Vagtopgørelse og vagtbelastning

Når man har vagt uden for tjenestestedet, indgår det effektive arbejde i vagten som en del af arbejdstiden.

Derudover indgår selve rådigheden også med 1/3 time pr. times rådighed - enten som arbejdstid eller som udbetalt løn.

• Det effektive arbejde opgøres og indregnes som den gennemsnitlige værdi af arbejdet.
• Værdien af det gennemsnitlige arbejde i vagten aftales mellem ledelsen og fællestillidsrepræsentanten.

I aftalen skal også indgå placeringen af det effektive arbejde, da det har betydning for udbetaling af ulempetillæg. 

Hvis man ikke kan blive enig om en aftale, kan man lave en opgørelse af det effektive arbejde under vagten i en 3 måneders periode.

Opgørelsesperioden kan være september, oktober, november eller månederne januar, februar og marts. Parterne kan også aftale en anden periode. 

Hvis man efter en opgørelse fortsat ikke kan blive enige om den gennemsnitlige belastning, skal arbejdet i den enkelte vagt løbende registreres og indgå i arbejdstiden.

Opgørelse af vagtbelastning i døgnvagt for at se, om den overstiger 13/16 timer

Ifølge overenskomsten må vagten i en døgnvagt ikke være belastet mere end 13 timer/16 timer. 13 timer, hvis der ikke er indgået en aftale om at nedsætte hviletiden fra 11 til 8 timer, 16 timer hvis der er indgået en sådan aftale.

Det gælder både for vagt på tjenestestedet og vagt uden for tjenestestedet. (§ 20 stk. 1 og § 21 stk. 1).

• Ved vagt på tjenestestedet medregnes alle timer belastede som ubelastede.
• For vagter uden for tjenestestedet medregnes det effektive arbejde i vagten inklusive den forudgående normaltjeneste.
• Vagtbelastningen opgøres som et gennemsnit over 3 måneder, så den enkelte vagt kan godt være mere belastet end 13/16 timer.

Hvis vagtbelastningen i døgnvagten i gennemsnit overstiger 13/16 timer, må man enten nedsætte belastningen ved at flytte opgaver fra vagten, eller vagten må deles.

Det betyder, at én læge tager første del af vagten (dagvagten), mens en anden læge tager en anden del af vagten (aften-/nattevagten).

Opgørelse af vagtbelastningen i aften-/nattevagter for at se om belastningen overstiger 13 timer og/eller ¾ i tidsrummet 20 – 08. Belastningsgrænsen på ¾ i tidsrummet 20 – 08 betyder, at vagten maksimalt må være belastet i 9 timer i dette tidsrum. – se § 20 stk. 2 B.

• Vagtbelastningen opgøres som et gennemsnit over 3 måneder, så den enkelte vagt kan godt være belastet mere end 13 timer og mere end 9 timer i tidsrummet 20-08 (svarende til ¾ i tidsrummet 20 – 08).
• Hvis en af parterne mener, belastningen i vagten overstiger ¾ i tidsrummet 20 – 08, kan der iværksættes en vagtopgørelse, og parterne indleder drøftelser med henblik på at nedbringe belastningen. – se § 22 stk. 5
• Hvis belastningen ikke kan nedbringes, kan arbejdet tilrettelægges som korte aften-/nattevagter - se § 20 stk. 3.

Opgørelse af vagtbelastningen i korte aften-/ nattevagter

Hvis tjenesten er tilrettelagt som en 2-skiftet døgndækkende vagt, hvor hvert skift har en varighed på op til 13 timer, er der ikke nogen belastningsgrænse.