Lægeforeningens høringssvar til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien mv.

Styrkelse af retssikkerheden for mindreårige patienter under 15 år
Således støtter Lægeforeningen, at alle mindreårige patienter under 15 år og deres forældre skal tilbydes en eller flere samtaler efter enhver tvangsforanstaltning, at mindreårige patienter under 15 år får ret til en patientrådgiver, hvis de blive udsat for tvang, og at de får ret til at klage til Det Psykiatriske Patientklagenævn.

I de regler, som skal sikre mindreårige patienter under 15 år bedre retssikkerhedsmæssige garantier, savner Lægeforeningen imidlertid, at det i bemærkningerne til disse præciseres, hvordan sundhedspersonalet forventes at skulle forvalte reglerne.  

Nyskabelse at indføre krav om informeret samtykke for patienter under 15 år
Med lovforslaget lægges der op til, at mindreårige børn under 15 år tillægges kompetence til at give et informeret samtykke.

Af lovforslaget fremgår det, at:

”Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at patienter under 15 år vil få mulighed for give informeret samtykke til behandling, og således kunne afvise at samtykke til behandling, enten verbalt eller med handling, hvorefter der vil være tale om tvang. Med ændringen vil behandling uden informeret samtykke uanset patientens alder være tvangsbehandling, og begrebet magtanvendelse vil således ikke kunne anvendes i forbindelse med behandling af patienter under 15 år.

Der vil ikke være en nedre grænse for, hvornår mindreårige patienter kan afvise at give informeret samtykke til behandling.”

Såfremt den forslåede bestemmelse i psykiatriloven § 1, stk. 6, vedtages i sin nuværende ordlyd, vil der være tale om en fundamental ændring i sundhedslovgivningen, da kompetencen til at kunne give et informeret samtykke i dag er knyttet op på en 15-års aldersgrænse, som afspejler patientens habilitet, jf. sundhedslovens § 17.

Sædvanligvis forudsætter et gyldigt informeret samtykke, at patienten er i stand til at overskue konsekvenserne af at give samtykke og har en retlig handleevne. Hos patienter under 15 år er forældrene tillagt kompetencen til at give informeret samtykke. Barnet skal tillige informeres og inddrages i drøftelserne af behandlingen, medmindre dette kan skade barnet, jf. sundhedslovens § 20.

Idet der er tale om en ændring på et helt centralt område i sundhedsretten, skal Lægeforeningens opfordre til, at dette beskrives i bemærkningerne.

Lægeforeningen skal desuden opfordre til, at det beskrives, hvordan sundhedspersoner i praksis forventes at indhente et informeret samtykke fra børn under 15 år uden en nedre aldersgrænse.

Behov for præcisering
Det fremgår ikke af lovforslaget, om en sundhedsperson i alle tilfælde vil være forpligtet til at forsøge at indhente et informeret samtykke fra en patient under 15 år.  Som sundhedsperson er det derfor ikke tydeligt, om man i visse situationer kan undlade at forsøge at indhente et informeret samtykke, fx fordi det åbenbart ikke giver mening henset til barnet lave alder.

Samtidig fremgår det, at de retssikkerhedsmæssige garantier i form af retten til at få beskikket en patientrådgiver og klageadgangen til Det Psykiatriske Patientklagenævn i en situation, hvor forældrene samtykker til behandlingen, vil være knyttet op på, at patienten ikke givet et informeret samtykke. 

Det fremgår imidlertid ikke, hvad konsekvensen er, hvis et informeret samtykke slet ikke forsøges indhentet. Såfremt det er tanken, at den mindreårige patient også i en situation, hvor et informeret samtykke ikke forsøges indhentet, skal have de omtalte retsgarantier, bør dette præciseres.

Behov for vejledning om, hvordan en mindreårig skal forvalte sin klageadgang  
Det fremgår ikke, hvordan den mindreårige patient under 15 år i praksis forventes at skulle udnytte sin klageadgang til Det Psykiatriske Patientklagenævn.

I praksis kan der være tale om en situation, hvor barnet og forældrene har modstridende interesser, idet barnet har modsat sig behandlingen, hvorimod forældrene har samtykket til behandlingen.

