Lægeforeningens høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Bedre digital forældreadgang til børns helbredsoplysninger, indhentning og videregivelse af helbredsoplysninger og andre fortrolige oplysninger samt etablering af Nævnet for sundhedsapps)

17. august 2023

Lægeforeningen takker for muligheden for at afgive høringssvar til dette lovforslag, der består af tre overordnede delementer: Digital adgang til børns helbredsoplysninger, tilpasning af reglerne om indhentning og videregivelse af helbredsoplysninger samt etablering Nævnet for sundhedsapps.

Lægeforeningen bakker grundlæggende op om, at forældre får mulighed for at få digital adgang til børns helbredsoplysninger, og at sundhedslovens regler om indhentning og videregivelse af helbredsoplysninger tilpasses.

Men Lægeforeningen har en række bekymringer til disse to elementer af lovforslaget og mener, at der er behov for præcisering af en række af forslagene.

Med en modernisering af sundhedslovens indhentnings- og videregivelsesregler skal Lægeforeningen desuden opfordre til, at den gældende vejledning på området ”Vejledning om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv.” fra 1998 også opdateres.

Lægeforeningen skal generelt opfordre til, at myndighederne – når de nye regler træder i kraft - informerer sundhedspersoner om de nye regler og vejleder om, hvordan sundhedspersoner i praksis skal administrere efter reglerne.

Udmøntningen af lovforslaget vedrørende digital forældreadgang til børns helbredsoplysninger forudsætter, at der udvikles den nødvendige digitale infrastruktur. Det er derfor uvist, hvornår sundhedspersoner kan forvente at møde it-systemer, som giver forældre digital adgang til deres børns helbredsoplysninger, og hvor sundhedspersoner får en ny opgave med manuel frasortering af de helbredsoplysninger, som forældre ikke skal se. Der bør derfor være et særligt fokus på løbende kommunikation om den nye opgave, i takt med at den digital forældreadgang til børns helbredsoplysninger udrulles.

F.s.v.a. den del af lovforslaget, der handler om at nedsætte Nævnet for sundhedsapps er Lægeforeningen glad for, at Indenrigs- og Sundhedsminisiteret har taget initiativ til nedsættelse af dette nævn, som kan være med til at understøtte den digitale udvikling i sundhedsvæsenet.

Lægeforeningen har følgende bemærkninger til de enkelte forslag:

§ 1, nr. 1

Patienter i aldersgruppen 15-17 år skal kunne frabede sig videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger på samme måde, som myndige patienter i dag har mulighed for

Det er fornuftigt, at reglerne på dette områdes bringes i overensstemmelse med den selvbestemmelsesret, der i øvrigt gælder for de 15-17-årige i sundhedsloven.

§ 1, nr. 2

Mulighed for digital forældreadgang til børn under 15 års helbredsoplysninger (§ 39 a)

Hovedparten af alle forældre til børn under 15 år vil være involveret i deres børns kontakter til sundhedsvæsenet. Det gælder også de kontakter, der vedrører prævention, abortindgreb, behandling af kønssygdomme og journaloplysninger fremkommet i forbindelse med psykolog- og psykiaterundersøgelser.

Det er derfor fornuftigt at skabe mulighed for, at forældre kan få digital adgang til deres børns helbredsoplysninger, samtidig med at det sikres, at det er muligt at iagttage bestemmelsen i sundhedslovens § 37, stk. 2, om begrænsning af forældremyndighedsindehaverens adgang til aktindsigt.

I praksis forudsætter dette, at læger får mulighed for manuelt at frafiltrere den digitale visning i en aktuel behandlingssituation.

Risiko for øget administrativ byrde og konflikter mellem læge og patient

Lægeforeningen er bekymret for, at den forslåede model - som netop er tænkt til skulle være en administrativ lettelse for sundhedspersonalet - i stedet ender med at blive en administrativ byrde for lægerne, idet læger fremover skal indføre en helt ny arbejdsgang og potentielt en administrativ opgave, hver gang de har en konsultation med en patient under 15 år. Her vil de skulle overveje, om der er forhold omkring barnet, som gør, at lægen manuelt bør frafiltrere oplysninger fra den digitale visning.

