PLO'rientering 19/2023

Vi giver bud på nødvendige forandringer

Regeringen har nedsat en sundhedsstrukturkommission, der blandt andet har fået til opgave at give nogle bud på styringen og organiseringen af almen praksis. Kommissionen afgiver rapport næste forår, hvorefter der formentlig går politiske forhandlinger i gang mellem Folketingets partier om en sundhedsreform.

Betyder det så, at der kommer til at ske store, grundlæggende forandringer af almen praksis? Det ved jeg ikke, men det er der sikkert kræfter, der arbejder for. Ligesom der også er nogle, der ønsker at bygge videre på den struktur for almen praksis, vi har i dag. 

I PLO arbejder vi over en bred front på at påvirke processen. Vi har en tæt kontakt med de aktører, der får indflydelse på, hvad der kommer til at ske. Og vi deltager i den offentlige debat.

Et godt eksempel var, at jeg torsdag i sidste uge deltog i konferencen Sundhed for alle, der var arrangeret af Danske Regioner, og som handlede om fremtidens almen praksis. Der var sammensat et spændende program, hvor mange aktører – herunder både jeg og formændene for DSAM og Yngre Læger – kom til orde.

På konferencen var jeg inviteret mig til at sige noget om, hvordan vi i PLO ser på udfordringerne for almen praksis. I mit oplæg kom jeg ind på nogle af de store fordele, samfundet kan få ud af at øge antallet af praktiserende læger fra de nuværende ca. 3.500 til 5.000, hvilket rundt regnet koster 4,2 mia. kroner:

God lægedækning i hele landet: ALLE borgere skal kunne få en behandling hos deres egen faste læge af en høj, ensartet kvalitet. Der skal være ægte frit lægevalg i hele landet. 

Øget tilgængelighed for dem med størst behov: Når vi bliver flere praktiserende læger, skal vi især forbedre tilgængeligheden for de patienter, som har det største behov; fx patienter med kroniske sygdomme, de ældste og mennesker med psykiske lidelser eller misbrug og andre socialt udsatte personer. 

Opgaveudvikling, så flere får hjælp i deres nærmiljø: Vi skal sikre, at flere bliver hjulpet og får løst deres problem hos egen læge uden at blive henvist til hospitalsbehandling eller til psykiatrien. Og vi skal have bedre koordinering på tværs, så patienten oplever kontinuitet og sammenhæng. 
Jeg ved ikke, hvilke beslutninger om fremtiden der ender med at blive truffet. Men det er min og bestyrelsens vurdering, at vi bedst opnår indflydelse ved at give seriøse bud på de nødvendige forandringer i vores egen sektor.

Og det er der brug for, når ministeren på konferencen udtaler, at det er uholdbart, at der skal forhandles om hver en lille detalje om ansvar og nye opgaver i overenskomstforhandlinger; og når formanden for Sundhedsstrukturkommissionen udtaler, at det skal hænge bedre sammen mellem sygehuse, praktiserende læge og kommune, økonomisk, faglig og ledelsesmæssigt. 

Hvis du vil læse mere om, hvordan PLO forsøger at påvirke processen frem mod en kommende sundhedsreform – og de politiske sigtelinjer, vi arbejder efter – så se evt. min mundtlige beretning fra PLO’s repræsentantskabsmøde i lørdags hvor jeg også talte om økonomirammen. 

I næste udgave af PLO’rientering kan du læse et referat fra repræsentantskabsmødet.

Venlig hilsen 
Formand Jørgen Skadborg
jsk.plobest@dadl.dk

Flere søger erstatning forgæves - hjælp med at finde ud af hvorfor 

Flere patienter søger erstatning, men andelen af anerkendelser falder. Det vil Patienterstatningen forsøge at ændre for at sikre, at alle bruger ressourcerne bedst muligt.

Patienter opnår oftere erstatning, når en sundhedsperson har oplyst dem om muligheden. Derfor vil Patienterstatningen gerne vide mere om, hvad der kan stå i vejen for, at praktiserende læger får vejledt patienter om erstatning. 

Til gengæld for at svare på spørgsmålene, der tager 2 minutter, tilbyder Patienterstatningen et gratis lynoplæg over Teams.

