Vi skal lære af coronaerfaringerne
Danmark har brug for en ny epidemiplan, og det er helt afgørende, at arbejdet med den plan får den nødvendige opmærksomhed og det rigtige udgangspunkt. For at sikre dette er der ingen tvivl om, at vi skal drage læring af alle de erfaringer, vi har gjort os under Covid-19-epidemien. Alle involverede skal lære af erfaringerne og ikke mindst de fejltrin, der er sket.
Debatindlæg af Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen
Bragt i Sundhedspolitisk Tidsskrift 19. juni 2020.
Det er vigtigt for Lægeforeningen, at det samlede beredskab drager læring af erfaringerne med Covid-19 for at ruste sig bedre i fremtiden.
Det er åbenlyst for enhver, at det danske sundhedsvæsen ikke havde værnemidler nok, da coronaepidemien ramte. Der var for få masker med det rette niveau af sikkerhed, og der var alt for lidt sprit til desinfektion for blot at nævne to eksempler. Det til trods for, at netop vigtigheden af de tilstrækkelige værnemidler blev beskrevet i flere epidemi- og beredskabsplaner, som netop skulle forberede landet på en situation som den, Covid-19 har bragt os i.
Man må konstatere, at selvom det stod i beredskabsplanerne, at myndighederne skulle sørge for lagre af værnemidler, skete det ikke. Det siger sig selv, at selv den bedste plan er meget lidt værd, hvis den ikke føres ud i livet. Det tog også sin tid at få overblik over beholdningen af værnemidler. Selv efter de første rapporter om mangel på værnemidler, gik det arbejde trægt. Dog skal det siges, at myndighederne var hurtige til at udvikle et system, der gav overblik.
Flere medier har beskrevet eksempler på planer om lagre af værnemidler, der ikke er blevet ført ud i virkeligheden. Der er også i medierne fremlagt historier om, at sparehensyn har spændt ben for anskaffelsen af værnemidler. Det er det forkerte sted at spare, kan vi forhåbentlig alle blive enige om.
En ny epidemiplan skulle have været klar allerede i april 2019. Men den proces blev overhalet indenom af virkeligheden. Tragikomisk nok kom coronavirus, før planen var klar. Tragikomisk er det også, at Sundhedsstyrelsen så sent som i 2019 har fået nej fra politisk hold til sin ansøgning om at afsætte flere penge til at styrke det danske sundhedsberedskab. Men mon ikke der er grobund for en omgørelse af den beslutning nu. Der er i hvert fald et indlysende behov for en plan. Og det har også med al ønskelig tydelighed vist sig, at det var forkert ikke at investere mere i beredskabet.
Netop de manglende investeringer er – desværre – også en del af fortællingen om sundhedsvæsenet og beredskabet. Så når vi tager debatten, er man også nødt til at se på, hvor sundhedsvæsenet stod, da coronaepidemien ramte. Vi har været igennem omtrent et årti med underfinansiering, som helt generelt har sat sundhedsvæsenet under pres. Antallet af patienter er steget, markant endda, men når man ser på antallet af sundhedspersoner, der skal tage hånd om de mange patienter, ser vi ikke samme billede. Ressourcerne matchede og matcher simpelthen ikke opgaverne. Dette var - vel at mærke - virkeligheden før coronaepidemien ramte, og ingen kan jo være i tvivl om, at den i sig selv har trukket store veksler på sundhedsvæsenet.
Det forhold skal med i den nødvendige, grundige evaluering af beredskabet, som naturligvis skal sættes i værk snarest. Lægeforeningen bakker op om en tilbundsgående evaluering af coronaforløbet. Men - for der er faktisk en række men’er – også her skal man vare sig for lastværk.
For det første er timingen er forkert. Vi er ikke »på den anden side«. Coronavirus er stadig en kæmpestor udfordring, som kræver både myndigheders og politikeres fulde opmærksomhed. Dertil kommer, at faktorer, som i skrivende stund er ubekendte, bør indgå i en evaluering, hvis den skal være tilstrækkeligt grundig. Eksempelvis bør man se på de afledte effekter, som coronaforløbet har for patienter med andre sygdomme. Deres mulighed for at få behandling er også berørt af de faglige og politiske valg, der er taget i forbindelse med coronaepidemien.
For det andet er det meget uheldigt, at der lader til at være gået politik i evalueringen. Det vil være beskæmmende, hvis et så vigtigt arbejde bliver et instrument i den rutinemæssige armlægning mellem regering og opposition. Efter Lægeforeningens opfattelse er det en opgave for et enigt Folketing at igangsætte en bred og grundig evaluering af forløbet.
For det tredje er det problematisk, at man i en sag med så stort politisk konfliktpotentiale vil afhøre og se centrale embedsmænd over skulderen samtidig med, at de skal håndtere en igangværende epidemi ved siden af. retssikkerheden skal være i orden. Det skal være krystalklart, hvilke konditioner man som læge udtaler sig på, og ingen skal inkriminere sig selv.
Lad mig sammenfatte: For Lægeforeningen er det helt centralt, at det samlede beredskab med åbne øjne og åbent sind drager læring af erfaringerne med Covid-19 for at ruste sig bedre i fremtiden. Vi skal lære af coronaerfaringerne, så vi kan styrke sundhedsvæsenets kapacitet og evne til at tage hånd om kommende epidemier. Det handler om læring. Det håber jeg, der vil være bred tilslutning til i Folketinget.