingerne i 2026.
”Jeg håber meget, at flere afdelinger har lyst til at være med i forsøgene og byde ind med deres løsninger på, hvordan arbejdstiden kan tilrettelægges bedst muligt. Regionerne har bl.a. et ønske om at se på hyppighed. Vi har en nysgerrighed på, om aftalerne om vagt og tjeneste kan tilrettelægges mere hensigtsmæssigt. I udgangspunktet er der ingen begrænsninger for forsøgene, ud over at de lokale parter skal være enige i projektet, og at man ikke honorerer ændringer i arbejdstid med kompensation i arbejdstid, forstået på den måde, at man ikke kan aftale, at man fx kun skal arbejde 32 timer for en 37 timers løn”, siger Susanne Wammen.
Du vil høre meget mere om projektet og hvordan din afdeling kan søge om at være med medio april.
Den centrale aftale, som er indgået mellem Akademikerne og Regionernes Lønnings- og Takstnævn sikrer også, at pensionister, der genoptager beskæftigelsen, nu bliver fuldt omfattet af overenskomsten.
Der er også aftalt en overgangsordning, så allerede ansatte pensionister omfattes hurtigst muligt og senest den 1. oktober 2024.
Trepartsaftalen fra december 2023 afsætter 0,15 mia. til lokal løn, der skal understøtte rekruttering.
Midlerne kan anvendes i psykiatrien, på akutområdet og det medicinske område på sygehusene samt yderområderne, hvor det måtte være særligt vanskeligt at rekruttere og bevare tilknytning til arbejdspladsen.
Midlerne er ikke på forhånd reserverede til særlige personalegrupper, men kan anvendes bredt i forhold til alle ansatte indenfor de nævnte områder
Midlerne kan anvendes til:
- rekrutteringstillæg,
- fastholdelsestillæg, herunder, hvor der er behov for særlige kompetencer, eller hvor der er behov for at få udført særlig funktioner/varetaget særlige opgave
- tillæg der understøtter, at flere ansættes på fuldtid såfremt det kan begrundes objektivt indenfor EU-rettens rammer
Parterne har etableret en ny mulighed for, at du kan opspare frihed til senere afvikling. Opsparingen kan bestå af afspadsering og særlig feriedage.
Gennem AC-overenskomsten sikrer aftalen tre uger med fuld til løn til fædre, medforældre og adoptanter samt flere uger med fuld løn til soloforældre og tvillingeforældre. Aftalen er et vigtigt skridt i retning af at sikre mere ligestilling på arbejdsmarkedet.
Under fravær uden løn indbetaler arbejdsgiveren sædvanligt arbejdsgiver- og egetbidrag til mors, fars/medmors og adoptants pensionsordning i op til 32 ugers fravær. Forhøjelse af særlige feriegodtgørelse og bortfald af ”store bededagstillæg”
Den særlige feriegodtgørelse forhøjes med 0,54 pct. point til 1,49 pct. pr. 1. maj 2024. Samtidig ophører udbetaling af løntillæg efter lov nr. 214 af 6. marts 2023.