Lægeforeningen savner, at det er beskrevet, hvordan den mindreåriges klageadgang i praksis er tænkt at skulle gennemføres i en situation, hvor der potentielt kan være modstridende interesser mellem forældre og barn.     

Videregivelse af relevante oplysninger ved fælles udkørsel med politiet
Det er positivt, at der med lovforslaget er lagt op til styrke det tværgående samarbejde mellem politi og sundhedsmyndigheder, så personer med psykiske lidelser i højere grad oplever en tryg og tilpasset håndtering af situationer, hvor de kan blive mødt af psykiatriske udrykningsteams.

Dertil kommer, at det kan være med til at højne sikkerheden for det udkørende politi og sundhedspersonale, som får bedre mulighed for at forbedre mødet med patienten, herunder iværksætte eventuelle sikkerhedsforanstaltninger.

Lægeforeningen finder det fornuftigt, at der sikres en entydig hjemmel til, at sundhedspersoner kan videregive nødvendige oplysninger til politiet i forbindelse med fælles udkørsel til personer med psykiske lidelser. 

Patienter skal kunne have tillid til, at sundhedspersonale som altovervejende udgangspunkt iagttager tavshed om, hvad sundhedspersonalet under udøvelsen af deres erhverv erfarer om patienter. Det er derfor godt, at det tydeligt fremgår, at bestemmelsens anvendelsesområde er snævert begrænset til den specifikke situation, hvor en sundhedsperson deltager i en fælles udkørsel med politiet til en borger, og hvor der er kendskab til eller formodning om, at borgeren har en psykisk lidelse. Ligesom det er præciseret, at det alene er de oplysninger, som er nødvendige og relevante for at kunne varetage opgaven, der kan deles.

Præcisering af kompetencen til at kunne fastsætte regler om tvangsfiksering
Lægeforeningen har ingen bemærkninger til den foreslåede ændring af psykiatrilovens § 15, som præciserer indenrigs- og sundhedsministerens kompetence til at fastsætte regler om tvangsfiksering.

Lægeforeningen har heller ingen bemærkninger til den omtalte præcisering er reglerne om en overlæges forpligtelse til at tilse en patient efter den ansvarlige læges beslutning om at iværksætte tvangsfiksering i overlægens fravær, som alene har til formål at bringe lovgivningen i overensstemmelse med (rets)praksis.

Lovteknisk justering
Lægeforeningen er meget positiv overfor den del af lovforslaget, der vedrører ressortændring af Det Psykiatriske Patientklagenævn fra Erhvervsministeriets ressort til Indenrigs- og Sundhedsministeriets ressort.

Rettens prøvelse af spørgsmål om erstatning
Lægeforeningen støtter, at patienter stilles lige i spørgsmålet om erstatning efter retsplejelovens § 43 a uanset, om en patient har fået medhold i en afgørelse fra Det Psykiatriske Patientklagenævn eller der er tvist om nævnets afgørelse. Det er derfor godt, at der med lovforslaget gøres op med den utilsigtede konsekvens af den nuværende lovgivning.

Metaldetektorer er symptombehandling - behov for mere kapacitet i behandlingspsykiatrien
Der kan lokalt være behov for tiltag og virkemidler, som kan være med til at øge sikkerheden, men det er afgørende, at mennesker med psykiske lidelser ikke stigmatiseres. Langt den største del af patienterne i psykiatrien er ikke farlige.

Derudover er det vigtigt at understrege, at man ikke kan løse psykiatriens udfordringer uden mere kapacitet og dermed også flere medarbejderressourcer. I sidste ende handler det om at sikre, at patienter modtager den rette behandling i tide, så alvorlige og farlige situationer kan nedbringes.

Lægeforeningen opfordrer regeringen til i regi af fx 10-årsplanen for psykiatri og mental sundhed at allokere midler til at sikre det nødvendige antal medarbejdere og senge mv. i psykiatrien. Kapacitet er en forudsætning for et løft af psykiatrien jf. også det faglige oplæg til en 10-årsplan.

Med venlig hilsen

Camilla Noelle Rathcke
Formand for Lægeforeningen