Læger: Forebyggelse skal skærme børn og unge mod skader og afhængighed
Det er indlysende, at der skal sættes ind overfor nikotinprodukter for at beskytte børn og unge mod afhængighed og sundhedsskadelige konsekvenser, skriver Lægeforeningens formand Camilla Rathcke.
Debatindlæg af Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen
Bragt i Sundhedsmonitor den 6. december 2022
Andelen af børn og unge, der bruger røgfri nikotinprodukter, er steget voldsomt de seneste år. Cirka en tredjedel af de 15-29-årige, 31 procent, bruger nu mindst ét nikotinprodukt som eksempelvis e-cigaretter, opvarmet tobak, snus eller nikotinposer.
Det er dybt bekymrende, da nikotinbrug blandt andet kan give skader på børn og unges hjerner og hjerter.
Dette stod at læse i Vidensråd For Forebyggelses nye rapport om nikotinbrug blandt børn og unge, som udkom forleden. Det er en virkelighed, som kalder på handling fra ansvarlige politikere.
Folketingsvalg uden forebyggelse
I den netop overståede valgkamp var forebyggelse af sygdomme stort set fraværende, og det lykkedes desværre heller ikke politikerne at lave en aftale på området, da forebyggelse tidligere på året var til forhandling i forbindelse med S-regeringens sundhedsreform.
Fra Lægeforeningens side vil vi klart opfordre det nyvalgte folketing til at tage opgaven på sig på ny. Det er oplagt at gøre forebyggelse til en del af regeringsgrundlaget for den kommende regering.
Det er indlysende, at der skal sættes ind overfor nikotinprodukter for at beskytte børn og unge mod afhængighed og sundhedsskadelige konsekvenser, som Vidensråd For Forebyggelse beskriver i rapporten.
I aftaleteksten om ’National handleplan mod børn og unges Rygning’, som Socialdemokratiet, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet blev enige om i december 2019, står der da også, at aftalepartierne er enige om at følge udviklingen af forbruget af nikotinprodukterne og på baggrund heraf overveje yderligere regulering.
Det er oplagt at levere på dette nu.
Lige så indlysende er det, at vi som samfund skal have en målsætning om, at færre danskere i fremtiden ryger og har et skadeligt alkoholforbrug.
Det kan en ny regering sørge for ved at hæve aldersgrænserne for at købe de sundhedsskadelige produkter og ved at indføre markant højere priser – en pakke cigaretter bør for eksempel koste mindst 90 kroner.
Lad os forebygge behandlingskrævende sygdomme
Det er af mange grunde vigtigt at forebygge de sygdomstilfælde, vi kan. Først og fremmest for patienternes skyld, naturligvis. Det er jo det enkelte menneske, som slipper for afhængighed, sygdom og i værste fald død.
Men på samfundsniveau er det en central del af vejen til at undgå et endnu større pres på vores sundhedsvæsen, som i den grad har problemer med robustheden. At sundhedsvæsenet er hårdt presset, ved de politiske partier, som under valgkampen nærmest har stået i kø for at fremlægge diverse akutpakker.
Det er også nødvendigt med nu og her-tiltag, ingen tvivl om det. Men hvis vi skal gøre os forhåbninger om, at sundhedsvæsenet i fremtiden skal klare sig uden den ene akutpakke efter den anden med sidsteøjebliksløsninger, skal man på Christiansborg til at se fremad.
Derfor vil det være oplagt at give forebyggelse et langt større fokus i landets sundhedspolitik – det vil også være helt i overensstemmelse med vælgernes ønsker: Seks ud af ti danskere er enige i, at en pakke cigaretter skal koste 90 kroner, og en 18-års aldersgrænse for køb af alkohol har i årevis også nydt stor opbakning fra et flertal af befolkningen.
Men vi skal have den kommende regering og det nyvalgte folketing med: Højere priser på tobak, nikotin og alkohol plus højere aldersgrænser for køb vil være en ubetinget gevinst. For folkesundheden og for et robust og fremtidssikret sundhedsvæsen.