OK26 resultat: Speciallæger i regionerne

Ansættelse som speciallæge
Det er fortsat en forudsætning for ansættelse som speciallæge, at du har en speciallægeanerkendelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

I ganske særlige tilfælde kan der dog ansættes speciallæger eller overlæger, som ikke opfylder krav om speciallægeanerkendelse. I disse sutuationer bruges titlen afdelingslæge, hvis ansættelsen ikke sker som overlæge.

Ansættelse som speciallæge er som udgangspunkt tidsubegrænset (varig).

Mulighed for tidsbegrænset ansættelse
Der er dog fortsat mulighed for tidsbegrænset ansættelse, hvis ansættelsen sker med henblik på faglig profilering (tidligere kaldet subspecialisering), og speciallægen har orlov fra sin faste varige stilling.  

Der kan også ske tidsbegrænset ansættelse, hvis arbejdets natur betinger det ved konkret afgrænsede projekter, som ikke relaterer sig til den daglige kliniske drift.

Den tidligere opdeling mellem speciallæge- og overlægeopgaver ændres. Fremover vil speciallæger og overlæger i store træk kunne varetage de samme opgaver.
 
Den tidligere kobling mellem overlægerollen og bestemte ledelsesfunktioner bortfalder. Overlægetitlen bliver i stedet en anerkendelse af de opgaver, man løfter og det ansvar, man tager.

5-årsreglen bortfalder
5-års reglen – der tidligere bestemte, at du skulle have minimum 5 års ansættelse som speciallæge, før du kunne blive overlæge – bortfalder. 

Du kan dermed ansøge om at få en overlægestilling, så snart du har fået din speciallægeanerkendelse uden at behøve dispensation. 
 
Er du ansat på som speciallæge på løntrin 2, kan ledelsen også vælge at udnævne dig til overlæge uden et stillingsopslag. 

Som speciallæge eller overlæge har du fortsat ret til minimum 10 efteruddannelsesdage.

Fælles TR for speciallæger og overlæger
På afdelinger med 5 eller flere speciallæger og overlæger skal der fremover vælges en tillidsrepræsentant (TR) for læger ansat på den nye overenskomst for speciallæger og overlæger.

Der skal også vælges en fællestillidsrepræsentant (FTR) for speciallæger og overlæger.

En tillidsvalgt speciallæge eller overlæge vil repræsentere både speciallæger og overlæger på samme afdeling.

Vilkårene for de tillidsvalgte følger MED-aftalen, som vi kender den i dag.

Læger ansat på Yngre Lægers overenskomst har fortsat deres egen tillidsrepræsentant - præcis som i dag.

Det er nu præciseret, at hovedtjenestestedet er det sted, hvor du udfører dagtjeneste i hovedparten af arbejdstiden. Tidligere var formuleringen blot “tjeneste i hovedparten af arbejdstiden”.

Varsling ved ændringer i tjenestested
Ændringer i dine tjenestesteder skal varsles 3 måneder i forvejen.

Befordringsgodtgørelse mellem flere tjenestesteder ydes fortsat efter regionens gældende regler.

Hvis du får øget rejsetid, skal du – som hidtil – aftale med din arbejdsgiver, om tiden skal:

• indregnes i arbejdstiden eller
• udbetales

Det gælder både ved rejse inden for regionen og uden for regionen.

Betaling for rejsetid
Betalingen udgør pr. time et beløb svarende til 1/1924 af din samlede faste nettoårsløn (grundløn, funktionsløn, kvalifikationsløn) med tillæg af 50 procent. 

Som speciallæge vil din arbejdstid fremover bestå af:

• skemalagt klinisk arbejdstid, som du kender det i dag
• ikke-skemalagt disponibel arbejdstid

Den nye arbejdstidsaftale for speciallæger tager udgangspunkt i en samlet arbejdstid på gennemsnitligt 37 timer om ugen over en normperiode, som du kender det fra i dag.

Derudover suppleres arbejdstidsplanlægningen med ikke-skemalagt disponibel arbejdstid indenfor den ugentlige arbejdstid på 37 timer, og arbejdstidsreglerne suppleres med regler om lægeligt merarbejde. 

