Sæt psykiatrien øverst på dagsordenen

Da statsminister Mette Frederiksen trådte op på Folketingets talerstol og holdt sin åbningstale nummer tre, var psykiatrien ret fraværende i hendes tale. Det var ellers en kærkommen anledning til at sætte psykiatriens tilstand på dagsorden, og hvad mere relevant er: Hvad skal der ske med psykiatrien i det kommende folketingsår? Vi ved, at den længe ventede 10-årsplan for psykiatrien højst sandsynlig bliver præsenteret i det politiske år, der snart går i gang. Men vi ved ikke, hvor ambitiøs den bliver. Det vil sige, om den reelt får beskrevet udfordringerne, som de er, og løsningerne der skal til? Og hvor mange penge er regeringen og Folketingets partier villige til at sende efter deres ambitiøse ord fra valgkampen? En ting er sikkert, og det er, at patienterne og deres pårørende stadig venter, og det gør alle vi, der skal hjælpe dem også.

Første skridt mod en stærkere psykiatri er at afsætte flere midler til psykiatrien på finansloven, som skal forhandles på plads i løbet af efteråret. Regeringen skal i de kommende måneder forhandle med Folketingets partier om, hvordan landets husholdningsbudget for næste år skal se ud, og hvilke områder der skal prioriteres.

Her kunne man med fordel allerede nu afsætte midler til at begynde at løse de udfordringer, som vi allerede ved, der eksisterer i psykiatrien, og som har en særskilt dagsorden. Så er pengene klar til brug til gavn for patienterne, så snart planen er vedtaget og vil kunne virke fra dag 1. For eksempel borgere med både psykisk lidelse og misbrug, som meget uhensigtsmæssigt ikke modtager et samlet behandlingstilbud i regionerne.

Markant stigning

Som situationen er nu, mangler der først og fremmest hænder og sengepladser til at behandle alle patienter med behov. Konkret mangler der speciallæger mange steder i landet -men også andre faggrupper såsom specialuddannede sygeplejersker.

For eksempel er henvisningerne til børne-og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden steget med 27 procent siden sidste sommer. Det er en markant stigning i et allerede presset system.

Men derudover mærker patienterne i dag effekten af, at der er for lidt sammenhæng i og koordinering af patientforløbene, der ofte strækker sig over tid og er på tværs af kommunale tilbud, almen praksis, speciallægepraksis og den regionale psykiatri. Det skal hænge bedre sammen, end det gør i dag. Det går ud over de patienter med sværest psykisk sygdom, ofte bosiddende på bosteder, ofte med andre kroniske sygdomme, og hvor den samlede indsats og samarbejdet om og med patienten halter.

Og også på børne-og ungeområdet ser man effekterne af, at der ikke arbejdes godt nok sammen om patienterne. Der skal være bedre sammenhæng mellem PPR, almen praksis og børne-og ungdomspsykiatrien.

PPR-indsatsen skal højnes og være ensartet på tværs af kommunerne, og der skal følges tilstrækkeligt op på de enkelte indsatser overfor det enkelte barn og dets familie, så et behov for at involvere børne-og ungdomspsykiatrien ikke forsinkes eller slet ikke opdages.

Det er helt afgørende, at det enkelte barn, den unge eller voksne møder et enkelt system, som griber dem i tide og med tilstrækkelig behandling.

Sådan er det desværre ikke i dag.

Derudover skal der skabes mere kvalitet i behandlingen for alle danskere med psykisk sygdom, og det kræver bl. a., at der afsættes penge til mere offentlig forskning i psykiatrien. Vi ved for eksempel fortsat alt for lidt om, hvordan man skal behandle sygdomme som skizofreni og bipolar lidelse.

Så kære politikere: Sæt psykiatrien øverst på dagsordenen, så vi sammen kan styrke de psykiatriske tilbud nu til gavn for patienterne.