Om FMK og DDV

Ja, dette følger af bekendtgørelse om adgang til og registrering m.v. af lægemiddel- og vaccinationsoplysninger. Der er krav om at bruge FMK, herunder DDV, men ikke krav om at der sker integration til lokalt journalsystem, idet FMK via sundhed.dk så benyttes.

• Lægemiddelordinationer.
• Recepter.
• Udleverede lægemidler.
• Givne vacciner, herunder batch-nr.

Bliver du opmærksom på egne fejlregistreringer i FMK, skal du som læge ændre disse. I visse tilfælde kan sundhedsmyndighederne også bede om, at ikke blot egne fejlregistreringer ændres, men også at mere generelle fejlregistreringer ændres/berigtiges.

Da der er pligt til at registrere oplysningerne ovenfor, sikres det ved certificering af integrationen lokalt, at alle oplysninger kommer korrekt videre til næste bruger, men der kan stadig være stor forskel på den visuelle fremstilling.

Pligten til ordination ved brug af FMK kan fraviges under særlig omstændigheder, fx ved brug af telefon, fax eller papir. Særlige omstændigheder kan være teknisk nedbrud. Dog skal § 4-lægemidler (afhængighedsskabende lægemidler), lægemidler til dosisdispensering samt lægemidler til brug i klinikken altid ordineres via FMK.

Lovgivningsmæssigt kan en række oplysninger, der kan være relevante for medicineringen, anføres i FMK. Da der ikke er pligt til registrering, er det ikke fastsat, hvordan dette skal ske i FMK.

Derfor vil måden, der registreres på, afhænge af, hvordan FMK er integreret lokalt, ligesom understøttelsen ved datasæt fx for kosttilskud og ernæringspræparater er forskellig.

For de oplysninger, som kan registres, men som ikke skal, gælder, at der ikke er entydighed eller sikkerhed for visningen på tværs af sektorer. Derfor er værdien af registreringerne begrænset tværsektorielt, men kan være nyttig i eget system.

FMK er et teknisk redskab, som skal understøtte patientsikkerheden i medicineringen. FMK er ikke en journal. Integration af FM.K i lokalt systemet medfører dog, at oplysninger i FMK tilføres journalen (medicinmodul).

Brug af FMK ændrer derfor ikke ved det ansvar, som lægen har til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed i sit virke.

Den omhu og samvittighedsfuldhed, som bør udvises ved ordination af lægemidler, fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination og håndtering af lægemidler.

Ajourføring i FMK er en funktionalitet, som sygehuse og kommuner har ønsket til brug for deres behandling med henblik på at sikre sig, at medicinoplysningerne i FMK er aktuelle og retvisende.

Der er ikke lovgivningsmæssigt pligt til at foretage ajourføring, jf. svaret på spørgsmål 2.

Dog kan der være indgået centrale eller lokale aftaler om, at praktiserende læger skal ajourføre, herunder i hvilke tilfælde og omstændigheder.

Af overenskomst om almen praksis fremgår det, at lægerne ved anvendelse af ydelserne 0120 (aftalt specifik forebyggelsesindsats), 0121 (opsøgende hjemmebesøg for skrøbelige ældre) og i forbindelse med visse lokale aftaler er forpligtiget til at vurdere borgerens medicinordinationer. Dette sker ved brug af FMK og omfatter også afslutning ved tryk på 'ajourført'. 

Der er ikke pt. lokale aftaler om ajourføring i FMK, men der kan være lokale aftaler for indsatser, hvori kan indgå ajourføring som en naturlig del af indsatsen, fx en indsats, hvor der tilbydes medicingennemgang til en målgruppe, hvor eventuelle ændringer og ajourføring i FMK bør anvendes, idet næste bruger derved bliver bekendt med aktualiteten.

Da FMK er et teknisk redskab, herunder funktionaliteten ”ajourført”, er der ikke et særligt ansvar knyttet hertil, udover den omhu og samvittighedsfuldhed, som en læge generelt skal udvise i sit virke.

Om omhu og samvittighedsfuldhed, og dermed ansvar ved angivelse af ”ajourført”, har Styrelsen for Patientsikkerhed anført, at brug af ”ajourført” er et signal til næste bruger om, at FMK afspejler den aktuelle medicinering, og at der ikke er tale om åbenlyse fejl.

