Finansministeren har nøglen til en stærk psykiatri

Nøglen til fremtidens stærke psykiatri ligger i viljen til et væsentligt og langsigtet løft af psykiatrien og forebyggelsen af psykiske lidelser - og i at se de midler som netop investering og ikke blot som en udgift.

Og det placerer hovednøglen til en stærk psykiatri i Finansministeriet.

Bedre menneskeliv er et frugtbart afkast

I årtier har psykiatrien været underprioriteret og underfinansieret, og det har store konsekvenser for de mennesker, der har psykisk sygdom eller har symptomer på psykisk sygdom. Det er ikke alene svært og omkostningsfuldt i form af mistede livsmuligheder for det enkelte menneske, det koster også enorme summer i det, man med et lidt firkantet ord kalder ’produktionstab’, og det handler om de mange indtægter og dermed muligheder, samfundet taber ved ikke at behandle og forebygge psykisk sygdom.

I 2015 konkluderede Sundhedsstyrelsen i sin rapport om sygdomsbyrden i Danmark, at de fem sygdomme med størst produktionstab er angst, skizofreni, lænderygsmerter, misbrug og depression. Disse fem sygdomme er årligt årsag til omkostninger ved tabt produktion på mellem 3 og 9 mia. kr. hver, når omkostninger for mænd og kvinder lægges sammen.

Og det slutter ikke der. De samlede direkte og indirekte omkostninger ved psykisk sygdom estimerer OECD til 5,4 procent af BNP, svarende til cirka 110 mia. kr. om året.

I sidste uge begyndte de politiske forhandlinger om en 10-årsplan for psykiatrien. Men finansieringen er der endnu ikke styr på. Og vi frygter, at de gode politiske intentioner ikke følges op af den nødvendige solide, langvarige økonomiske investering, der afspejler både de akutte og de langsigtede behov.

Uden det kommer vi ikke videre. Uden det vedligeholder vi en psykiatri, der har svært ved at få enderne til at mødes og indsatser til at virke. Og som koster samfundet 110 mia. kr. om året.

At bruge mange milliarder på at etablere en psykiatri, der modsvarer behovet for forebyggelse og behandling er også en investering med et frugtbart afkast i form af øget samfundsproduktion. De tusinder, der i dag på grund af deres utilstrækkeligt behandlede psykiske sygdomme bliver smidt af samfundstoget og mister væsentlige livsmuligheder som uddannelse, arbejde, familie, kommer i stedet til at bidrage positivt. Det er godt for den enkelte og for samfundsøkonomien.

Lad os indregne dynamiske effekter

Hver gang et menneske rammes af psykisk sygdom, rammes en hel familie. Disse omkostninger, f.eks. forældres sygemeldinger medregnes ikke. Tænk, hvilken forskel det ville gøre for regnskabet. Hvis politikerne er bekymrede for, hvor de skal finde finansieringen til at løfte psykiatrien, skal de altså hentes i de besparelser, vi opnår ved at have en bedre psykiatri og forebyggelse af psykiske lidelser i Danmark og den vækst, man også opnår ved at investere i, at sikre god behandling af mennesker med psykiske lidelser.

I dag tager Finansministeriets beregninger ikke højde for de dynamiske effekter af en investering i bedre behandling eller forebyggelse af psykisk sygdom. Men en tidligere indsats og en bedre behandling reducerer antallet af mennesker, der får en psykisk sygdom, eller gør dem hurtigere raske, og bidrager dermed til, at de kan komme godt videre i deres børneliv, deres voksenliv, deres uddannelse og beskæftigelse.

Derfor er vores pointe – udover at tale for at åbne tegnebogen i Finansministeriet, når det kommer til den fremtidige psykiatri – at vi er nødt til at tage fat på det svære, men vigtige arbejde med at indtænke dynamiske effekter og samfundsafkast ved at investere i sundhed.

Det er afgørende, at investeringer i psykiatrien ikke fremstår dyrere for samfundet, end de er. I dag tager Finansministeriets regnemodeller ikke højde for de dynamiske effekter ved investering i psykiatri, altså de effekter bedre mental sundhed har for menneskers evne og mulighed for at passe en uddannelse eller et arbejde. Det skaber en systematisk skævvridning i det politiske arbejde, som vi vil gøre op med. Det håber vi også, at politikerne vil.