Må jeg videregive patienters helbredsoplysninger til myndigheder?

Hvornår må jeg videregive helbredsoplysninger uden patientens samtykke?

Du kan blive bedt om at videregive oplysninger om dine patienter til mange forskellige myndigheder og institutioner, som skal bruge oplysningerne om patienten. Det kan være, når de for eksempel skal tage stilling til:

• Tildeling af sociale ydelser.
• Kontrolformål.
• Behandling af klagesager.
• Forebyggende samfundsindsatser.

Du kan finde reglerne for, hvornår du som læge kan videregive helbredsoplysninger til andre myndigheder, uden at patienten har givet samtykke til videregivelsen, i § 43, stk. 2, i sundhedsloven.

I hvilke situationer kan jeg blive bedt om at videregive oplysninger i henhold til § 43?

Videregivelse af en patients helbredsoplysninger til andre formål end behandling kan ske:

• Med patientens samtykke eller ved fuldmagt, jf. § 43, stk. 1.
• Som led i en lovbestemt oplysningspligt, jf. § 43, stk. 2, nr. 1.
• I henhold til værdispringsreglen i § 43, stk. 2, nr. 2.

Det er den læge, der ligger inde med oplysningerne, som skal afgøre, om det er berettiget at videregive dem.

Videregiv kun relevante oplysninger

Du skal som læge være opmærksom på, at du skal foretage en vurdering af relevansen af de oplysninger, du giver videre. Den myndighed, der har bedt dig om oplysninger om din patient, skal ikke have flere oplysninger, end hvad der er nødvendigt for myndighedens sagsbehandling.

Hvis du videregiver oplysninger efter §43, stk. 2, nr. 2, skal du snarest muligt efter videregivelsen orientere patienten om det samt om formålet med videregivelsen. En undtagelse kan være, hvis det fremgår af anden lovgivning eller af hensyn til offentlige eller private interesser svarende til dem, der beskyttes i sundhedsloven, at du kan udelade at orientere om det.

Læs mere om blandt andet videregivelse af oplysninger uden patientens samtykke i vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og videregivelse.