Derudover frygter Lægeforeningen, at det forhold, at bestemmelsens anvendelsesområde ikke er tilstrækkelig tydeligt beskrevet, åbner for en helt ny type klager. Lægeforeningen er også bekymret for, at der kan opstå konflikter mellem læge og patient i situationer, hvor læge og patient er uenige om, hvorvidt oplysninger manuelt bør frafilteres, fordi der ikke er klarhed over, hvem der har kompetencen til at beslutte, om en oplysning skal frafiltreres fra den digitale visning eller ej.

For at imødegå dette, er der et stort behov for, at lovforslaget bliver yderligere præciseret.

Kriterierne for frafiltrering bør præciseres

Bestemmelsens anvendelsesområde bør tydeliggøres, og det bør præciseres i hvilke situationer, en læge eller et behandlingssted kan afskære forældres digitale adgang til barnets helbredsoplysninger.

I forarbejderne til sundhedslovens § 37, stk. 2, er nævnt følgende eksempler på oplysninger, hvor forældremyndighedsindehaveres interesse kan tænkes at burde vige for afgørende hensyn til den mindreårige: Prævention, abortindgreb, behandling af kønssygdomme og journaloplysninger fremkommet i forbindelse med psykolog- og psykiaterundersøgelser. Derudover kan der gives afslag, hvis en forældremyndighedsindehaver er under mistanke for at have udøvet vold eller andre former for overgreb mod sit barn.

Det er på baggrund af bemærkningerne til § 39 a uklart, om den frafiltreringsmulighed, som ligger implicit i den foreslåede § 39 a - og som det er tanken, at der skal fastsættes nærmere regler efter lovens vedtagelse - er tænkt til at skulle have et brede anvendelsesområde end sundhedslovens § 37, stk. 2.

Ud fra bemærkningerne kan man blive i tvivl om, hvorvidt patientens blotte ønske om en frafiltrering udgør et tilstrækkeligt grundlag for, at der skal ske frafiltrering.

I de specielle bemærkninger fremgår det således, at ” Reglerne om automatisk frafiltrering vil forventeligt bygge på principperne i de gældende regler om forældremyndighedsindehaveres undtagelser til retten til aktindsigt og indsigt i en mindreåriges patientjournal og helbredsoplysninger.”

Men samtidig fremgår det af de almindelige bemærkninger, at ”Såfremt sundhedspersoner bliver opmærksomme på, at der er oplysninger, som ikke bør deles med forældremyndighedsindehaverne, vil de skulle benytte muligheden for manuel frafiltrering, f.eks. i situationer hvor barnet selv beder om, at oplysningerne ikke deles med forældremyndighedsindehavere”.

Lægeforeningen mener, at den frafiltreringsmulighed, som ligger implicit i den foreslåede § 39 a, i praksis kan få et bredere anvendelsesområde end sundhedslovens § 37, stk. 2. Efter Lægeforeningens opfattelse vil det ikke være hensigtsmæssigt, idet der herved skabes forskellige normer for adgang til børns journaloplysninger m.m.

Lægeforeningen skal derfor opfordre til, at lovforslaget tilpasses således, at der ikke kan opstå tvivl om, hvorvidt anvendelsesområdet for den foreslåede § 39 a er bredere end anvendelsesområdet for den gældende bestemmelse i § 37, stk. 2.

Lovforslaget rummer usikkerhed om de retssikkerhedsmæssige konsekvenser ved udeladelse af manuel frafiltrering

Det fremgår af lovforslagets specielle bemærkninger, at ”Reglerne der fastsættes i bekendtgørelsen, vil udgøre en handlepligt for den pågældende sundhedsperson, når hensynet til barnets interesse og barnets tarv eller hensynet til forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser samt beskyttelse af vidner, taler for det.”

