Værd at vide om almen praksis for kandidater til regions- og kommunalvalg
Den 18. november er der valg til regionsråd og kommunalbestyrelser. De politikere, der vælges, får stor indflydelse på udviklingen af almen praksis i de kommende år. Blandt andet i de nye sundhedsråd. Læs her, hvad PLO mener, det er vigtigt, at politikere i regioner og kommuner er opmærksomme på, når det gælder om at udvikle almen praksis og sikre fast læge til alle borgere i Danmark.

Flere praktiserende læger - ekstra lægeklinikker
Med sundhedsreformen er det aftalt, at der i 2035 skal være mindst 5.000 praktiserende læger – godt 40 % flere end i dag. Det vil sikre, at lægerne får mere tid til deres patienter, og at flere sundhedsproblemer kan løses tæt på den enkelte borger.
Det bliver en af de vigtigste opgaver for de nye regionsråd og de kommende sundhedsråd at sikre, at der oprettes ekstra lægeklinikker, i takt med at der uddannes flere speciallæger i almen medicin. Og at man lykkes med at tiltrække unge læger til de nye klinikker, der oprettes.
Hvor ofte går vi til læge? Hvad koster almen praksis? Få svar i denne onepager med fakta (pdf)
Forandringer gennem dialog med de lokale læger
Med sundhedsreformen er der aftalt en række forandringer med almen praksis – så meget, at det er blevet kaldt ”en reform i reformen”.
En af de vigtigste opgaver i den kommende valgperiode bliver at udmønte de mange forandringer i dialog og samarbejde med de lokale praktiserende læger. Derved er der størst chance for, at reformen bliver en succes.
19% af alle praktiserende læger er i dag over 60 år og nærmer sig dermed pensionsalderen. Hvis de oplever at få dikteret store og pludselige forandringer, som de ikke har indflydelse på, er der risiko for, at mange af dem kaster håndklædet i ringen og går på pension før tid. Og det risikerer at skræmme unge læger væk fra faget.
Især er det vigtigt, at man lytter til de praktiserende læger, der giver udtryk for, at de ikke kan overskue at få et højere antal patienter – selv om den nationale fordelingsmodel siger, at det skal de have. Her bør regionen være fleksibel og gå i dialog med den enkelte læge om, hvor mange patienter klinikken kan magte at få.
Forskellige kliniktyper – konkurrence på lige vilkår
Når der skal oprettes nye lægeklinikker, bliver det fremover op til de nye regionsråd og sundhedsråd, hvad slags klinik det skal være: En traditionel praktiserende læge, der ejer og selv er til stede og tager ansvar for patientbehandlingen i egen klinik; eller en regionsklinik eller kommerciel klinik med ansatte læger.
Det er fint, at regionen har mulighed for at oprette andre former for tilbud, så man kan sikre lægedækningen de steder, hvor man ikke kan få en læge til at etablere egen klinik. Men det bør kun ske som en nødløsning. Og når der oprettes andre typer af klinikker, er det vigtigt, at konkurrencen mellem forskellige kliniktyper sker på lige vilkår.
Er der en speciallæge i almen medicin, der gerne vil drive egen klinik, bør det være første prioritet. Både fordi det giver størst kontinuitet og kvalitet for patienterne, og fordi det er den billigste løsning for samfundet.
Al erfaring viser, at når en læge ejer og driver sin egen klinik, er der større chance for, at lægen bliver samme sted og følger sine patienter gennem mange år.
Det er især vigtigt for udsatte grupper at have deres egen, faste læge – fx patienter med misbrug, psykisk sårbare, patienter med multisygdom og ældre og skrøbelige patienter. Forskning viser, at en længerevarende personlig relation mellem læge og patient fremmer patientens sundhed og overlevelseschancer.
- De alment praktiserende læger er borgernes indgang til sundhedsvæsenet. Det er her, vi går hen, når vi er bekymrede for, at noget er galt.
- I ni ud af ti tilfælde bliver problemerne løst af den praktiserende læge uden videre henvisning. Én ud af ti gange bliver patienten henvist til andre dele af sundhedsvæsenet, fx sygehus, praktiserende speciallæge, fysioterapeut eller andet.
- Langt de fleste praktiserende læger er selvstændige erhvervsdrivende og står selv for at ansætte sekretærer, sygeplejersker og andet personale.
- Hvert år er der 40 mio. henvendelser til de praktiserende læger. Det svarer til, at hver dansker i gennemsnit henvender sig til en praktiserende læge syv gange om året.
- Almen praksis koster samfundet 11,85 mia. kroner om året eller 8,5 pct. af regionernes samlede sundhedsudgifter. Det svarer til, at det over skatten koster hver dansker 1.642 kroner om året at have adgang til egen læge.