Høringssvar: Udkast til lovforslag om Digital Sundhed Danmark og udkast til følgelovforslag

Lægeforeningen, Yngre Læger, Foreningen af Speciallæger og Praktise­rende Lægers Organisation bakker op om formålet med lovforslagene: At sikre bedre koordination, drift og udvikling af de digitale løsninger i sund­hedsvæsenet.

Det er en forudsætning for et sammenhængende sundhedsvæsen, hvor sundhedspersonale på tværs af sygehuse, praksissektor og kommuner kan tilgå tidstro data bedre end i dag.

Digital Sundhed Danmark (DSD) skal være beslutningsforum for udbredelse af effektive digitale løsninger for at sikre en mere effektiv udbredelse af effektive digitale løsninger, er det centralt, at DSD understøtter og koordinerer afprøvning og udbredelse af løsninger, som på lokalt niveau har vist sig at skabe værdi. Værdiskabel­sen skal ikke kun tage afsæt i patienterne, men også i form af optimeret ud­nyttelse af personaleressourcer.

DSD skal sætte retning for det lokale udviklingsarbejde, samle erfaringer og på den baggrund beslutte skalering og implementering af effektive løsninger. Det er dog vigtigt, at der i dette arbejde skabes plads til lokal tilpas­ning og medbestemmelse. Med andre ord må DSD ikke lukke sig om sig selv, men skal inddrage udviklingsmiljøerne og være i tæt dialog med regi­oner og de kliniske miljøer.

Vi opfordrer til, at dette gøres mere tydeligt i lovforslaget.

Systematisk inddragelse af sundhedsprofessionelle sikrer god implementering
Frontpersonalet er dem, der skal tage nye digitale løsninger i brug. Derfor er inddragelse i beslutningsprocesserne afgørende for at sikre ejerskab og god implementering af nye løsninger.

Stærkere national koordinering giver mulighed for mere systematisk inddragelse af sundhedsprofessionelle i beslutningsprocesserne, der skal fo­regå i regi af DSD. Vi opfordrer til, at det fremgår tydeligt af lovforslaget, at relevante special­ læger fra både praksissektoren og fra sygehusene inddrages systematisk i beslutningsprocesserne i form af rådgivende faglige fora, der kan bidrage til prioritering, evaluering og understøtte implementering mv.

Inddrag de rette kompetencer i Digital Sundhed Danmarks ledelse
Når sammensætningen af DSD's bestyrelse skal fastsættes, peger Lægefor­eningen på, at der bør indgå medlemmer med solidt kendskab til sund­hedsvæsenets opbygning og dataanvendelse, både i primær- og sekundær­ sektoren, samt medlemmer med kendskab til registerdata og dets anvendelse.

Ændring i dataansvar bør respektere eksisterende aftaler Lægeforeningen ser positivt på etableringen af Et Konktaktpunkt og ens­ retningen af dataansvar i den fælles digitale infrastruktur, også med hen­blik på den sekundære anvendelse af sundhedsdata. Det er dog vigtigt, at ændringer i dataansvar, herunder muligheden for, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastlægge dataansvar, ikke underminerer eksisterende aftaler om datadeling. Det bør sikres, at ændringerne ikke medfører, at allerede indgåede dataansvarsaftaler m.m. for igangværende forskningsprojekter skal genforhandles. Ellers kan dette kan skabe unødig usik­kerhed og forsinke vigtige forskningsaktiviteter.

Vigtig ændring af reglerne om opslag i FMK og vaccinationsregistret samt ændring af klage adgang
Lægeforeningen har tidligere gjort opmærksom på det uhensigtsmæssige i, at reglerne om opslag i FMK adskilte sig fra de almindelige regler om opslag i elektroniske helbreds oplysninger.

Lægeforeningen har set eksempler på, at sundhedspersoner er kommet i klemme som følge af opslag i FMK, som var nødvendige af hensyn til f.eks. en klagesag eller til brug for retslægeligt ligsyn. Det skyldes at det af den nuværende bestemmelse i sundhedslovens § 157 fremgår, at opslag i FMK kan ske, når det er nødvendigt for behandling af en patient, mens bestem­melsen ikke åbner op for opslag til andre formål end behandling (sekun­dær brug), som det er tilfældet i sundhedslovens kapitel 9.

Det er derfor glædeligt, at der med lovforslaget lægges op til, at reglerne nu samles i sundhedslovens kapitel 9. Det vil også gøre det lettere for sundhedspersoner at overskue og administrere reglerne om indhentning og vi­deregivelse af patientens oplysninger i praksis.