I den ikke-skemalagte disponible arbejdstid løser du opgaver, som du på forhånd har aftalt med din chef.

Arbejdstiden planlægges derfor som en kombination af skemalagte kliniske opgaver og selvplanlagte opgaver. 

Det er som udgangspunkt op til dig, hvor og hvornår du udfører det selvplanlagte arbejde, så længe opgavernes karakter tillader det. Derfor er arbejdet heller ikke omfattet af regler om f.eks. ulempetillæg, hyppighed og hviletid.

Eksempel på fordeling af arbejdstid
Hvis ledelsen vurderer, at dit selvplanlagte arbejde udgør 5 timer om ugen, kan din skemalagte kliniske arbejdstid sættes til 32 timer om ugen.

Samlet giver det 37 timer i gennemsnit over normperioden, og du vil derfor blive skemalagt med 32 timer om ugen i gennemsnit.

Overarbejde
Du kan godt have overarbejde, selv om du har ikke-skemalagt disponibel arbejdstid.

Hvis du ved normperiodens afslutning har været skemalagt med flere timer end aftalt, vil de ekstra timer være overarbejde – også selv om de skemalagte timer i gennemsnit ikke overstiger 37 timer om ugen.

Fælles mødetidspunkt
For at give plads til den mere fleksible arbejdstid er speciallæger fremover ikke omfattet af fælles mødetidspunkt. Det svarer til den ordning, overlæger allerede har i dag.

Som speciallæge eller overlæge vil du fremover være omfattet af reglerne om lægeligt merarbejde. Det betyder, at mindre og tilfældige overskridelser af arbejdstiden som udgangspunkt ikke honoreres.

Det kan f.eks. være, hvis en ambulatoriedag trækker lidt ud, eller en operation tager længere tid end planlagt. Disse mindre overskridelser registreres ikke i timeregnskabet.

Reglerne om lægeligt merarbejde betyder ikke:

• at du kan planlægges med flere timer end tidligere
• at vedvarende eller gentagne problemer med bemanding eller opgaveløsning ikke skal håndteres
• at arbejde, som reelt ligger ud over planlagt arbejdstid, ikke kan skemalægges og honoreres

Ekstra pålagt arbejde
Hvis du bliver bedt om at arbejde ekstra – fx ved sygdom blandt kolleger – og tager flere timer i klinikken ud over din planlagte arbejdstid, udløser timerne overarbejdsbetaling.

Hvis arbejdstiden ofte overskrides
Hvis du planlægges sådan, at du systematisk overskrider din daglige arbejdstid, bør du tage en dialog med din leder om arbejdsplanlægningen. Formålet kan være at tilpasse dine opgaver eller sikre honorering af det ekstra arbejde.

Fleksibilitet i hverdagen
Hvis administration eller kliniske opgaver enkelte dage tager lidt længere tid, registreres det normalt ikke som overarbejde.

Omvendt kan du også gå tidligere, hvis opgaverne tillader det.

Registrering af arbejdstid
Arbejdstiden skal fortsat registreres i henhold til EU’s arbejdstidsdirektiv.
 
Ved større og mere vedvarende overskridelser – fx omkring 3 timer om ugen i gennemsnit – kan overskridelserne honoreres efter de almindelige regler for merarbejde.

Tjeneste indregnes i normtimeregnskabet 1:1 pr. time.

Tjeneste kan:

• pålægges hele døgnet
• vare mellem 6 og 13 timer

Hvis arbejdet ligger i tidsrummet 23.00–07.00, skal tjenesten tilrettelægges som to-skiftet tjeneste (12-12-vagt).

To-skiftet vagt – også kaldet 12-12-vagt – er en vagtform, som kendes fra Yngre Lægers overenskomst.

Døgnet opdeles i to vagter af 13 timers varighed (inkl. overlap):

• 1. skift: kl. 08.00–21.00
• 2. skift: kl. 20.00–09.00

Planlægning af vagten:

• Vagthyppighedsgrænsen kl. 18.00 gælder ikke for 1. skift.
• 2. skift kan pålægges hver 6. døgn.
• På dage uden 1. eller 2. skift skal du så vidt muligt planlægges til dagsarbejde.

Arbejdstid og honorering
Timerne under en 12-12-vagt indgår 1:1 i dine normtimer, og du kan være belastet i alle timer under vagten.

Ud over ulempetillæg honoreres 12-12-vagten med et særligt tillæg. 

Rådighedsvagt på tjenestestedet indgår i normtimeregnskabet med 1:0,75 time pr. vagt-time.

Vagten kan:

• pålægges hele døgnet
• vare mellem 6 og 25 timer

En rådighedsvagt må - som i dag - maksimalt være belastet 13 timer. Lokalt kan der dog dispenseres, så belastningen kan være op til 16 timer.

Hvis rådighedsvagten ligger i tidsrummet 23.00–07.00, skal den kombineres med mindst 6 timers tjeneste eller rådighedsvagt.

Belastede timer
Hvis du bliver aktiveret under rådighedsvagten, tæller timerne forskelligt afhængigt af tidspunktet:

• 07.00–23.00: Belastede timer tæller 1:1 i normtiden
• 23.00–07.00: Belastede timer tæller 1:1,5

I tidsrummet 23.00–07.00 er det aftalt, at 1 time indgår i normtidsopgørelsen og 0,5 time udbetales.

Lokal aftale om udbetaling
Det kan aftales lokalt, at de planlagte timer i rådighedsvagten udbetales i stedet for at indgå i arbejdstiden. I så fald vil både de planlagte timer og de belastede timer blive udbetalt.

Rådighedsvagt uden for tjenestestedet honoreres med 1/3 timeløn pr. time.

Vagten kan:

• pålægges hele døgnet
• vare mellem 6 og 25 timer

Under vagten skal du – som i dag – kunne møde på afdelingen inden for 30 minutter, hvis du bliver tilkaldt.

Belastede timer
Hvis du bliver aktiveret under en rådighedsvagt, vil de belastede timer som udgangspunkt blive indregnet i din arbejdstid.

Det kan dog aftales lokalt, at timerne i stedet udbetales med et fast beløb.

Planlagte timer i vagten
Ledelsen kan beslutte, at de planlagte timer i rådighedsvagten indregnes i din normtidsopgørelse i stedet for at blive udbetalt.

Beredskabsvagt er en vagttype, der allerede findes i overlægernes overenskomst.

Timer under en beredskabsvagt indgår ikke i dine normtimer. I stedet honoreres vagten med et fast vagthonorar.

Honoraret er på hverdage 1.352,75 kr. pr. vagt (2018-niveau), hvilket svarer til 1.582,62 i nutidskroner. 

Lørdage, søndage og søgnehelligdage honoreres en beredskabsvagt med 1.912,34 kr. (2018-niveau), hvilket svarer til 2.237,30 i nutidskroner. 

Vagthonorarerne er pensionsgivende, og det samlede pensionsbidrag udgør 10 pct. 

En beredskabsvagt kan:

• pålægges hele døgnet
• vare mellem 6 og 24 timer

Under en beredskabsvagt skal du kunne møde på afdelingen med passende varsel.

Belastede timer
Hvis du bliver aktiveret under en beredskabsvagt, vil de belastede timer som udgangspunkt blive indregnet i din arbejdstid. Det kan dog aftales lokalt, at timerne i stedet udbetales med et fast beløb.

Hvornår bruges beredskabsvagt?
Vagtformen bruges typisk, når der er behov for en supplerende bagvagt på telefon, som kan give faglig rådgivning til lægerne på vagt.

Ordningen anvendes især, når: 

• vagten forventes at være meget lidt belastet
• fremmøde kun sjældent er nødvendigt

Under en beredskabsvagt er det ikke forventet, at du har adgang til patientjournal.

De nye regler for vagthyppighed og vagtformer betyder for speciallæger og overlæger, at de oftere kan arbejde aften - og for speciallæger, at de oftere kan arbejde nat.

Tidsrummet 23.00–07.00 betragtes som én samlet periode og kan ikke opdeles.

Det betyder, at:

• arbejde ikke kan begynde eller slutte mellem kl. 23.00 og 07.00
• arbejde i denne periode ikke kan stå alene, men skal kombineres med mindst 6 timers planlagt arbejde før eller efter

Belastning under vagter
Du må fortsat højst være belastet i 13 timer under en tjeneste eller vagt.

Der kan dog fortsat gives lokal dispensation, så belastningen kan være op til 16 timer.

Som speciallæge kan du fremover arbejde på tjenestestedet:

• Mellem klokken 18 og kl. 23.00 hvert 4. døgn
• I tidsrummet 23.00–07.00 hvert 5. døgn

Hvis du planlægges med 12-12-vagt, gælder klokken 18-grænsen ikke for 1. skiftet, og 2. skift kan pålægges hver 6. døgn.

Ulempetillæg fra kl. 18
Med den nye overenskomst får du som speciallæge fremover ulempetillæg fra kl. 18 (i stedet for fra kl. 20).

Formålet er at:

• kompensere læger, der arbejder på ubelejlige tidspunkter
• begrænse arbejde efter kl. 18 til det absolut nødvendige

Mindre arbejde om natten
En central intention med den nye overenskomst er at flytte arbejde fra nat til aften og dag.

Derfor kan der ikke planlægges elektive operationer eller ambulatorieaktivitet på hverdage kl. 21.00–07.00 eller kl. 16.00–07.00 på lørdage, søndage og søgnehelligdage.

Som speciallæge kan du have vagt uden for tjenestestedet eller beredskabsvagt hvert 3. døgn i gennemsnit over en normperiode.

Hvis du planlægges med flere forskellige vagtformer, beregnes vagthyppigheden som et vægtet gennemsnit over normperioden.

12-12-vagten kan som udgangspunkt ikke kombineres med andre vagtformer.

Hvis du planlægges med flere vagter i gennemsnit over normperioden, end overenskomsten tillader, honoreres de ekstra vagter.

Honoreringen afhænger af vagttypen:

• Tjeneste på tjenestestedet:
  Tillæg på 100 % af timelønnen
• Rådighedsvagt på tjenestestedet og rådighedsvagt uden for tjenestestedet:
  Tillæg på 50 % af timelønnen
• Beredskabsvagt:
  Tillæg på 50 % af vagthonoraret

Som speciallæge eller overlæge har du fortsat normalt fri på lørdage, søndage og søgnehelligdage.

Du kan kun i helt ekstraordinære situationer blive pålagt tjeneste eller vagt oftere end hver anden weekend i gennemsnit over et år.

Reglerne for den ugentlige fridøgnsperiode fortsætter uændret i Yngre Lægers overenskomst.

Du får en erstatningsfridag, hvis:

• du har haft tjeneste en lørdag, søndag eller søgnehelligdag
• du har haft beredskabsvagt på en søndag eller søgnehelligdag
• du har haft fremmøde under en beredskabsvagt på en lørdag

Erstatningsfridage indgår ikke i din normtidsopgørelse.

Generelle lønstigninger 
Den samlede økonomiske ramme for den tre-årige periode bliver på 9,40 procent. Den omfatter bl.a. generelle lønstigninger på forventeligt i alt 6,27 procent, som udmøntes på nedenstående måde.  

Din løn stiger med:

• 2,4 procent pr. 1. april 2026
• 0,61 procent pr. 1. oktober 2026
   
• 0,76 procent pr. 1. oktober 2027
   
• 1, 76 procent pr. 1. april 2028
• 0,74 procent pr. 1. okotber 2028

Det betyder lønstigningen for dig i kroner og ører
Lønstigningerne omfatter alle de løndele, der bliver reguleret, herunder din grundløn og dine tillæg (både centralt og lokalt aftalte) og ulempegodtgørelse.

Derfor kan det være svært at sige, præcis hvad lønstigningen bliver for dig i kroner og ører, da det afhænger af, hvor meget du får i lokalløn, hvor meget aften- og natarbejde du har og så videre.

Du vil fremover få ulempetillæg ved følgende tjeneste:

• Effektiv tjeneste
• Rådighedsvagt på tjenestestedet
• Effektivt arbejde under vagt uden for tjenestestedet og beredskabsvagt

Ulempetillægget bliver 191,55 i nutidskroner (163,73 kr. i 2018-niveau) per time i følgende tidsrum:

• Mandag til fredag fra kl. 18 til kl. 08. Fredag fra kl. 18 til kl. 24
• Lørdag, søndag og søgnehelligdage fra kl. 08 til kl. 20

Ulempetillægget bliver på 232,48 i nutidskroner (198,72 kr. i 2018-niveau) per time i følgende tidsrum:

• Lørdag, søndag og søgnehelligdage fra kl. 00 til kl. 08 og fra kl. 20 til kl. 24.
• Mandag samt dage efter en søgnehelligdag fra kl. 00 til kl. 08.

Ud over de generelle lønstigninger, følger speciallæger nedenstående lønforløb pr. 1. april 2027:

OBS: Tallene herunder er angivet med forbehold for, at den endelige reguleringsprocent endnu er ukendt.  

Løntrin 1 for speciallæger:

• Grundløn er på 660.000 kr. årligt (2018-niveau), hvilket svarer til 772.153 i nutidskroner. 
  Det betyder, at din løn stiger med 7.944 kr. årligt uden pension, svarende til 9.482 kr. med pension i nutidskroner. 

Løntrin 2 for speciallæger:

• Grundløn er på 725.000 kr. årligt (2018-niveau), hvilket svarer til 848.199 i nutidskroner. 
  Det betyder, at din løn stiger med 85.814 kr. årligt uden pension, svarende til 102.429 kr. med pension i nutidskroner. 

Når du har fået din speciallægeanerkendelse, starter du på løntrin 1.

Efter 5 år med lægeligt arbejde - efter opnåelse af speciallægeanerkendelsen - rykker du til løntrin 2. 

Der vil fra 1. april 2027 være én grundløn for overlæger:

• 750.000 kr. årligt (2018-niveau), hvilket svarer til 877.447 i nutidskroner. 

En overlægestilling kan besættes på baggrund af udnævnelse eller opslag: 

• Speciallæger på løntrin 2 kan indplaceres som overlæge på baggrund af opslag eller på baggrund af en udnævnelse besluttet lokalt af ledelsen 
• Speciallæger på løntrin 1 kan alene indplaceres som overlæge efter opslag

Det betyder, at 5-årsreglen bortfalder.   

De eksisterende lønbestemmelser for tjenestemandsansatte speciallæger (protokollat 2 i den nuværende overenskomst) videreføres uændret. 

Den eksisterende overgangsbestemmelse for speciallæger ansat pr. 31. marts 2000, der overgik til nye lønformer pr. 1. april 2000 (§ 6, stk. 5 i den nuværende overenskomst), videreføres uændret.

De nuværende særydelser bortfalder for speciallæger.

Det drejer sig om:

• Tillæg for ekstraordinær tjeneste i tilslutning til planlagt tjeneste med mindre end 72 timers varsel (§ 25), og
• Tillæg ved ekstraordinære tilkald med mindre end 72 timers varsel (§ 26).

Der er fra 1. april 2026 afsat 0,2 pct. af den samlede ramme til at styrke den lokale løndannelse. Midlerne skal især bruges inden for tre fokusområder: reformer, rekruttering og ny teknologi. 

Arbejdsgiver skal fremover tage initiativ til en årlig lønforhandling. 

Derudover omfattes alle speciallæger fra 1. april 2027 af overlægernes forhandlingsregler vedrørende den lokale løndannelse.   

Pensionssatserne for speciallæger og overlæger er uændrede. Det betyder, at pensionssatserne af de pensionsgivende løndele fortsat er:

• For speciallæger: 19,36 procent
• For overlæger: 20 procent 

Du har også fortsat frit valg på den del af dit pensionsbidrag, der overstiger 15 procent.

