Coronavirussets lange skygge

Vi skal forvente, at det bliver værre. Det er udsigten i skrivende stund, hvor antallet af smittede med coronavirus har nået et niveau, som har fået regeringen til tage hidtil usete, dramatiske skridt i brug. Stort set alle borgeres liv er nu præget af kampen mod virusset. Behandlings- og udredningsgarantier bliver sat på hold, og dermed kan planlagte operationer og behandlinger blive udskudt. Både statsministeren, sundhedsministeren og chefen for Sundhedsstyrelsen har med alvorlig stemmeføring forberedt os på et større antal syge borgere og også dødsfald som følge af den coronavirus, som er så svær at tæmme.

Vi skal bevare roen. Men som udviklingen i de seneste dage viser, er der ikke grund til at bagatellisere konsekvenserne af dette nye og uhyre smitsomme virus. Desværre taler den hurtige spredning af sygdommen sit eget foruroligende sprog. Lige nu melder medierne om desperate kolleger i Lombardiet, hvor intensivafdelingerne ikke kan rumme de mange coronapatienter, som har brug for hjælp.

Vi skal naturligvis gøre alt, hvad der er muligt, for at undgå lignende tilstande i Danmark. Men som landskabet er tegnet op i dag, står vi over for meget store udfordringer – og det er mildt udtrykt. Vi kommer som faggruppe under et uset pres. Der er planer om at indkalde medicinstuderende og pensionerede kolleger. Vi må også forudse et stadig voksende behov for sengepladser og specialiseret behandling. Og vi må desværre også forudse, at der skal foretages prioriteringer af en art, som vi er forskånet for i dag. Vores fokus vil naturligvis være på at redde så mange som muligt med de ressourcer, som er til rådighed. Det lyder indlysende, men det vil kunne sætte nogle af vore kolleger over for meget konkrete og vanskelige valg.

Det er vigtigt, at myndighederne fastholder den åbne og realistiske linje i deres kommunikation med befolkning og fagfolk. Tilliden til, at der fra sundhedsmyndighederne og naturligvis også fra regeringen meldes klart ud om den situation, som vi skal håndtere, er afgørende.

Et budskab, som de har kommunikeret meget tydeligt, er vigtigheden af at forebygge spidsbelastninger med deraf følgende kollaps og at fordele belastningen af sundhedsvæsenet over tid. Indtil onsdag aften var fokus på at inddæmme smitten så effektivt som muligt. Men med det stigende antal smittede er myndighederne nu (12. marts) gået over til en afbødningsstrategi. Vægten skifter dermed fra de ofte ressourcestærke smittede, som vender hjem fra skiferie eller konference, til de ældre og andre, som har særligt behov for behandling og beskyttelse.

Det er en fælles opgave for os, der arbejder i sundhedsvæsenet, at bidrage til, at virusset kommer under kontrol. Nogle opgaver skal måske flyttes til andre afdelinger eller fra sygehuse til praksis. Det kan vise sig at være en enorm opgave, og efter den undtagelsestilstand, som vi oplever nu, vil der være mange udskudte behandlinger, som det vil kræve store ressourcer at få håndteret.

Aktuelt står vi over for en periode, som ikke kun kommer til at trække på vores faglige evner, men også på de menneskelige egenskaber, som får et sundhedsvæsen – og et samfund – til at fungere under svære betingelser. Samarbejde, fleksibilitet, hurtighed og evne til at tænke kreativt, når der skal findes nye løsninger, bliver afgørende. Den tilgang forventer vi fra myndigheder og arbejdsgivere, og den vil vi også selv levere.