Men det fremgår ikke nærmere, hvad der kan udløse en handlepligt for lægen, herunder om det kan udledes af det anførte: ”Såfremt sundhedspersoner bliver opmærksomme på, at der er oplysninger, som ikke bør deles med forældremyndighedsindehaverne […]” indebærer, at der ikke gælder en handlepligt, hvis en sundhedsperson – rent subjektivt - ikke er opmærksom på, at en bestemt oplysning ikke bør deles, fritages for denne handlepligt.

Det står samtidig ikke Lægeforeningen klart, hvorledes sundhedspersoner er stillet rent juridisk hvis én eller begge forældrene er uenige med sundhedspersonen i, hvad der henholdsvis bør og ikke bør frafiltreres manuelt.

Det fremgår i den forbindelse af lovforslagets bemærkninger, at ”Denne manuelle frafiltrering vurderes ikke at være en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Det skyldes, at den digitale adgang til børns helbredsoplysninger for forældremyndighedsindehavere udgør en service, som det pågældende offentlige eller private behandlingssted samt offentlige og private dataansvarlige kan stille til rådighed for borgeren. Da der ikke er tale om afgørelsesvirksomhed, vil der ikke være klageadgang til Styrelsen for Patientklager.”

Det bør i den forbindelse præciseres, om det at undlade at frafiltrere oplysninger vil have karakter af afgørelsesvirksomhed efter forvaltningsloven eller ej.

Når en sundhedsperson efter lovforslaget skal tage stilling til, om der skal ske manuel frafiltrering af oplysninger fra den digitale visning, er der en nærliggende risiko for, at der vil kunne opstå konflikter mellem sundhedspersonen og patient eller patientens forælder, hvis sundhedspersonen ikke mener, at der manuelt bør frafiltreres oplysninger på trods af patienten eller patientens forælders opfordring hertil. Det kunne eksempelvis være i situationer, hvor der er et højt konfliktniveau i en familie. Et ønske om, at den ene forældremyndighedsindehaver ikke skal have digital indsigt i barnets helbredsoplysninger, vil i mange tilfælde sandsynligvis blive fremsat af den anden forælder.

En læge eller anden sundhedsperson har som udgangspunkt ikke mulighed for at efterprøve, om de familiemæssige forhold er af en sådan karakter, så det vil udgøre en fare for barnet, hvis en forælder får kendskab til barnets helbredsoplysninger, tidspunkter for kommende konsultationer og lignende. Eller om lægen bruges som et redskab i en forældremyndighedstvist. Det kan derfor være svært for lægen at vurdere, hvorvidt betingelserne for at kunne begrænse den digitale visning for forældrene er til stede.

Det er den type situationer, Lægeforeningen frygter, at lægerne fremover risikerer at skulle navigere i, når de i en aktuel situation her og nu skal beslutte, om de skal begrænse den digitale visning for forældrene. Lægeforeningen finder derfor, at også adgangen til at klage til Styrelsen for Patientklager over en undladelse af at foretage manuel frafiltrering bør afskæres – om nødvendigt gennem en udtrykkelig bestemmelse herom i klage- og erstatningsloven.

Under alle omstændigheder er det fuldstændig afgørende, at myndighederne anviser, hvordan læger og andre sundhedspersoner forventes at håndtere sådanne situationer, når reglerne om digital forældreadgang og den medfølgende funktion til manuel frafiltrering træder i kraft.

Ej muligt at foretage manuel frafiltrering bagudrettet

Det er afgørende, at lægers adgang til at foretage manuel frafiltrering alene kommer til at omfatte oplysningerne i en aktuel behandlingssituation. Men ikke bagudrettede oplysninger.

For den enkelte læge vil det som udgangspunkt kun være muligt at frafiltrere oplysninger, der genereres i en aktuel behandlingssituation, men ikke muligt at frafiltrere bagudrettede oplysninger, som allerede har været gjort tilgængelige for forældrene.

Dels vil det sjældent give mening, da adgangen til helbredsoplysninger, som allerede har været udstillet digital for forældrene, dels vil det ikke være praktisk muligt for en læge at skulle gennemgå tidligere journalnotater, laboratoriesvar m.v. for at vurdere, om hver enkelt oplysning bør frafiltreres fra den digitale visning, da det i mange tilfælde vil være en meget betydelig administrativ opgave.

