Triste tal om børn og unges mentale helbred kræver handling
Debatindlæg af Camilla Noelle Rathcke, formand for Lægeforeningen
Bragt i Avisen Danmark den 21. september 2021
16 procent. Det er andelen af børn under ti år, som ifølge en ny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse har mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom.
Det svarer til hvert sjette barn eller cirka fire i hver skoleklasse. Halvdelen af dem har en psykisk lidelse, der er så alvorlig, at de har behov for hjælp og behandling fra sundhedsvæsenet inden deres ti års fødselsdag.
Det kan eksempelvis være på grund af ADHD, autisme, angst eller andre lidelser.
Behovet for en styrket indsats over for psykisk sygdom og mistrivsel blandt børn understreges kraftigt af disse tal. Der er brug for en bedre sammenhæng mellem kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivning og børne-og ungdomspsykiatrien.
Der skal skabes et bedre samarbejde med børne-og ungdomspsykiatrien, som skal involveres tidligere, så en behandlingsindsats ikke bliver forsinket, hvis mistrivslen viser sig at være sygdom.
For en tidlig udredning og korrekt diagnosticering kan bidrage til at understøtte børnenes trivsel, forebygge eventuelle følgesygdomme og kan samtidig forbedre prognosen for dem som voksne.
Der er behov for at opgradere, udvide og ensarte de kommunale tilbud og indsatser til børn og unge, herunder i regi af PPR, så alle kommuner kan udrede barnets faglige og trivselsmæssige forhold og tilbyde individuel støtte og pædagogiskpsykologisk indsats baseret på evidens.
Samtidig er der et stort potentiale for at bruge speciallæger i børne-og ungdomspsykiatri i fremskudt funktion, så de kan yde faglig sparring til almen praksis og kommuner og medvirke til at sikre, at børn og unge får rette indsats fra start. Det vil også bidrage til, at man tidligere får opsporet og henvist de børn og unge, som har brug for en mere specialiseret indsats i børne- og ungdomspsykiatrien.
Og det kræver altså, at Folketinget sørger for et langsigtet og markant løft af psykiatrien.
For psykiatrien har i alt for mange år været underprioriteret, og det går ud over nogle af samfundets mest udsatte, vores børn og unge med psykiske lidelser.
Der er allerede i dag alvorlig mangel på speciallæger i børne-og ungdomspsykiatrien rundt i hele landet, og en betydelig andel nærmer sig pension. Det har allerede i dag konsekvenser for behandlingen.
Det er derfor nødvendigt at komme hurtigt i gang ved nu at afsætte penge på finansloven for næste år, så den kommende 10-års plan for psykiatrien kan virke fra første dag.
Regeringen offentliggjorde for kort tid siden deres forslag til næste års finanslov, og her er de langsigtede visioner for psykiatrien desværre helt fraværende.
Det havde ellers været en oplagt mulighed til at igangsætte de nødvendige investeringer, som der skal ske i psykiatrien, så 10-års planen for psykiatrien kan sættes i gang, når det faglige grundlag er på plads.
10-års planen er allerede blevet udskudt flere gange, og det vil være alvorligt, hvis børn og unge med psykiske lidelser skal vente endnu længere, end de allerede har gjort. Ikke mindst, når vi nu ser en stigning i antallet af henvisninger til psykiatrien og børne-og ungdomspsykiatrien.
Derfor er det nu op til partierne i Folketinget at være ambitiøse på børnenes vegne ved forhandlingsbordet i Finansministeriet i de kommende måneder. De triste tal om børn og unges mentale helbred kræver hurtig handling.
Psykiatrien har i alt for mange år været underprioriteret, og det går ud over nogle af samfundets mest udsatte, vores børn og unge med psykiske lidelser.