Gå til spørgsmålene

For yderligere oplysninger:
Patienterstatningen
Telefon: 3312 4343, pebl@patienterstatningen.dk

Nemmere at se kommunale og regionale sundhedstilbud på sundhed.dk

Sammen med praktiserende læger og KL har sundhed.dk forbedret visningen af kommunale og regionale sundhedstilbud. 
 
Designet er opdateret, tilbuddene er blevet inddelt i kategorier og visningen er ændret, så man får et bedre samlet overblik. Samtidig er selve beskrivelserne af de enkelte tilbud gjort mere ensartede, kortere og mere præcise, så de er nemme at orientere sig i hurtigt.

Man fremsøger en kommune - eller en region - og får vist et overblik over tilbuddene 

For yderligere oplysninger:
sundhed.dk
Telefon: 4422 2080, info@sundhed.dk

Lægevalg ikke muligt fra 17.- 28. november pga. nye systemer 

Kommunerne og regionerne udskifter de it-systemer, der håndterer lægevalg og sikringsgruppeskift, fx lægeskift i forbindelse med flytning.

Det betyder, at det ikke er muligt for borgere, kommuner og regioner at foretage lægevalg fra den 17. november 2023 kl. 18.00 til den 28. november kl. 10, oplyser Danske Regioner.

Mere konkret sker følgende:

• Fredag 17. november kl. 18 lukker de gamle systemer, der understøtter borgernes lægevalg mv. 
• Efter dette tidspunkt kan hidtil modtagne dispensationsansøgninger ikke længere behandles ved anvendelse af links.
• I perioden kan myndighederne ikke udstede gule sundhedskort. Derfor vil kommunerne i relevant omfang udstede midlertidige sundhedskort, der har form som kommunale breve (papir/PDF). Disse breve skal borgere anvende som dokumentation for at være sygeforsikret. Dette anvendes allerede i visse tilfælde, men omfanget kan forventes at være større i denne periode.
  
  Aktiviteter med sikrede med midlertidigt sundhedskort registreres i ydersystemerne med P-markeringen "Glemt kort."
  
  
• Eventuelle ændringer til jeres åbne/lukke-status i lukkeperioden, vil først få virkning fra den 28. november 2023. 
• Tirsdag 28. november kl. 10 er de nye systemer i drift og lukkeperioden dermed overstået.  

For yderligere oplysninger:
PLO’s medlemsservice
Telefon: 3544 8490, plo@dadl.dk

Ved du, hvorfor du tager medicin? Kampagne og foldere til borgere

Sundhedsstyrelsen er gået i luften med en borgerettet informationsindsats for at nedbringe overforbrug og uhensigtsmæssig brug af medicin. PLO henleder medlemmernes opmærksomhed på kampagnen, da den må forventes at generere nogle ekstra kontakter.

Budskabet er, at man bør kende formålet med sin medicin, så man bedre har mulighed for at forstå, hvordan den skal virke, og hvordan den påvirker dagligdagen. En anbefaling lyder også, at man bør gennemgå sin medicin med sin læge en gang i mellem. 

Kampagnen kører på nettet, hos apoteker samt på regionale infoskærme de næste 2-3 uger. Derudover er udgivet en folder til udlevering på apoteker og i almen praksis.

Folderen indeholder: ”Fem gode spørgsmål til dit medicinforbrug” og kan printes her på kampagnens site på dansk, engelsk og arabisk.

Via linket kan man også finde rapporten ”Viden, erfaringer og indsatser for nedbringelse af overforbrug og uhensigtsmæssig behandling med medicin”, som bl.a. repræsentanter fra DSAM har været med til at udarbejde.

For yderligere oplysninger:
Sundhedsstyrelsen, Evidensbaseret Medicin (EBM)
Telefon: 7222 7400, sst@sst.dk

Nyt om anmeldelse af smitsomme sygdomme – man kan ikke anmelde på fysiske blanketter mere

Reglerne for anmeldelse af smitsomme sygdomme er ændret. De nye regler betyder, at der ikke mere kan anmeldes fysisk på blanketter, men kun telefonisk eller elektronisk i Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI2). 

SEI2 kender I fra anmeldelse af dødsfald/dødsattester, og man har siden 2021 også kunnet bruge SEI2 til anmeldelse af smitsomme sygdomme.