Der bør være en tæt kobling til Det Centrale Personregister og øvrige relevante myndigheder

Det tekniske system, der på sigt skal understøtte forældres digitale adgang til børns helbredsoplysninger, bør være integreret med Det Centrale Personregister, så der til hver en tid er overensstemmelse mellem den aktuelle forældremyndighedsstatus for barnet og forældrenes digitale adgang til barnets sundhedsoplysninger.

Derudover er det vigtigt at tænke reglerne i sociallovgivningen og familieretten ind i en eventuel løsning. Det bør overvejes, om der bør være et samarbejde med relevante myndigheder fx Familieretshuset eller politiet, som må være nærmest til at vurdere om oplysninger om en verserende straffesag, et polititilhold, verserende familieretssager med et højt konfliktniveau o.lign. bør føre til, at en forælder skal afskæres sin digitale adgang til barnets sundhedsoplysninger.

Det vil bl.a. være relevant at undersøge i hvilket omfang afgørelser vedrørende barnets forhold truffet af Familieretshuset eller andre relevante myndigheder bør føre til, at en forælder skal have afskåret eller genetableret den digitale adgang til barnets sundhedsoplysninger.

Vigtigt at en løsning skal kunne fungere i almen- og speciallægepraksis

Det er afgørende, at der er mulighed for at frafiltrere oplysninger fra den digitale visning på det tidspunkt, hvor lægen rekvirerer en prøve og laver et journalnotat. Enten på generelt niveau ved bestemte typer prøver eller ved lægens manuelle frafiltrering. Til illustration kan nævnes et graviditetsforløb, som forældrene af hensyn til barnet tarv ikke skal have viden om, hvor det vil være relevant at frafiltrere en oplysning om, at den praktiserende læge har rekvireret en graviditets- og klamydiatest.

Læger bliver pålagt en ny opgave
Med lovforslaget vil læger blive pålagt at indtænke en helt ny arbejdsgang og potentielt en administrativ opgave, hver gang de har en konsultation med en patient under 15 år. Læger vil således fremover i hver enkelt konsultation med et barn under 15 år skulle overveje, om der er forhold omkring barnet, som gør, at lægen manuelt bør skærme et journalnotat, en henvisning eller bestilling af blod- og urinprøve for én eller begge forældre. Ligesom der vil være en opgave forbundet med at foretage manuel frafiltrering.

Lægeforeningen er derfor uenig i, at lovforslaget vil medføre gevinster hos de private behandlingssteder.

Mulighed for digital forældreadgang til helbredsoplysninger vedr. 15-17-årige, som ikke kan varetage egne interesser (§ 39 b)
Det er meget positivt, at der er taget initiativ til at lukke det hul, som i dag forhindrer, at forældemyndighedsindehavere kan få digital adgang til deres barns helbredsoplysninger, når barnet er mellem 15 og 17 år og ikke kan give informeret samtykke til behandling, og dermed ikke kan varetage sine egne interesser i sundhedsvæsnet.

Lægeforeningen har noteret sig, at det er forventningen, at adgangen gives på baggrund af dokumentation om barnets tilstand, som f.eks. kan komme fra de hospitalsafdelinger, der har barnet i behandling eller i form af en lægeerklæring fra barnets alment praktiserende læge.

Lægeforeningens Attestudvalg stiller sig gerne til rådighed, såfremt der skal udarbejdes en attest til formålet.

§ 1, nr. 3

Indførsel af hjemmel til at en driftsansvarlig kan foretage opslag som led i tilsyn- og kontrol med enkeltpersoner
Lægeforeningen har forståelse for, at en driftsansvarlig på et behandlingssted skal have mulighed for at sikre, at den sundhedsfaglige behandling, der udføres på behandlingsstedet, er i overensstemmelse med god faglig praksis og med de pligter, der i øvrigt er fastsat i lovgivningen, og at der som led heri, kan være behov for at kunne foretage opslag i elektroniske systemer.

