Giv flere ret til at fravælge genoplivning

En 90-årig mand falder bevidstløs om med hjertestop. Han er ikke i behandling, men har i de seneste år været ked af, at kræfterne blev færre, og har flere gange givet udtryk for, at han ikke ønsker forsøg på genoplivning, hvis han skulle få et hjertestop. Men da det så sker, skal den tililende læge på trods af patientens ønske alligevel forsøge at genoplive. En ulykkelig situation for både den gamle mand og lægen.

Det er meget svært at se meningen med, at en patient, som i habil tilstand har taget stilling til et eventuelt senere genoplivningsforsøg ved hjertestop, ikke skal have sit ønske respekteret. I dag er det også tilfældet, hvis patienten tager stilling i forbindelse med et aktuelt behandlingsforløb på f.eks. et sygehus eller behandling for sygdom på et plejehjem. Så skal patientens ønske følges. Men er patienten bare gammel og ikke i behandling for en bestemt sygdom, kan man ikke på forhånd bestemme, at der ikke må iværksættes genoplivningsforsøg.

Det skal naturligvis respekteres, hvis den gamle mand ikke ønsker genoplivningsforsøg – uanset om han er i behandling for sygdom eller ej. Vi bør i sundhedsvæsenet kunne give ham og andre den tryghed, som gør, at de ikke bruger tiden tæt på livets afslutning på bekymringer over at vågne efter et hjertestop og ikke kunne tale, gå eller spise. Derfor skal loven laves om.

Sker det, er der praktiske forhold, som skal være i orden. Det hjælper ikke noget at give borgerne en ny rettighed, hvis man ikke samtidig sikrer de nødvendige rammer. Der skal naturligvis være sikkerhed for, at borgerens fravalg er foretaget i habil tilstand, at det er sket frivilligt, og at det er klart dokumenteret. Dertil kommer, at det er helt afgørende, at lægen på forhånd har kendskab til patientens ønske, eller at informationen er tilgængelig øjeblikkeligt i den akutte situation, hvor lægen skal træffe den afgørende beslutning. Ellers er risikoen, at livreddende behandlinger udsættes i de tilfælde, hvor patienten ønsker behandling, hvilket kan have fatale konsekvenser.

Der skal også være sikkerhed for, at vi som læger ikke udsættes for urimelige sanktioner, hvis vi på grund af manglende og eller uklare informationer har igangsat genoplivningsforsøg mod patientens ønske. De forudsætninger skal være på plads. