Spørgsmål og svar om ny overenskomst for speciallæger og overlæger i regionerne

Svar: Fremover er der ikke en fast opdeling af, hvilke opgaver en speciallæge og en overlæge kan varetage.
  
Det giver dig større mulighed for at varetage flere ansvarsområder og udvikle dig fagligt i speciallægestillingen.
  
Der er også indført et nyt løntrin for læger, der har været beskæftiget med lægeligt arbejde i fem år efter opnået speciallægeanerkendelse. Den nye overenskomst giver dermed bedre muligheder for løn- og karrieremæssig udvikling i speciallægestillingen.
  
Den nye overenskomst ændrer dog ikke ved de opgaver, der bør varetages af ledende overlæger, og den åbner heller ikke for, at disse opgaver skal kunne løses af f.eks. speciallæger eller overlæger. 

Svar: Nej, tværtimod.

For det første bliver femårsreglen ophævet. Hidtil har reglen betydet, at man som udgangspunkt først kunne blive ansat som overlæge efter fem års anciennitet som speciallæge. Du kan derfor søge en overlægestilling, så snart du har opnået din speciallægeanerkendelse.

For det andet kan du blive udnævnt til overlæge uden at søge et stillingsopslag, hvis du er ansat som speciallæge på løntrin 2.

For det tredje er lønnen som speciallæge på løntrin 2 hævet så meget, at lønforskellen til overlæge er blevet mindre. Derfor har ledelsen ikke et økonomisk incitament til at undlade at udnævne dig til overlæge.

Vores forventning med denne aftale er, at flere læger vil få mulighed for at blive overlæge, hvis de har de rette kvalifikationer.

Svar: Nej. Speciallæger er fortsat medlemmer af Yngre Læger sammen med uddannelseslæger, ph.d.-studerende og læger ansat i uklassificerede stillinger. Overlæger er fortsat en del af Overlægeforeningen. 
  
Det er først, når du bliver ansat som overlæge, at du skifter forening.
   
Yngre Læger og Overlægeforeningen vil fremover samarbejde om den nye overenskomst samt om at uddanne og understøtte tillidsrepræsentanter for speciallæger og overlæger.  

Svar: Ja. Med den nye overenskomst vil din tillidsrepræsentant (TR) for speciallæge- og overlægegruppen være enten speciallæge eller overlæge.

Fremover vil der på hver afdeling være to TR’ere: én for uddannelseslægerne og én for speciallæger og overlæger.

Det betyder, at man lokalt skal vælge en speciallæge eller overlæge som TR, og at den person repræsenterer begge grupper - både speciallæger og overlæger.

Det er en klar forbedring af den lokale repræsentation på mange af landets afdelinger og vil sikre speciallæger og overlæger en stærk og samlet stemme, når der drøftes lokale forhold som arbejdstilrettelæggelse og lokalløn. 

Svar: Den nye overenskomst træder først i kraft den 1. april 2027. Indtil da er der ingen ændringer.

Hvis du er speciallæge og TR i dag, skal du - når den nye overenskomst træder i kraft - stille op til valg igen, hvis der er mindst fem speciallæger og overlæger tilsammen på din afdeling. Valget foregår blandt dine speciallæge- og overlægekolleger.

Derudover skal uddannelseslægerne på afdelingen vælge deres egen TR, hvis der er mindst fem uddannelseslæger.

TR for uddannelseslægerne bliver fremover en tæt samarbejdspartner for dig som TR for speciallæger og overlæger.

Svar: Ikke-skemalagt disponibel arbejdstid er en ny måde at tilrettelægge arbejdet på for speciallæger og overlæger. Det betyder, at en del af din arbejdstid ikke skemalægges, og at du som udgangspunkt selv bestemmer, hvor og hvornår arbejdet udføres.

Den ikke-skemalagte disponible arbejdstid bruges til opgaver, der knytter sig til din stilling, men som ikke er klinisk arbejde.

Det kan for eksempel være administrative opgaver som at gennemgå indbakken for mails, projektarbejde eller uddannelsesopgaver. Det aftales lokalt med din leder, hvor mange timer ikke-skemalagt disponibel arbejdstid du har i løbet af normperioden, og hvilke opgaver du forventes at løse.

Hvis du er ansat til 37 timer om ugen og aftaler at have fem timers ikke-skemalagt disponibel arbejdstid om ugen, betyder det, at ledelsen i gennemsnit kan planlægge dig med 32 timers klinisk arbejde om ugen over normperioden. 

Svar: Nej. Du aftaler sammen med din leder, hvilke opgaver du skal løse i din ikke-skemalagte disponible arbejdstid.

Det kan for eksempel være en afgrænset projektopgave, en rutineopgave eller undervisning. Du bestemmer dog selv, hvor og hvornår du vil udføre opgaverne.

Svar: Nej. Du er fortsat ansat med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer. 

Det nye er, at du overgår til merarbejdsreglerne og dermed ikke får overarbejdsbetaling for mindre og tilfældige overskridelser af din arbejdstid.   

Det kan f.eks. være, hvis en patient i dit ambulatorium kommer for sent, og det trækker ud – eller hvis der opstår komplikationer under en operation, så du må blive lidt længere. I sådanne situationer får du som udgangspunkt ikke ekstra betaling for den ekstra tid. 

Hvis det ekstra arbejde bliver mere fast og omfattende - f.eks. omkring 3 timer om ugen - kan det håndteres efter merarbejdsreglerne, og der kan lokalt forhandles om betaling for timerne. 

Du er stadig sikret overarbejdsbetaling, hvis der på forhånd planlægges med flere timer end din aftalte arbejdstid.

Det kan f.eks. være, hvis din afdeling i en periode er underbemandet, eller hvis mange kolleger er på ferie, og du derfor bliver skemalagt med flere timer end normalt. Hvis du bliver kaldt akut på arbejde, for eksempel ved sygdom, vil disse timer også blive betragtet som overarbejde.

Svar: Ja, det er der.

Hvis du konsekvent oplever, at du ikke kan blive færdig med dit kliniske arbejde til den planlagte tid, så er der en grænse for, hvornår det ikke længere kan karakteriseres som tilfældige overskridelser. Så tyder det på, at arbejdsbelastningen er for høj, eller at planlægningen ikke hænger sammen. I så fald skal arbejdet honoreres eller arbejdsbyrden nedbringes.

Det er derfor vigtigt, at du sørger for at skrive omfanget af dit merarbejde ned, så du har et overblik over din faktiske arbejdstid, hvis du får behov for at drøfte det med din leder.

Hvis du oplever mange overskridelser af din arbejdstid, er det vigtigt, at du taler med din nærmeste leder om, hvordan I sammen kan bringe arbejdsmængden ned på et passende niveau eller strukturerer arbejdet, så overskridelserne ikke opstår igen og igen.

Det kan for eksempel være relevant at se på, om der er booket for mange patienter i dit ambulatorium, om operationerne ligger så tæt, at skiftetiderne er urealistiske, eller om programmet generelt er planlagt så stramt, at der opstår forsinkelser. 

Yngre Læger anbefaler, at du ved vedvarende overskridelser af arbejdstiden på mere end tre timer om ugen iværksætter en merarbejdssag i samarbejde med din tillidsrepræsentant (TR). 

Læs mere i Overlægeforeningens vejledning her:

Vejledning - merarbejde

Svar: Antallet af patienter på landets akutsygehuse er steget i løbet af de seneste 10 år, og flere patienter ankommer sent på eftermiddagen og om aftenen.

Danske Regioner har haft et ønske om i højere grad at kunne planlægge speciallæger til at være på arbejde i de tidsrum, hvor der er flest patienter.

Ved at give mulighed for mere aftenarbejde er det tanken, at det bliver lettere at bemande akutmodtagelserne om natten, så flere patientforløb kan blive afsluttet i løbet af aftenen.

Det betyder, at der kan blive mere arbejde om aftenen - til gengæld med mindre belastning om natten. 

Svar: Nej, slet ikke.

Selvom vagthyppighederne er ændret til hvert 5. døgn for rådighedsvagt på tjenestestedet efter kl. 23 og hvert 4. døgn for tjeneste og vagt mellem kl. 18 og 23, vil du fortsat have størstedelen af din arbejdstid i dagstid på hverdage.

Det skyldes først og fremmest, at det er bedst for både patienter og læger, at så meget planlagt arbejde som muligt foregår i dagstid.

I overenskomsten er det skærpet, at ambulatorievirksomhed og elektive operationer kun må foregå i tidsrummet 07-21 på hverdage og 07-16 i weekenden. Det sikrer, at det kun er uopsætteligt arbejde, som kan udføres om natten. 

Intentionen med den nye overenskomst er dermed at flytte så meget arbejde ud af aftenen og natten som muligt. Derfor tæller de ubelastede timer mindre end de belastede timer i tidsrummet 23-07. På den måde skabes der et incitament for arbejdsgiver til at sikre, at der arbejdes mindst muligt om natten - til gavn for både patienterne og dig.   

Hvis belastningen i din nattevagt er høj, kan din arbejdsgiver omlægge arbejdet til to-skiftet tjeneste, hvor der kan arbejdes effektivt i 13 timer. I så fald ændres din vagthyppighed til hvert 6. døgn. 

Svar: Kun for uddannelseslæger. Den indgår ikke i den nye overenskomst for special- og overlæger. 

Intentionen bag belastningsgrænsen er dog tænkt ind i de nye vagtregler for special- og overlæger.

Arbejdsmiljøloven sikrer, at man ikke må være belastet mere end 13 timer på en tjeneste eller vagt. Derfor er det aftalt, at vagter hen over natten (bortset fra 12-12 vagten) kun planlægges til en minimumslængde på 14 timer. De 14 timer inkluderer dermed mindst 1 times ubelastet rådighed.

Hvis vagten derimod er 16 timer lang, vil du i gennemsnit have mindst 3 timers ubelastet rådighed. 

I de nye vagtformer for special- og overlæger er der også indbygget en mekanisme, der betyder, at arbejdsgiveren betaler mere for vagter, hvor belastningen er høj. Omvendt sparer arbejdsgiver penge ved at mindske arbejdet om natten og dermed have lavt belastede nattevagter.

Der er dermed også et økonomisk aspekt som gør, at det koster mere for arbejdsgiver, når nattevagten er meget travl - og mindre, når den er rolig.  

Svar: Ja, hvis din vagt er meget lavt belastet.

Måden, timerne tælles på under rådighedsvagt på tjenestestedet, ændres. I dag tæller én times rådighedsvagt på tjenestestedet som én time i dit normtimeregnskab, uanset om du er belastet eller ej.

Fremover vil de ubelastede timer i en rådighedsvagt på tjenestestedet tælle med 0,75 normtime pr. time – altså 45 minutter i normtimeregnskabet.

For de belastede timer gælder noget andet. En belastet time på rådighedsvagt tæller som én time i normtimeregnskabet i perioden kl. 07-23.

I natteperioden kl. 23-07 tæller en belastet time også som én time i normtimeregnskabet. Derudover udbetales der et beløb svarende til en halv times arbejde.

Det betyder, at du i en rådighedsvagt på tjenestestedet med meget lav belastning vil få lidt færre timer i normtimeregnskabet. Til gengæld vil du i belastede vagter fortsat få samme antal timer i regnskabet - og samtidig få ekstra betaling, hvis du er belastet i løbet af natten.

Formålet med de nye regler er at skabe et incitament til at reducere belastningen om natten eller flytte arbejdet til andre tidspunkter af døgnet. 

Svar: Du må højest have rådighedsvagt udenfor tjenestedet og rådighedsvagt på tjenestestedet hvert 5. døgn i gennemsnit over en normperiode.

Dette er uændret fra de nuværende bestemmelser. 

Svar: Hvis du har en blanding af tjeneste om aftenen (mellem kl. 18 og kl. 23) og rådighed på tjenestestedet (mellem kl. 23 og kl. 07), så er vagthyppigheden et samlet gennemsnit mellem hver 4. aften og hver 5. nat. Den præcise hyppighed afhænger af, hvor mange aftener og hvor mange nætter, du arbejder. 
  
Hvis du har en blanding af vagt på tjenestestedet og vagt udenfor tjenestestedet (rådighedsvagt fra hjemmet eller beredskabsvagt), så vil det være den vagtform, der må forekomme mindst hyppigt, der er gældende. 
 
Med andre ord: Den vagtform med den “strengeste” hyppighedsregel bestemmer, hvor ofte du samlet set kan have vagt. 

Det betyder:

• Rådighed fra hjemmet og rådighed på tjenestestedet: Højst hver 5. døgn
• Tjeneste om aftenen frem til senest kl. 23 og rådighed fra hjemmet: Højst hver 4. døgn

Hvis du har 2-skiftet tjeneste (den korte nattevagt) er udgangspunktet, at du ikke samtidig har andre vagter, og at din øvrige arbejdstid planlægges i dagstid.

Vagthyppigheden for 2. skift i en 2-skiftet tjeneste (den korte nattevagt) er hvert 6. døgn. Grænsen kl. 18 gælder ikke for 1. skift i en 2-skiftet tjeneste (den korte nattevagt).

Der forudsættes, at 1. og 2. skift fordeles ligeligt mellem afdelingens special- og overlæger, der indgår i vagtlaget. Det betyder, at man derfor har lige mange lange dagvagter som korte nattevagter.

Svar: Både ja og nej. 

Reglerne for rådighedsvagt fra hjemmet (tilkaldevagt) ændres ikke for speciallæger. For overlæger bliver det derimod muligt, at rådigheden medregnes i normtimerne.

Hyppighedsbestemmelserne for rådighedsvagt fra hjemmet er ikke ændret.

Beredskabsvagter kan fremover varetages af både speciallæger og overlæger. Det er samtidig præciseret i overenskomsten, at man i beredskabsvagt kan kontaktes telefonisk, men at det ikke forudsættes, at man har adgang til patientjournaler - for eksempel fra en computer i hjemmet. Man skal så at sige kunne varetage vagten, mens man går en tur med hunden.

Der er også en grænse for brugen af beredskabsvagt. Vagten må som udgangspunkt ikke planlægges med fast belastning, og fremmøde på tjenestestedet bør normalt ikke ske oftere end én gang pr. normperiode.

Hvis der er behov for hyppigere fremmøde, bør vagten i stedet ændres til en rådighedsvagt uden for tjenestestedet.

Svar: Ja. Reglerne for tjenestesteder inden for og uden for regionsgrænser samt på tværs af sektorer ændrer sig ikke. 

Det nye er, at overlæger fremover også kan arbejde på tværs af regionsgrænser.

Du skal aftale individuelt med din arbejdsgiver, om en eventuelt længere transporttid til dit sekundære tjenestested skal indgå i din arbejdstid eller udbetales.

Overlæger er nu også omfattet af godtgørelse for forøget transporttid. Tidligere skulle man som overlæge selv dække den første time hver dag.

Hvis du skal arbejde på et nyt tjenestested, skal det varsles med tre måneder.

Du får fortsat befordringsgodtgørelse efter regionens regler, hvis din transport bliver længere.