Praksisformer i almen praksis

En enkeltmandspraksis, også kaldet solopraksis, er en praksis, der drives af én læge eller ét alment lægeselskab uden fællesskab med andre læger om patienter og økonomi. Det er altså ét ydernummer med én lægekapacitet, som ejes af én læge. 

Hvis du vil vide mere om de forskellige former for solopraksis, kan du kontakte din sparringspartner (revisor eller advokat, der er bekendt med lægebranchen).

En kompagniskabspraksis er en praksis, der drives af to eller flere læger og/eller almene lægeselskaber, der har fælles patientkreds, økonomi, lokaler og personale. Dvs. ét ydernummer, der omfatter flere lægekapaciteter, og som ejes af en eller flere læger i fællesskab. 

Ejerskabet til et interessentskab (dvs. en virksomhed – her en kompagniskabspraksis – der har mindst to ejere) kan både være personligt eller via et selskab. Driver du praksis i et interessentskab, laver du en interessentskabskontrakt, der regulerer samarbejdet. 

Læs mere om etablering af kompagniskab.

• Samarbejdspraksis drives i samarbejde mellem flere enkeltmands- og/eller kompagniskabspraksis.
• De enkelte deltagere har hver deres patienter.
• Udgifter til lokaler og fællesfunktioner som laboratorier mv. deles af deltagerne. Deltagerne deles helt eller delvist om personale. 
• Indtægter fra patientbehandling deles ikke, men hver deltager driver sin egen selvstændige forretning og bidrager til fællesudgifterne.
• Fællesfunktioner mv. og udgifter hertil kan ske i selskabsform. Lægerne aftaler i en samarbejdspraksiskontrakt, hvordan samarbejdet skal fungere. 

Læs mere om etablering af samarbejdspraksis.

En delepraksis er en praksistype, hvor der er mulighed for at arbejde flere læger, end der er af oprindelige lægekapaciteter. Det betyder populært sagt, at man bliver en ekstra læge til at udføre klinikkens arbejde, hvorved en eller flere læger kan have nedsat arbejdsmængde. 

Det er eksempelvis en delepraksis med fire læger til tre lægekapaciteter, fordi en praktiserende læge har behov for nedsat arbejdsmængde. 

Etablering af delepraksis kan ske med baggrund i

1. personlige forhold hos en praktiserende læge/en læge som ønsker at nedsætte sig eller
2. at klinikken er beliggende i et lægedækningstruet område.

Ad 1:

For opnåelse af delepraksistilladelse med baggrund i personlige forhold skal samarbejdsudvalget ansøges.

De personlige forhold, som kan give anledning til delepraksistilladelse er kronisk eller alvorlig sygdom hos den praktiserende læge selv, alvorlig sygdom i nær familie, eller at den praktiserende læge stiller sin arbejdskraft til rådighed for andre faglige funktioner såsom undervisning, konsulentarbejde eller fagpolitisk arbejde minimum 10 timer pr. uge.

Delepraksistilladelsen med baggrund i personlige forhold er personlig, dvs. at udtræder den læge, som har fået tilladelsen, af klinikken, bortfalder delepraksistilladelsen. Deletilladelsen bortfalder endvidere senest to år efter at forholdet, som begrundede tilladelsen, ikke længere er til stede.

For så vidt angår læger, som ønsker at erhverve en praksis med henblik på at drive den som delepraksis, så kan deletilladelsen kun bringes i anvendelse, hvis lægen bliver ejer eller medejer af en praksis; den personlige deletilladelse kan således ikke bruges til at blive ansat i en praksis.

Der fastsættes en mindste patientkapacitet og øverste grænse for antallet af tilmeldte patienter i forbindelse med delelægens indtræden, hvad enten dette sker samtidig med ansøgningstidspunktet eller på et senere tidspunkt. I medfør af ny bekendtgørelse om minimumspatienttal og national fordeling af lægekapaciteter vil regionen have den endelige kompetence til at fastsætte grænsen for patienttallet. Læs mere om de nye regler her 

Ad 2:

Udpegning af lægedækningstruede områder i regionalt regi sker ud fra mulighederne i overenskomsten.

I disse lægedækningstruede områder har såvel eksisterende som nye praksis ret til at etablere delepraksis i en tidsbegrænset periode på op til seks år. Ved etablering af delepraksis i lægedækningstruede områder, skal der ikke søges i Samarbejdsudvalget, men alene gives meddelelse til regionen. 

Uanset om en delepraksis er etableret med baggrund i personlige forhold eller lægedækningstruet område, er det afgørende at lægerne i klinikken forholder sig til ophør af delepraksis i kompagniskabskontrakten. Dette vil dog ikke være nødvendigt eller relevant, såfremt der benyttes en ansat læge i delepraksistilladelsen.

For delepraksistilladelser givet før 1. september 2014, gælder særlige forhold. Disse tilladelser, som er givet til klinikken, bortfalder, når der sker ændringer i klinikkens ejerkreds, en ansat læge fratræder eller klinikken sælges. Eventuel ny delepraksis kan opnås såfremt klinikken er beliggende i et lægedækningstruet område eller en praktiserende læge i klinikken har personlige forhold, som kan medføre en tilladelse til delepraksis.

Det er muligt for en kompagniskabspraksis at have flere deletilladelser, når begrundelsen for tilladelserne følger af § 13 stk. 2. Fx kan en tilladelse været givet pga. lægefaglige aktiviteter og en anden være givet pga. alvorlig sygdom hos lægen selv eller i nær familie.

Læs mere om tilladelse til etablering af delepraksis.

Læs mere om særlige forhold for lægedækningstruede områder. 

 

Opdateret september 2025

En licensklinik drives efter aftale med regionen ved, at regionen kan stille lokaler, udstyr, klinikpersonale og administration til rådighed for den alment praktiserende læge. Lægen betaler til gengæld et beløb til regionen for omkostningerne til husleje, drift og aflønning af personale mv.

Aftalen garanterer, at lægen kan overtage driften af klinikken på almindelige vilkår, dvs. lægen kan købe klinikken af regionen, hvis lægen har lyst til det. Der er ingen tidsbegrænsning for, hvor længe lægen kan drive en licensklinik udover eventuel aftale med regionen. 

En licensklinik er eksempelvis en oplagt mulighed for to eller flere speciallæger i almen medicin, der overvejer at starte en kompagniskabsklinik sammen. De kan, gennem etableringen af en licensklinik, prøve livet som kompagnoner af, inden de sammen investerer i en fælles klinik, lige såvel som man kan vælge en licensklinik for at fokusere på lægerollen og have færre administrative opgaver.

Interesserede speciallæger i almen medicin kan kontakte de regionale PLO-kontorer.