En ajourføring er dermed ikke en medicingennemgang, og kan snarere sammenlignes med den iagttagelse af den øvrige medicinering, som bør ske ved enhver ordination fx i forhold til åbenlyse uhensigtsmæssige interaktioner eller voldsomme/overraskende doseringer.

Iagttagelse af medicineringen ved ajourføring såvel som ordination gælder for alle lægemidler og uanset hvilken læge, som har ordineret behandlingen.

Ideelt burde der ikke være behov for anvendelse af ajourføring i FMK, idet FMK ved løbende og korrekt brug altid vil afspejle den aktuelle medicinering. I praksis er dette ikke altid tilfældet.

For den kommunale hjemmesygeplejes håndtering af borgernes medicin er det vigtigt at sikre overensstemmelse mellem FMK og den medicin, der er hos borgeren, og som er registreret i deres omsorgssystem.

Derfor kan det være særligt relevant at benytte ”ajourføring” for borgere, som modtager hjælp fra hjemmesygeplejen, ligesom hjemmesygeplejen vil kunne kontakte praktiserende læge med ønske om ajourføring.

For borgere der udskrives fra sygehus, bør sygehuset ajourføre FMK ved udskrivelse.

Nej.

I Danmark ordineres på handelsnavn, mens udleveringen fra apoteket tager afsæt i billigste generiske lægemiddel. Det er hjemmesygeplejens opgave at holde styr på, hvilket generisk produkt, som er udleveret for en given ordination i FMK.

Hjemmesygeplejen skal gøre dette i eget journalsystem.

Nej, apoteket er i lovgivningen (receptbekendtgørelsen) givet en række muligheder for at udlevere andre pakningsstørrelser end det ordinerede, fx to mindre pakninger, som samlet svarer til det ordinerede.

Tilsvarende kan der også udleveres et antal pakninger, som samlet svarer til lidt mindre eller lidt mere end det ordinerede, men den udleverede mængde skal være så tæt på det or-dinerede som muligt.

For visse lægemidler gælder denne mulighed ikke, og praktiserende læger kan derfor undtagelsesvist blive kontaktet for ændring af pakningsstørrelse.

Ja.

Ved kontakt fra apoteket om behov for udlevering af en anden styrke af lægemidlet end ordineret, skal ordination og recept ændres.

Det er fx ikke tilladt for apoteket at ændre 2 tablet á 50 mg til 1 tablet á 100 mg. Dette skyldes patientsikkerhed.

Ja.

Hvis dosis ændres, skal der ændres i FMK, da den nye dosis herved vil udgøre den aktuelle medicinering. Der vil ikke nødvendigvis som følge heraf skulle laves en ny recept.

Eksempel: En borger ordineres et lægemiddel, hvor doseringen er 2 tabletter 2 gange dagligt. Borgeren indløser recepten på apoteket.

Ved telefonkonsultation ændres doseringen til 2 tabletter 3 gange dagligt. Doseringen ændres i FMK, men borgeren har allerede lægemidlet og har derfor ikke behov for en ny recept. 

Generelt er det vigtig at være præcis i doseringen, dog ikke mere præcis end det er nødvendigt, fx morgen/middag/aften frem for klokkeslæt.

Dette også selv om fx hjemmesygeplejen i visse tilfælde kunne ønske sig det af hensyn til deres arbejdsgange.

I forhold til dosering er det også vigtigt at overveje, særligt for borgere der modtager hjælp fra hjemmesygepleje, om der hensigtsmæssigt kunne overlades et vist råderum til personalet i hjemmesygeplejen.

Dette for at hindre at hjemmesygeplejen kontakter lægen for dosisændringer. Eksempel: Svagt smertestillende efter behov, dog maksimalt 2 tabletter 4 gange dagligt, frem for 2 tabletter 3 gange dagligt.

Én ordination.

Der er kun behov for en ordination for det samme lægemiddel. To vil kunne give anledning til forkert brug – overdosering.

Ved ordination af et lægemiddel, som omfatter både løbende fast behandling og efter behov kan fx skrives: 2 tabletter 2 gange dagligt og i øvrigt efter behov, dog maksimalt 2 tabletter 4 gange dagligt.

