En tyvstart på et nyt og bedre årti?

I min optik er der ikke noget mere meningsgivende sted at lægge sine arbejdsår end i sundhedsvæsenet. Men vi arbejder også i en sektor, hvor vi uundgåeligt konfronteres med forhold, som er dybt frustrerende. Det er svært at tage hjem fra arbejde med følelsen af ikke at kunne hjælpe patienten så godt, som man gerne ville. Fordi pengene og tiden ikke passer til opgaverne, og »løsningen« igen, igen er, at man selv og kollegerne skal behandle flere patienter. Det er også svært at være vidne til, at mennesker dør eller lider, hvis almindelig omtanke fra politisk side kunne have reddet dem fra at begynde på en livsfarlig vane. Ja – her tænker jeg på tobak.

Vi siger nu farvel til et årti, som har været karakteriseret af underfinansiering og manglende politisk vilje til forebyggelse. Jeg håber, at vi kan sige goddag til nyt årti og gå ind i 2020’erne med en forventning om bedre tider. At vi kan have en tro på, at års underfinansiering vil stoppe, at uligheden i sundhed bliver mindre, og at færre unge vælger tobakken til. At 20’erne bliver forebyggelsens årti.

I disse dage kan vi glæde os over et gennembrud i vores indsats mod røg. Et bredt flertal i Folketinget har lige før jul vedtaget en ambitiøs aftale, som især skal forhindre børn og unge i at ryge. Farvel til røg i skoletiden, goddag til neutrale pakninger, som i øvrigt skal gemmes væk under disken. Det er meget positivt. Ikke mindst i lyset af, at prisen på cigaretter også får et ordentligt hop opad næste år. Det vil redde liv.

Mit håb er, at den positive udvikling på tobaksområdet bliver isbryder for effektiv forebyggelse på andre områder. Ifølge Statens Institut for Folkesundhed resulterer alkoholmisbrug og alkoholrelaterede sygdomme i omkring 4.000 dødsfald årligt. Tænk på dem. Eller spørg et af de alt for mange børn, som vokser op i familier med et alkoholmisbrug. Danskerne er storforbrugere af alkohol, og der er så meget at vinde ved at bekæmpe misbrug med tiltag, som virker. Det vil Lægeforeningen presse på for at få omsat til politisk virkelighed.

Forhåbentlig står vi også på tærsklen til et årti, hvor pengene passer til de opgaver, som politikerne forventer, at vi løser i sundhedsvæsenet. Ser man samlet på, hvad der er afsat i 2020, er der grundlag for behersket optimisme. Jeg er ikke så naiv at tro, at alt bliver nemt fremover. Det kræver ressourcer at tage sig af stadig flere patienter på et fagligt forsvarligt niveau. Men vi kan glæde os over, at vores arbejde har virket. Der er kommet flere penge til sundhedsvæsenet – herunder også til psykiatrien. Vi skal blive ved i samme spor.

Sidste år på denne tid ventede vi i spænding på regeringen Løkkes kraftigt trompeterede sundhedsreform. Men som bekendt kom der valg, inden udspillet blev til virkelighed. Situationen er nu, at vi stadig er i venteposition i forhold til, hvordan sundhedsvæsenet skal organiseres. Forhåbentlig får vi snart et indblik i den nuværende regerings planer. Vi vil presse på for, at vi får et sundhedsvæsen med speciallæger nok – og uden den helt uacceptable tjenestepligt. Lægeforeningen vil gøre alt, hvad vi kan for at fremme et sundhedsvæsen, som både prioriterer patientsikkerheden og lægers retssikkerhed. Det kan blive en lang og sej kamp, men vi skal tage den.

Tør man håbe på, at den positive udvikling i de sidste uger af 2019 med flere midler til sundhedsvæsenet og dyrere tobak var en tyvstart på et bedre årti for sundhedsvæsenet? Jeg vover det i anledning af den netop overståede højtid og vil benytte lejligheden til at ønske alle et rigtig godt nytår!