Det er derfor fornuftigt, at der kommer en klar hjemmel til, at en driftsansvarlig kan foretage opslag i disse situationer.

Men Lægeforeningens mener, at der er behov for en præcisering af, hvilke betingelser der skal være opfyldt, før en driftsansvarlig kan foretage opslag efter den forslåede § 42, stk. 2, nr. 3, litra a og c.

Af hensyn til de enkelte sundhedspersoners retssikkerhed og de patienter, i hvis journaler der vil blive foretaget opslag, bør der stilles krav om, at en driftsansvarlig altid skal kunne redegøre for, på hvilket grundlag der er truffet beslutning om at undersøge forhold nærmere i forhold til konkrete sundhedspersoner på behandlingsstedet, herunder at foretage opslag efter bestemmelsen.

I de specielle bemærkninger til lovforslaget fremgår det, at ”Den foreslåede ændring vil indebære, at en sundhedsperson eller en anden person, der efter lovgivningen er underlagt tavshedspligt, og som er ansat hos den dataansvarlige for oplysningerne, når betingelserne i litra a-c er opfyldt, kan foretage opslag i patientjournalen med henblik på tilsyn og kontrol. Dette med henblik på at kunne undersøge nærmere i forhold til konkrete sundhedspersoner på behandlingsstedet, hvis der er grund til at antage, at sundhedspersonerne udgør en fare for patientsikkerheden. Opslaget vil også kunne omfatte undersøgelse af mere generelle forhold, som ikke skyldes fejl og mangler fra sundhedspersonalets side, men andre forhold, eksempelvis en generelt utilstrækkelig tilrettelæggelse af en bestemt form for behandling på behandlingsstedet.”

Lægeforeningen skal hertil bemærke, at kompetencen til at vurdere, om en sundhedsperson udgør en fare for patientsikkerheden, sædvanligvis ligger hos de sundhedsmyndigheder, som ved lov er tillagt kompetencen til at føre tilsyn med sundhedspersoner og behandlingssteder.

Denne kompetence bør fortsat ligge hos de relevante sundhedsmyndigheder, idet dette sikrer en uvildig vurdering og ensartet praksis.

Hvis en driftsansvarlig mener, at en medarbejder udgør en fare for patientsikkerheden, bør eventuel videre efterforskning overlades til relevante myndigheder. Myndigheden vil herefter kunne anmode den driftsansvarlige om at foretage yderligere opslag vedrørende en konkret sundhedsperson til brug for myndighedens vurderingen af, om vedkommende udgør en fare for patientsikkerheden.

Af hensyn til de enkelte sundhedspersonens retssikkerhed og af hensyn de patienter i hvis journaler, der vil blive foretaget opslag, skal Lægeforeningen opfordre til, at dette bliver præciseret i lovforslagets bemærkninger, idet forslaget om at give den driftsansvarlige adgang til foretage opslag som led i behandlingsstedets tilsyns- og kontrolopgaver i dets nuværende form giver den driftsansvarlige en meget vidtgående mulighed for at kunne foretage opslag under henvisning til det ikke nærmere definerede kriterium, ”at sundhedspersonerne udgør en fare for patientsikkerheden.”

Ligeledes skal Lægeforeningen henlede opmærksomheden på, at der på tværs af det offentlige arbejdsmarked er indgået aftaler mellem arbejdsmarkedets parter om arbejdsgivernes anvendelse af kontrolforanstaltninger over for medarbejderne. Disse aftaler indeholder bl.a. en forpligtelse til, at arbejdsgiver (1) senest 6 uger forud for iværksættelsen af nye kontrolforanstaltninger informerer de ansatte, (2) at informationen som minimum indeholder de driftsmæssige begrundelser, hvilke oplysninger der tilvejebringes og håndteringen af disse oplysninger og, (3) at såfremt formålet med kontrolforanstaltningen vil forspildes ved en forudgående information skal arbejdsgiver informere de ansatte snarest muligt efter kontrolforanstaltningens iværksættelse samt redegøre for årsagen til, at der ikke kunne ske en forudgående information.

For fuldstændighedens skyld og for at sikre sundhedspersoners beskyttelse i en situation, hvor det ikke er en offentlig arbejdsgiver, der iværksætter en kontrolforanstaltning, som at foretage opslag i en journal, skal Lægeforeningen opfordre til, at de samme beskyttelser, som findes i aftalerne om kontrolforanstaltninger på det offentlige arbejdsmarked, indarbejdes i lovforslaget.

§ 1, nr. 4

Indførsel af tydelig hjemmel til indhentning af oplysninger, i de situationer hvor der er hjemmel til at kunne videregive oplysninger efter sundhedslovens kapitel 9

Det er grundlæggende fornuftigt, at der skabes en tydelig hjemmel til at kunne indhente oplysninger i de situationer, hvor der er hjemmel til at kunne videregive oplysninger efter sundhedslovens kapitel 9. Men der er behov for følgende præciseringer:

Indhentning kan være berettiget, selvom der ikke sker videregivelse

Det bør præcises, at en indhentning efter den foreslåede § 42, stk. 2, nr. 4, kan være berettiget, uanset at der ikke sker en efterfølgende videregivelse.

Som forslaget er beskrevet nu, er det eneste kriterie for opslag, ”at hvis en sundhedsperson er berettiget eller forpligtet til at videregive oplysninger efter sundhedslovens kapitel 9, vil sundhedspersonen også berettiget kunne indhente oplysningerne ved elektronisk opslag i patientjournalen og andre systemer, som supplerer patientjournalen, med henblik på videregivelse.”

I nogle situationer vil det imidlertid være vanskeligt på forhånd at kunne vurdere, hvorvidt betingelserne for at kunne videregive oplysninger efter sundhedslovens kapitel 9 er til stede. Indhentningen af oplysninger vil netop kunne kvalificere lægens beslutning om, hvorvidt betingelserne for at kunne videregive oplysninger efter sundhedslovens kapitel 9 er til stede.

Der vil således kunne forekomme situationer, hvor en læge indhenter oplysninger, fordi vedkommende har en formodning om, at der er grundlag for at videregive oplysninger efter sundhedslovens kapitel 9, men hvor lægen efterfølgende – på baggrund af de oplysninger, som man har indhentet – vurderer, at der ikke er fornødent grundlag for at videregive oplysninger efter kapitel 9.

Lægeforeningen lægger derfor til grund, at en indhentning efter den foreslåede § 42, stk. 2, nr. 4, kan være berettiget, uanset at der med baggrund i en konkret vurdering alligevel ikke sker en efterfølgende videregivelse.

Lægeforeningen skal opfordre til, at dette beskrives i lovforslagets bemærkninger.

Behov for præcisering af hjemmelgrundlaget for opslag i klagesager

Når en læge bliver involveret i en klage, er det ikke altid tydeligt for lægen, på hvilket tidspunkt i processen lægen er berettiget til at slå op i de elektroniske systemer, herunder journalen og FMK.

Lægeforeningen er bekendt med situationer, hvor læger som følge heraf er kommet i klemme for at have slået op i elektroniske systemer i tilknytning til en klagesag. I et konkret tilfælde drejede det sig om, at en læge umiddelbart efter at have modtaget en afgørelse i en klagesag foretog et opslag med henblik at kunne vurdere, hvorvidt afgørelsen var korrekt, herunder om der var grundlag for at søge om genoptagelse. Det kunne også være et opslag i et tilfælde, hvor en læge fik kendskab til en klagesag vedrørende en behandling, som lægen havde været en del af, men hvor lægen af den ene eller anden årsag ikke endte med at blive udpeget som part i sagen.

En læge har som part i en klagesag behov for og ret til at varetage egne interesser. Det er derfor væsentligt, at de lovgivningsmæssige rammer omkring opslag i elektroniske systemer i forbindelse med klagesager ikke er så rigide, at læger risikerer at blive sanktioneret i grænsetilfælde, hvor intentionen har været at varetage egne interesser i en klagesag.

Dette bør tydeliggøres i bemærkningerne til lovforslaget.

Behov for præcisering af, hvorvidt opslag i FMK er omfattet af lovforslaget

Lægeforeningen skal opfordre til, at det præciseres, hvorvidt den foreslåede bestemmelse i sundhedslovens § 42 d, stk. 2, nr. 4, litra c, også giver hjemmel til at foretage opslag i Det Fælles Medicin Kort (FMK) i forbindelse med klagesager, idet der i dag ikke er en tydelig hjemmel hertil. Lægeforeningen har således vanskeligt ved at se, at hjemlen hertil skulle kunne udledes af den gældende bestemmelse i sundhedslovens § 157, der vedrører rammerne for opslag i FMK.

Udvidelse af anvendelsesområdet i sundhedslovens § 42 d, stk. 2, nr. 4, litra b

Lægeforeningen opfatter den foreslåede bestemmelse i sundhedslovens § 42 d, stk. 2, nr. 4, således, at de enkelte bestemmelser i sundhedslovens § 42 d, stk. 2, nr. 4, afspejler de tilsvarende bestemmelser i den gældende bestemmelse i sundhedslovens § 43, stk. 2, herunder anvendelsesområdet for § 43, stk. 2.

Lægeforeningen er derfor uforstående overfor, at det i bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i sundhedslovens § 42 d, stk. 2, nr. 4, litra b, er lagt op til, at bestemmelsen f.eks. kan finde anvendelse, når en sundhedsperson indhenter oplysninger til brug for videregivelse til politi og anklagemyndighed i forbindelse med efterforskning af mindre grov kriminalitet (Lægeforeningens understregning).

Den tilsvarende bestemmelse i den gældende sundhedslovs § 43, stk. 2, nr. 2, den såkaldte "værdispringsregel", er kun tænkt til at finde anvendelse ved efterforskning af alvorlig kriminalitet (Lægeforeningens understregning).

Således fremgår det af Vejledning om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv., at "Bestemmelsen [§ 43, stk. 2, nr. 2] vil kunne finde anvendelse i forbindelse med videregivelse af oplysninger til politi og anklagemyndighed, således at videregivelse af oplysninger bl.a. vil være muligt, såfremt der er tale om efterforskning af alvorlig kriminalitet som manddrab, seksualforbrydelser, grovere vold mv., herunder vold mod børn.

En sundhedspersons mistanke om, at en patient har begået mindre grov kriminalitet, vil ikke kunne begrunde en tilsidesættelse af tavshedspligten.

Det er i den forbindelse uden betydning, om politiet fremsætter begæring om udlevering af oplysninger, eller der opstår spørgsmål om videregivelse på sundhedspersonens eget initiativ, fx i forbindelse med overvejelse om indgivelse af anmeldelse om strafbart forhold."

Lægeforeningen mener ikke, at indhentningsreglen i den forslåede § 42 d, stk. 2, nr. 4, litra b, bør udvides i forhold til den tilsvarende videregivelsesregels anvendelsesområde.

En patient skal kunne føle sig tryg ved, at en læge iagttager tavshed om det, patienten betror sig om. Hvis en læge skal bryde sin tavshedspligt, fordi en patient har begået et kriminelt forhold, skal en sådan situation reserveres til helt ekstraordinære tilfælde. På samme måde skal en patient kunne være forvisset om, at en læge kun vil foretage indhentning af oplysninger i de tilfælde, hvor lægen overvejer at videregive oplysninger, fordi der er rejst mistanke om, at patienten har begået alvorlig kriminalitet, jf. anvendelsesområdet for den gældende § 43, stk. 2, nr. 2, i sundhedsloven.

Lægeforeningen er derfor bekymret for, at det i lovforslagets bemærkninger er lagt op til, at en læge skal kunne indhente oplysninger som led i efterforskning af mindre grov kriminalitet, da det vil være en udvanding af den fortrolighed, der er fundamental for læge-patient-relationen. Lægeforeningen bemærker, at dette næppe kan være formålet med forslaget.

