De mest syge skal ikke have den dårligste behandling

Nogle af de områder i Danmark, der har de fleste og mest alvorligt syge, er samtidig typisk de områder i landet, der har det dårligste sundhedstilbud. Det er velkendt, at der er flere ressourcestærke mennesker i Hellerup end i Nakskov, og at de har nemmere ved at få den behandling, som de har brug for.

Det har for eksempel i mange år været velkendt, at et område som Lolland oplever en stor mangel på praktiserende læger, uden det er lykkedes at komme problemet til livs med de tiltag, der er sat i værk.

Og det er ikke kun inden for almen praksis, der er problemer. I Region Sjælland, hvor jeg selv holder til, er en tommelfingerregel, at jo længere man kommer væk fra hovedstaden, desto vanskeligere bliver det at besætte ledige lægestillinger.

Situationen i psykiatrien for nogle år siden beskriver det meget godt: Mens der i øst omkring Roskilde kun var få ubesatte speciallægestillinger, så manglede man i vest med udgangspunkt i Slagelse næsten halvdelen af speciallægerne, og i det sydlige område omkring Vordingborg var to ud af tre speciallægestillinger ubesatte.

Det er ikke inden for alle specialer, det er lige galt hele tiden, men der er en overordnet tendens til, at Region Hovedstaden nemt rekrutterer speciallæger, hvor der er bedre muligheder for forskning, og hvor der sandsynligvis også er en mindre belastet arbejdsdag.

Den generelle mangel på speciallæger er også i fuld gang med at erodere fundamentet for fremtidens sundhedsvæsen i regionen. Introduktions- og uddannelsesstillinger for læger betyder meget for, hvor de ender med at slå sig ned - og når man ser på yderområderne af Region Sjælland, så ser det sort ud.

Formålet med en introstilling er, at man som færdiguddannet læge bliver introduceret til et lægefagligt speciale og finder ud af, om det er noget for en. Akutafdelingen på Slagelse Sygehus har kun fået besat to ud af otte introduktionsstillinger. Kombineret med manglen på speciallæger på afdelingen gør det, at alle bliver pressede i arbejdsdagen, og at der ikke kan laves den nødvendige supervision og gives den nødvendige støtte til yngre læger, der er under uddannelse.

Det kan have en afskrækkende effekt for fremtidens ansøgere til introduktionsstillingerne, og på den måde bliver det en ond selvforstærkende cirkel.

Det er nødvendigt at sikre en bedre fordeling af lægekræfter regionerne imellem, og vi skal sikre, at flere læger kommer ud i de områder, der er yderligst. Som det ser ud i dag, er der omkring 30 procent færre speciallæger per 100.000 borgere i Region Sjælland sammenlignet med Region Hovedstaden.

Det er uholdbart, og det er derfor en bunden politisk opgave at sikre, at det ikke er de mest syge i Danmark, der også skal have den dårligste behandling i sundhedsvæsenet.

Vi bør som samfund ikke acceptere, at borgere skal rammes dobbelt af uligheden i sundhed.