Lægeforeningen ser det også som et stort fremskridt, at behandlingen af alle dele af klager over opslag samles hos Styrelsen for Patientklager, så klagerne kan behandles et sted og efter et ensartet regelsæt. I dag modtager Styrelsen for Patientklager ofte klager over FMK-opslag som led i sin øvrige klagesagsbehandling, hvor styrelsen er nødsaget til at udskille den del af klagesagen, der vedrører opslag i FMK og oversende denne del til Sundhedsdatastyrelsen.

Der skal være fortrolighed og sikkerhed om deling af data
Deling af data mellem relevante sundhedspersoner, der er inddraget i de enkelte patientforløb, er en forudsætning for sammenhæng for patienten og omstilling af opgaveløsningen i sundhedsvæsenet. Det er dog samtidig vigtigt, at fleksibel datadeling ikke udfordrer sikkerhed og fortrolighed omkring patientens data.

Vi opfordrer generelt til, at lovforslaget tydeliggør, hvad de forslåede æn­dringer betyder for sikkerhed og fortrolighed omkring patientens data (Se specifikke bemærkninger).

Specifikke bemærkninger
Lægeforeningen forstår den foreslåede bestemmelse i sundhedslovens § 193 b, stk. 4, således, at der lægges op til, at indenrigs- og sundhedsministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om, at data fra den fælles digi­tale infrastruktur - der i dag kun må deles og anvendes ifm. aktuel patient­ behandling - fremover også skal kunne anvendes til konkrete statistiske og videnskabelige undersøgelser. Lægeforeningen forstår, at bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den netop vedtagne lov nr. 717 af 20. juni 2025, hvorved der bl.a. indsættes nye bestemmelser i sundhedsloven om et kontaktpunkt(§§ 48 ad), for hvilke bestemmelser, indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter den konkrete ikrafttrædelsestidspunkt.

Lægeforeningen forstår samtidig den foreslåede § 193 b, stk. 5, således, at der med bestemmelsen lægges op til, at den dataansvarlige for den fælles digitale infrastruktur kan beslutte at anvende data fra den fælles digitale infrastruktur til it-projekter eller andre innovative projekter, der har til formål at vurdere, om projekter m.v. på sigt kan implementeres nationalt.

Der sigtes således med de foreslåede § 193 b, stk. 4 og 5, samlet mod at skabe hjemmel for, at data, der er tilgængelige i den fælles digitale infra­struktur, data om den enkelte borgers helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger - kan videregives til "nye" formål.

Lægeforeningen finder, bevæggrunden for at udvide de formål, hvortil data fra den fælles digitale infrastruktur må deles og anvendes, er helt utilstrækkelig. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at formålet med lovforslaget bl.a. er at ophæve særregulering og samle reguleringen af al di­gital infrastruktur på sundhedsområdet, så sundhedspersoner får ens mulighed for at indhente og videregive helbreds oplysninger. Om den foreslåede § 193 b, stk. 4, fremgår det eksplicit at lovbemærkningerne, at bestemmelsen har til formål at skabe hjemmel for at videregive data til et kontakt­ punkt - og om det foreslåede stk. 5, at andre aktører end DSD skal kunne anvende hele eller dele af den fælles digitale infrastruktur til at afprøve projekter, der senere kan indgå i strukturen. Men lovforslaget ses ikke at indeholde en begrundelse for, hvorfor det er  nødvendigt at dele konkrete borgeres helbreds oplysninger og andre fortrolige oplysninger til disse "nye" formål, og hvorfor disse formål kan retfærdiggøre en bredere anvendelse af borgerens oplysninger og delingen af data i en bredere kreds - set i forhold til de hensyn, der taler for at bevare en høj grad af fortrolighed om disse følsomme personoplysninger.

Hertil kommer, at det ikke muligt på det foreliggende grundlag at få et klart billede af, hvordan den foreslåede bemyndigelse i§ 193 b, stk. 4, på­ tænkes udmøntet, eller hvordan den foreslåede§ 193 b, stk. 5, påtænkes ad­ ministreret. Det er heller ikke klart, hvorfor anvendelsen af data til it-pro­jekter m.m. kan besluttes direkte af den dataansvarlige, mens anvendelsen til statistiske og videnskabelige undersøgelser reguleres i en bekendtgørelse. Der henvises i lovbemærkningerne til et ønske om smidige og flek­sible arbejdsgange, men det kan næppe i sig selv begrunde, at oplysninger om enkelte borgeres helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger, ved en ren administrativ beslutning gøres tilgængelige til andre formål end patientbehandling.

Hertil kommer, at lovforslaget i sin beskrivelse af den kommende retstil­stand bør forholde sig til forholdet mellem sundhedslovens §§ 47-48, der ikke foreslås ændret, og de nye bestemmelser i§§ 48 ad, idet det ikke er muligt på det foreliggende grundlag af skabe et dækkende billede af, hvil­ken retstilstand, der sigtes mod.

Med venlig hilsen

Camilla Noelle Rathcke
Formand for Lægeforeningen