Adgang til SEI2 og vejledninger for anvendelse kan ses her hos Sundhedsdatastyrelsen.

Alle regler er nu samlet i én bekendtgørelse i en skematisk oversigt og opdelt efter typen af anmeldelsespligt: 

• 1a: Der skal altid ske både en telefonisk anmeldelse til Styrelsen for Patientsikkerhed og en elektronisk anmeldelse i SEI2. 
• 1b: Der skal ske en elektronisk anmeldelse i SEI2 og HVIS DEN SYGE ER BARN/PERSONALE I DAGINSTITUTION desuden en telefonisk anmeldelse til Styrelsen for Patientsikkerhed. 
• 1c: Der skal alene ske en elektronisk anmeldelse. 

Liste 1a, 1b og 1c er gengivet nedenfor, og fremgår af nævnte bekendtgørelse (som et bilag).

Oversigt over telefonisk og/eller skriftligt anmeldelsespligtige sygdomme og tilstande fordelt på liste 1a, 1b og 1c

Liste 1a: telefonisk til Styrelsen for Patientsikkerhed + skriftligt i SEI2

• Botulisme
• Difteri 
• Influenza, pandemisk alarmperiode 
• Influenza af zoonotisk oprindelse, herunder fugleinfluenza og svineinfluenza 
• Kopper 
• Neisseria meningitidis som har forårsaget invasiv infektion (invasiv meningokoksygdom) 
• MERS 
• Miltbrand 
• Mistanke om ophobning af sygdomme eller tilstande, uanset om de særskilt er opført i indeværende
  bilag, jf. §3, stk.5: 1) der er alvorlige og uforklarede, og som mistænkes at være forårsaget af 
  mikroorganismer eller andre smitstoffer, men hvor årsagen ikke nødvendigvis er påvist, eller 2) med 
  kendt årsag, men som optræder på en usædvanlig måde, der giver anledning til bekymring. 
• Mpox 
• Mæslinger 
• Nipahvirusinfektion 
• Pest 
• Polio 
• Rabies 
• Viral hæmoragisk feber (Ebola, Lassa, Marburg og Krim-Congo) 
• SARS

Liste 1b: telefonisk til Styrelsen for Patientsikkerhed ved barn/personale i daginstitution + skriftligt i SEI2

• Carbapenemase-producerende enterobakterier (CPE), infektion eller kolonisation
• Hepatitis A (smitsom leverbetændelse) 
• Hepatitis B, akut og kronisk 
• Hæmolytisk uræmisk syndrom (HUS), ved mistanke om infektiøs oprindelse 
• Bordetella pertussis infektion (kighoste) hos børn under 6 år 
• Kolera 
• Legionærsygdom (Legionella-pneumoni) 
• Leptospirose 
• Methicillinresistente Staphylococcus aureus (MRSA), infektion eller kolonisation
•  Mistanke om fødevare- eller vandbårent udbrud: Sygdomstilfælde der mistænkes at være forårsaget af indtag af fødevarer eller af vandforsyning, og hvor der foreligger oplysninger om flere sammenhængende tilfælde. Agens skal ikke nødvendigvis være påvist
• Ornitose (papegøjesyge) 
• Rubella, herunder i graviditeten og ved kongenit rubella 
• Shigella spp. / enteroinvasive E. coli (EIEC) (ipaH positive), som har forårsaget akut gastroenteritis 
• Tyfus og Paratyfus 
• E. coli, HUS-associerede shigatoksin-producerende (HUSEC) 
• Tuberkulose

Liste 1c: skriftligt i SEI2

• Gonorré 
• Hepatitis C, akut og kronisk 
• Hiv-infektion 
• Lepra (spedalskhed) 
• Syfilis inklusiv medfødt syfilis 
• Tetanus (stivkrampe) 
• Variant Creutzfeld-Jacobs sygdom

For spørgsmål til ovenstående kan henvises til de centrale sundhedsmyndigheder, særligt Statens Serum Institut, hvor du kan læse mere her

For yderligere oplysninger:
Chefkonsulent Dorthe Rodian
Telefon: 3544 8462, dar.plo@dadl.dk