Lægeforeningen skal opfordre til, at lovforslagets beskrivelse af anvendelsesområdet for den foreslåede bestemmelse i sundhedslovens § 42 d, stk. 2, nr. 4, litra b, bliver ændret, så det i stedet kommer til at fremgå, at bestemmelsen kan finde anvendelse, når en sundhedsperson indhenter oplysninger til politi og anklagemyndighed i forbindelse med ”efterforskning af alvorlig kriminalitet som manddrab, seksualforbrydelser, grovere vold mv., herunder vold mod børn.”

§ 1, nr. 5

Mulighed for at videregive oplysninger om en sundhedspersons virke, som er indhentet som led i kvalitetssikring- og kvalitetsudvikling

Det er fornuftigt, at der skabes en tydelig hjemmel til, at der kan videregives oplysninger om en sundhedspersons virke i situationer, hvor man som et bifund som led i kvalitetssikring- og kvalitetsudvikling er blevet opmærksom på forhold vedrørende en sundhedsperson, og hvor man vurderer, at det er nødvendigt at videregive oplysningerne for at varetage en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre.

Lægeforeningen opfatter lovforslaget som et forslag, der skal skabe hjemmel - udelukkende til videregivelse. Lægeforeningen undrer sig derfor over, at det i de specielle bemærkninger til lovforslaget fremgår, at forslaget vil indebære, at det vil ”være muligt i særlige tilfælde at indhente (Lægeforeningens understregning) oplysninger og efterfølgende foretage supplerende nødvendige opslag om sundhedspersonen med henblik på kontrol.”

Lægeforeningen skal opfordre til, at bemærkninger præciseres på dette punkt.

§ 1, nr. 6

Samtykke skal ikke længere forsøges indhentet, hvis en sundhedsperson er berettiget til at videregive oplysninger uden samtykke til andre formål end behandling

I de fleste situationer, hvor en læge kan videregive oplysninger uden patientens samtykke, vil patienten være inddraget og/eller orienteret om videregivelsen. Men i nogle situationer giver det ikke mening at forsøge at indhente et samtykke i en situation, hvor lægen under alle omstændigheder vil være berettiget til at videre oplysninger uden patientens samtykke, og hvor der ofte er behov for, at lægen kan handle hurtigt.

Det er derfor fornuftigt, at det bliver præciseret, at en sundhedsperson fremover ikke har pligt til at forsøge at indhente et samtykke i en situation, hvor vedkommende vil være berettiget til at videregive oplysninger uden patientens samtykke.

Udover at skabe en entydig retstilstand, vil det smidiggøre videregivelsesprocessen i praksis.

§ 1, nr. 7

Etablering af Nævnet for sundhedsapps

Sundhedsvæsenet står overfor en voksende mangel på arbejdskraft i takt med, at befolkningen bliver ældre og får flere kroniske sygdomme. Der er derfor et stort potentiale i at øge brugen af digitale løsninger. Der findes allerede i dag mange eksempler på gode og effektive digitale sundhedsydelser, så som eksisterende apps og hjemmemonitoreringsløsninger, der allerede er taget i brug i dele af sundhedsvæsenet, og som kan frigive personaleressourcer og forbedre patientoplevelsen - uden at gå på kompromis med patientsikkerheden.

Lægeforeningen mener, at gode og effektive digitale løsninger skal bredes ud til at dække hele sundhedsvæsenet. Men det er samtidig nødvendigt med en central styring og kvalitetssikring af de digitale tjenester og apps, der udbydes i sundhedsvæsenet.

Lægeforeningen hilser det derfor velkomment, at Indenrigs- og Sundhedsminisiteret vil tage initiativ til at nedsætte Nævnet for sundhedsapps, som ud fra nærmere fastsatte vurderingskriterier skal træffe afgørelse om anbefalinger af sundhedsapps til patienter, borgere og sundhedsprofessionelle.

Lægeforeningen ser det som et skridt på vejen til at sætte yderligere gang i den digitale udvikling i sundhedsvæsenet.

Lægeforeningen bidrager gerne til nævnets arbejde.