Ny økonomiaftale vil få alvorlige konsekvenser for patienterne

Den nye økonomiaftale, som sætter rammerne for sundhedsvæsenet i 2023, vil uundgåeligt føre til forringelser for patienterne. Det er konsekvensen af den aftale, regeringen har forhandlet på plads med Danske Regioner.

For selvom finansministeren kalder aftalen ”god og ansvarlig”, så sættes der reelt for få midler af i forhold til de opgaver, sundhedsvæsenet skal løfte. Både dem, der venter, og dem, der løbende kommer til. I aftalen er der 1 milliard kroner til drift – bemanding, behandlig og pleje mv. - og 2,95 milliarder kroner til anlæg, som eksempelvis renovering af gamle, slidte hospitaler, opgradering af forskelligt apparatur og cybersikkerhed. Samlet set er det mange penge, men ikke i nærheden af at være nok til de behov sundhedsvæsenet har. Det reelle behov er i omegnen af ekstra investeringer på omtrent 1,8 milliarder til drift samt 6,5 milliarder til opgradering af slidte sygehuse, apparatur, der skal udskiftes mv – såkaldt anlæg. Alene det at holde bygninger, udstyr med mere på det niveau, det er i dag, vil kræve 4,5 milliarder, viser en analyse af investeringsbehovet. Men der skal også investeres i nyt udstyr, teknologier og andet, hvis vi skal ruste sundhedsvæsenet mod hackere, have tidssvarende it og nok fx scannere til at behandle de mange flere patienter.

Hvad angår den ene milliard kroner, som i økonomiaftalen sættes af til drift, så italesættes det som om, at så er der sat midler af til det stigende antal patienter, særligt ældre, som sundhedsvæsenet skal tage hånd om. Men en stor del af de midler skal jo også gå til ny, kostbar sygehusmedicin. Det vil de facto bidrage til, at den enkelte patient ikke kan få samme tilbud som i dag.

Regeringen må forventningsafstemme med befolkningen

Jeg vil gerne slå fast, at vi i Danmark har et godt og effektivt sundhedsvæsen, som generelt leverer på et højt niveau. Læger og andre sundhedspersoner tager hver eneste dag og nat hånd om patienter med behov for hjælp. Det gør vi efter bedste evne og med de ressourcer, vi har til rådighed. Vi kan meget og gør meget, men det er ingen hemmelighed, at sundhedsvæsenet alt for længe har været presset af underbemanding og underfinansiering. Derfor er det  problematisk, at regeringen ikke har større investeringsvilje i et sundhedsvæsen, der er i en rivende udvikling i form af øget digitalisering og nye behandlingsmetoder samtidig med, at det slår sprækker på grund af flere års underfinansiering og udbredt mangel på speciallæger og mange andre sundhedspersoner. Vi må konstatere, at regeringen har valgt ikke at afsætte de nødvendige midler. Signalet fra regeringen er, at riget fattes penge, og at sundhedsvæsenet også må holde for. Det må regeringen stå på mål for ved at forklare danskerne, at de kommer til at opleve et ringere sundhedsvæsen, der forventeligt ikke vil kunne blive ved med at levere på samme niveau. For man kan ikke underfinansiere med den ene hånd, mens man udsteder løfter og garantier med den anden.

Jeg forudser, at mange patienter og pårørende bliver skuffede, når sundhedsvæsenet ikke kan leve op til deres forventninger. Der vil ikke være penge til at få bugt med de lange ventetider eller få behandlet flere i psykiatrien. Ligesom det bliver tiltagende vanskeligt at tilbyde patienterne den nyeste teknologi og de fremmeste behandlinger og metoder. Alt dette vil være med til at øge ulighed i sundhed, da det realistisk set bliver de svageste patienter, der vil mærke de manglende ressourcer til sundhedsvæsenet hårdest.

I Lægeforeningen ser vi ikke underfinansiering som en holdbar strategi. Regeringen bør tage ansvar for at forklare befolkningen, at de kommer til at opleve et ringere sundhedsvæsen. Såvel som, at de må tage aktivt del i en diskussion om prioritering i sundhedsvæsenet, som handler om andet og mere end dyr medicin. Der er langtfra råd til alt i sundhedsvæsenet. Med den nye økonomiaftale er der blevet råd til mindre.