Uden flere speciallæger får psykiatrien ikke det nødvendige løft
Man kan fra politisk side vedtage nok så mange aftaler for behandling og kræve kortere ventetider, men hvis ikke der er nok speciallæger og andre sundhedsprofessionelle til at tage hånd om mennesker med psykiske lidelser, så når man ikke særlig langt, skriver Lægeforeningens formand Camilla Rathcke.
Debatindlæg af Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen
Bragt i Sundhedsmonitor 13. april 2023
Psykiatrien har været nødlidende alt for længe.
Efter mange års politisk underprioritering er området nu endelig på den politiske dagsorden. I regeringsgrundlaget loves blandt andet en 10-årsplan for psykiatrien med ekstra investeringer, så der om få år sættes fire milliarder ekstra af hvert år.
Med god grund. For stadig flere patienter rammes af psykiske lidelser, mens der samtidig er både lange ventelister og mangel på personale i psykiatrien.
For få til for mange
Det er godt, at der er en klar politisk tilkendegivelse af, at psykiatrien skal gennemgå et markant og ambitiøst løft. Det er tydeligt for enhver, at antallet af borgere med behov for hjælp fra psykiatrien stiger, og at den klart overgår kapaciteten i psykiatrien.
Her ligger hunden begravet. For man kan fra politisk side vedtage nok så mange aftaler for behandling og kræve kortere ventetider, men hvis ikke der er nok speciallæger og andre sundhedsprofessionelle til at tage hånd om mennesker med psykiske lidelser, så når man ikke særlig langt.
Utilfredsstillende vilkår
Halvdelen af alle læger i psykiatrien må hver uge afvise patienter, der har brug for behandling, fordi der ikke er kapacitet til at tage dem ind. I tillæg vurderer 82 procent af læger i psykiatrien, at mange patienter får værre sygdomsforløb, fordi de på grund af manglende kapacitet tilbydes behandling for sent.
Det fremgår af en undersøgelse, Lægeforeningen gennemførte i 2022.
Hertil kommer, at hver femte overlæge i psykiatrien har forladt den offentlige psykiatri til fordel for den private psykiatri, som kræver betaling eller private forsikringer af patienterne. Og at fire ud af ti blandt de fortsat offentligt ansatte overlæger overvejer det samme.
Skiftet til den private psykiatri sker, fordi læger oplever, at mulighederne for at kunne give den rette behandling til patienterne i det offentlige er alt for ringe.
Der er over et års ventetid på at komme i behandling hos en praktiserende speciallæge i psykiatri.
Det er jo helt uacceptabelt for patienterne.
De rette til opgaven
En del af løsningen på psykiatriens problemer er at sikre, at der uddannes nok speciallæger, så kapaciteten i hele psykiatrien svarer til behovet. Dertil kommer, at politikerne har en særlig forpligtelse til at sikre, at den offentlige psykiatri – den som alle har adgang som en del af vores fælles sundhedsvæsen – ikke udhules af rekrutteringsproblemer og personaleflugt, som vi desværre ser eksempler på nogle steder i landet.
Det er fundamentalt, at vi har en stærk offentlig psykiatri, der leverer udredning og behandling i høj kvalitet. Det kræver flere speciallæger.
Vi ser ikke ind i en fremtid, hvor behovet for hjælp fra psykiatrien bliver mindre – tværtimod.
Det er derfor rettidig omhu, at der allerede nu fra politisk side tages initiativ til at uddanne flere speciallæger i voksenpsykiatri og i børne- og ungepsykiatri, så vi er sikre på, at der er nok personer med højt kvalificeret ekspertise til at hjælpe patienterne i fremtiden.
Ligesom i resten af sundhedsvæsen kræver en velfungerende fremtidssikret psykiatri, at der er balance mellem behovet for behandling og de sundhedspersoner, der skal levere den.