Ved henvendelser om håndkøbslægemidler er det første, lægen bør overveje, om der er indikation for behandlingen. Er der indikation bør håndkøbslægemidlet ordineres i FMK, uanset at det også kan købes uden recept.

Dette gælder fx svage smertestillende og afføringsmiddel.

Er der ikke indikation for ordination, fx fordi der er tale om en enkeltstående hændelse som brug af næsespray pga. forkølelse, skal lægen vurdere, om det er til fare for borgeren at benytte håndkøbslægemidlet, og såfremt det ikke vurderes at være tilfældet, acceptere brugen overfor hjemmesygeplejen.

Brugen af præparatet kan angives i FMK, men skal ikke, dog skal accepten journalføres hos både læge og hjemmesygepleje.

Kosttilskud kan være alt fra D-vitamin, vitaminpiller og kalktilskud til urter og pulveriseret hajtand.

Kosttilskud undergår ikke en godkendelsesprocedure svarende til lægemidler. Sundhedsmyndighederne anbefaler brug af relativt få kosttilskud til visse borger- og patientgrupper.

Ved henvendelser fra hjemmesygeplejen kan sundhedsmyndighederne anbefalinger inddrages, men generelt gælder, at lægen skal vurdere, om det er til fare for borgeren at benytte kosttilskuddet.

Såfremt lægen vurderer, at det ikke er til fare for borgen og accepterer brugen overfor hjemmesygeplejen, kan kosttilskuddet registreres i FMK, men skal ikke, dog skal accepten journalføres hos både læge og hjemmesygepleje.

I relation til ovenstående gøres der opmærksom på, at lægen er ansvarlig for vurderingen af brugen af et kosttilskud, også selv om lægen ikke kender kosttilskuddets indhold, fx pulveriseret hajtand.

FMK indeholder oplysninger om borgerens aktuelle medicinering, men kan ikke anvendes til hjemmesygeplejens daglige dosering af borgerens medicin.

Den kommunale hjemmesygepleje skal med baggrund i oplysningerne i FMK administrere borgernes medicin i deres eget journalsystem (EOJ-systemer).

Det er også her, hjemmesygeplejen skal registre brugen af håndkøbsmedicin, som ikke er ordineret i FMK, samt eventuel brug af kosttilskud efter accept fra lægen.

I mange EOJ-systemer benyttes klokkeslæt for administration af medicinen, hvorfor hjemmesygeplejen efterspørger tidspunkt i forhold til dosering.

Generelt er det vigtig, at lægen er præcis i forhold til administration af behandlingen, dog ikke mere præcis end det er nødvendigt, fx morgen/middag/aften frem for klokkeslæt.

Dette også selv om fx hjemmesygeplejen i visse tilfælde kunne ønske sig det. Ved fx angivelse af ”morgen” kan hjemmesygeplejen selv vælge tidspunkt, dvs. såvel kl. 7 som kl. 9.

Dosisdispensering fra apoteket er et tilbud som borgeren kan acceptere, men borgeren er ikke forpligtet til at acceptere tilbuddet uanset at hjemmesygeplejen finder det relevant.

Dette bl.a. fordi dosisdispensering er forbundet med et gebyr til apoteket. Finder lægen, at dosisdispensering er et relevant tilbud til borgeren, og borgeren accepterer, ordinerer lægen dosisdispensering, hvorved der ydes medicintilskud til gebyret til apoteket.

Lægemidler, der skal dosisdispenseres, skal altid ordineres i FMK. Ordination og overblik over dosisdispenserede lægemidler sker via FMK's dosisdispenseringsmodul, som også danner grundlag for apotekers dosispakning. 

Herefter træffer borgeren eller fx hjemmesygeplejen på borgerens vegne, aftale om udlevering af de dosisdispenserede lægemidler med et apotek.

Recepter har en gyldighed på 2 år, dog undtaget recepter fra vagtlæge, som kun gælder i 7 dage.

Borgerne kan benytte gyldige recepter for udlevering af lægemidler, også selv om det ikke længere er relevant behandling.
Ved seponering af en lægemiddelordination er det derfor vigtigt, at de tilhørende recepter også annulleres.