Det betyder, at du kan vælge: 

• forsat at få det hele indbetalt som pension 
• at få pengene helt eller delvist udbetalt som løn 
• at indbetale pengene helt eller delvist på en opsparingskonto i Lægernes Pension. Pengene i opsparingsordningen kan udbetales, når du ønsker det – fx hvis du vil finansiere pauser i dit arbejdsliv, sporskifte, selvvalgt efteruddannelse eller andre formål. Fx hvis du aftaler orlov uden løn i kortere eller længere perioder med din arbejdsgiver, og du ønsker at finansiere orloven med midler fra opsparingskontoen. 

Du foretager dit valg for et år ad gangen. 

Fra kalenderåret efter at du fylder 62, får du en årlig seniorbonus på 2 procent af din sædvanlige løn. 
  
Seniorbonussen kan konverteres til:

• Op til 5 betalte seniordage
• Ekstra pensionsindbetaling
• Eller en kombination

Du kan træffe valget for ét år ad gangen og skal give besked om det til din arbejdsgiver senest 1. oktober året før.

Der indføres aldersgrænser for, hvornår du kan blive pålagt nattearbejde:

• Fra 62 år kan tjeneste/rådighed på tjenestestedet mellem 23-07 kun ske efter aftale.
• Fra 64 år gælder det også for vagt uden for tjenestestedet.

Det betyder i praksis en beskyttelse mod nattearbejde i de sene år af dit arbejdsliv – med mulighed for at sige nej til nattevagter.

Alle speciallæger overgår til den nye overenskomst, når den træder i kraft den 1. april 2027.

Det gælder både for:

• Dig, der allerede er ansat som speciallæge
• Dig, der allerede er ansat som speciallæge, men som skifter stilling fra og med 1. april 2027 og
• Dig, der ansættes som speciallæge fra og med 1. april 2027

Hvis du allerede er ansat som speciallæge før den 1. april 2027, har du mulighed for at vælge at fortsætte med de nuværende overarbejdsregler for speciallæger i § 28 i den nuværende overenskomst. 

Det betyder dog samtidig:

• At du fremover fastholder din nuværende grundløn som speciallæge (653.369 kr. i 2018-niveau) og  ikke stiger til det nye løntrin 2 for speciallæger efter 5 år. 
• At du ikke omfattes af de nye merarbejdsregler i overenskomsten, og derfor skal alle timer indgå i din tjenesteplan (du er ikke omfattet af de nye regler om ikke-skemalagte disponible timer)
• At du i alle andre henseender er omfattet af den nye overenskomst

Hvis du ønsker at fortsætte med at være omfattet af overarbejdsregler, skal du give arbejdsgiver besked senest den 31. marts 2027.

Efter den 31. marts 2027 vil du alene kunne overgå til den nye overenskomst i sin helhed (dvs. merarbejdsregler og nyt lønforløb for speciallæger), hvis din arbejdsgiver er indstillet på at aftale det med dig, eller hvis du skifter stilling som speciallæge eller overlæge.

Fra 1. april 2026 sikrer overenskomsten: 

Barns 3. sygedag
Du har mulighed for at holde fri med løn, når dit barn har tredje sygedag. 
 
Hjemsendelsesdag bliver en “nul-dag”  
Hvis du bliver ringet op og skal hente et sygt barn, tæller den dag ikke længere som barnets første sygedag.
 
Det betyder, at du stadig har ret til barnets 1., 2. og 3. sygedag efterfølgende.

Overenskomsten indeholder også en række forbedringer af orlovs- og barselsvilkårene:

• Flere deleuger: Perioden med deleuger mellem forældre udvides fra 6 til 8 uger.
• Bedre lønrettigheder: Styrkede lønrettigheder for særlige forældresammensætninger samt ved barns indlæggelse på hospital og tidligt hjemmeophold.
• Løn til efterlevende forælder: Ret til løn for den efterlevende forælder, hvis den anden forælder dør.

De nye barselsregler gælder fra 1. april 2026.  

Pr. 1. januar 2028 etableres en ny Fritvalgs Lønkonto.

Den nye ordning sikrer ret til, at du kan vælge mellem løn, pension og frihed. 

Derudover får du ret til 1 fridag betalt af fritvalgskontoen, hvis du hverken har ret til seniordage eller ret til børneomsorgsdage.