Læger: Selvstændigt virksomhedsområde til sygeplejersker er dybt problematisk – for patienterne
Debatindlæg af Camilla Noelle Rathcke, formand for Lægeforeningen
Bragt i Altinget den16. marts 2022
Regeringen foreslår i deres udspil til en sundhedsreform, at sygeplejersker i fremtiden selvstændigt skal have mulighed for at iværksætte visse undersøgelser og behandlinger, som i dag af faglige årsager kun kan foregå på delegation af fra en læge.
I udspillet nævnes blandt andet, at sygeplejerskerne som noget nyt skal have mulighed for at ordinere blodprøver på egen hånd og uden at inddrage en læge.
Men hensynet til patientsikkerheden skal veje tungere end idéen om, at sygeplejerskerne selvstændigt skal kunne udføre flere undersøgelses- og behandlingsopgaver. Forslaget er kun sparsomt begrundet i udspillet, og jeg kan derfor være nervøs for, at man i udarbejdelsen ikke har haft øje for de mange udfordringer, et selvstændigt virksomhedsområde til sygeplejersker vil føre med sig.
Man risikerer en uklar ansvarsfordeling, tidsspilde, og at der tages prøver, som der ikke er behov for.
Læger er uddannet til at undersøge patienter, stille diagnoser, igangsætte behandling og justere denne for eksempel med afsæt i blodprøver - det er sygeplejersker ikke. Så patienterne risikerer, at sygeplejersker tager unødvendige blodprøver, som de i øvrigt ikke har forudsætningerne for at tage stilling til resultaterne af. De har heller ikke grundlaget for at tage stilling til den eventuelle videre behandling af patienten.
Der er i forvejen meget vide rammer for, hvilke opgaver sygeplejersker kan varetage i dag på delegation fra en læge. Men skal der ændres i behandlingen eller sættes en ny i gang, er det vigtigt at behandleren har det fulde billede – derfor er det vigtigt, at det er lægen, der fortsat er tovholder på udredning og behandling af patienterne. Det er centralt for patientsikkerheden.
Opmærksomheden bør rettes mod de eksisterende rammer
Regeringen ønsker at give sygeplejersker muligheder for at varetage flere opgaver med begrundelse om kompetenceudvikling og fleksibilitet i stedet for patientsikkerhed – men man bør i stedet se på, hvordan fleksibiliteten kan øges inden for de eksisterende rammer.
Desuden bør opmærksomheden rettes mod de lokale retningslinjer for, hvad sygeplejersker må selvstændigt i den enkelte kommune. Ofte er det barrieren - ikke lovgivning. Det gælder for eksempel spørgsmålet om, hvem der må give en beboer på et plejehjem en Panodil. Her er det kommunale regler og ikke lov, som spænder ben.
Læger kan ikke stå fagligt på mål for sygeplejerskers ordinationer
Jeg er nødt til at understrege, at forslaget har vidtrækkende konsekvenser for sygeplejerskers ansvar for at følge op og tage ansvar for de behandlinger, de selv sætter i gang.
Derfor har vi i Lægeforeningen en klar forventning om, at sygeplejerskerne selv følger op på de blodprøver, de måtte bestille, at de kender indikation for vaccinationer, kan tage ansvar for væskebehandling og selv følger op på eventuelle eftervirkninger. Som autoriserede sundhedspersoner må konsekvensen af regeringens forslag naturligvis være, at sygeplejersker på denne led også selv står på mål i klage- og tilsynssager.
Som læger kan vi ikke være faglige bagstoppere, når ordinationen ikke har været vores. Sådan må det være.