Psykiatrien skal prioriteres
Debatindlæg af Camilla Noelle Rathcke, formand for Lægeforeningen
Bragt i Information den 11. oktober 2021
Da Statsminister Mette Frederiksen (S) i tirsdags trådte op på Folketingets talerstol og holdt sin tredje åbningstale, skulle man lytte længe efter ordet psykiatri.
Ville regeringen levere på deres valgkampsløfte om psykiatrien til danskerne? Løftet om at opprioritere psykiatrien med den tilstrækkelige finansiering - til gavn for alle dem, som i dag ikke får den nødvendige hjælp i rette tid.
Lad os skrue tiden tilbage til lige før sidste folketingsvalg i 2019.
Det var forår og partierne stod i kø til at fremsætte forbedringsforslag til psykiatrien.
Socialdemokratiet lancerede 11 tiltag, som skulle afhjælpe en presset psykiatri. Tiltagene indeholdt overordnet set mange fine initiativer. Problemet er bare, at langt de fleste af de foreslåede tiltag blot er forblevet foreslåede tiltag. De er stadig fine og velmenende ord på papiret.
Nuvel, vi har været igennem en pandemi, som naturligvis har lagt beslag på regeringens og Folketingets tid og ressourcer.
Sådan må det selvfølgelig være i en krisetid.
Men i kølvandet på corona, hvor regeringen har meldt sig klar til at se fremad, er det på tide at finde varige løsninger for den nødlidende psykiatri. Både i den længe ventede tiårsplan for psykiatrien, men også på finansloven for næste år, hvor man allerede nu burde afsætte midler til at skubbe planen i gang.
Psykiatrien kan ikke løftes uden flere hænder, bedre økonomi, mere sammenhæng i patienternes forløb og dermed en langt højere kvalitet i behandlingen.
Bunken over rapporter, som viser, hvor grelt det står til i voksen-, børne-og ungdomspsykiatrien, bliver højere og højere.
Senest viste en rapport fra Vidensråd for Forebyggelse, at hvert sjette barn eller cirka fire i hver skoleklasse har mentale helbredsproblemer og psykiske lidelser.
Halvdelen af dem har en psykisk lidelse, der er så alvorlig, at de har behov for hjælp og behandling fra sundhedsvæsenet inden deres tiårsfødselsdag. Derfor er det afgørende, at børn og unge møder et system, som griber dem i tide.
Sådan er det desværre ikke i dag.