Apoteket tilbyder borgere i den terminale fase en Tryghedskasse. En Tryghedskasse består af en række lægemidler og remedier.

Hvert lægemiddel i ”Tryghedskassen” skal ordineres i FMK, ligesom det gælder alle andre lægemidler. Dette fordi der skal forelægge en recept for udlevering af ethvert receptpligtigt lægemiddel, ligesom dosering m.v. skal fremgå bl.a. til hjemmesygeplejens brug.

Apotekerne har med henblik på ordination af ”Tryghedskassen” i FMK valgt at tildele denne et magistrelt varenummer. Uanset det magistrelle varenummer skal hvert lægemiddel i ”Tryghedskassen” ordineres i FMK.

Magistrelle lægemidler er lægemidler, der specialfremstillet på apotek i forhold til at imødekomme visse patienters behandlingsbehov, hvor et godkendt og markedsført lægemiddel ikke kan imødekomme behovet.

Magistrelle lægemidler kan ordineres via FMK.

Udgangspunktet for al lægemiddelbehandling er godkendte og markedsførte lægemidler i Danmark. Lægemiddelstyrelsen kan dog give tilladelse til behandling med et lægemiddel, som ikke forhandles i Danmark.

Lægemidler, som skal ordineres efter en udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen, kan ikke ordineres via FMK. Ordination bør være skriftlig, idet borgeren også vil skulle forevise udleveringstilladelsen på apoteket for fremskaffelse af lægemidlet.

Det Danske Vaccinationsregister (DDV) er en del af FMK. I DDV registreres alle indgivne vacciner, herunder bl.a. den benyttede vaccine i form af batch.nr.

For vacciner, som er et gratis tilbud for visse borgere, fx vacciner i børnevaccinationsprogrammet og influenzavaccination, vil der ikke skulle ske ordination i FMK, idet vaccinerne leveres/købes via SSI.

Indgivelsen skal derimod altid registreres i DDV.

For vacciner, som ikke er et gratis tilbud til borgerne, fx rejsevacciner, er ud-gangspunktet, at vaccinen ordineres via FMK.

Borgeren køber herefter vaccinen på apoteket, hvorefter indgivelsen registreres i DDV. Her er der således både oplysninger i FMK og i DDV.

I visse tilfælde indkøber klinikken en større mængde vacciner fra SSI, fx influenzavaccine, til brug også for vaccination af borgere, som ikke har adgang til det gratis tilbud.

Har klinikken indkøbt vaccinen, registreres alene indgivelsen i DDV.

Ja.

Det er muligt for lægen i FMK at benytte medhjælpere – klinikpersonale, med henblik på at klinikpersonalet kan lave udkast til lægemiddelordinationer/recepter i FMK.

Udkast skal godkendes af lægen, og først her er recepten afsendt til apotekerne (FMK-server).

For lægeklinikker i kompagniskab er det vigtigt at alle læger udpeger personale i klinikken (personale, som skal varetage den konkrete opgave) som sin medhjælp, og ikke blot én læge.

Dette for at sikre, at klinikpersonalet kan handle på vegne af alle klinikkens læger, således at det er den behandlingsansvarlige læge, som også er udsteder af lægemiddelordination/recept.

I henhold til receptbekendtgørelsen (§ 15, stk. 3, nr. 3) skal alle recepter på lægemidler til brug i klinikken ordineres elektronisk. Lægemiddelstyrelsen har den 8. april 2019 givet dispensation herfra, idet dette ikke er teknisk muligt i FMK, når det gælder visse magistrelle lægemidler og lægemidler som benyttes efter en udleveringstilladelse fra styrelsen. I de to tilfælde, kan den praktiserende læge ikke ordinere elektronisk, men må gøre det skriftligt, via telefax eller pr. telefon.

Endelig kan der være udfordringer ved elektronisk ordination af visse magistrelle lægemidler til udlændinge (personer uden dansk personnummer). Også i dette tilfælde må den praktiserende læge ordinere skriftligt, via telefax eller pr. telefon.

Lægemiddelstyrelsen vil snarest muligt ændre receptbekendtgørelsen, så ovenstående fremgår.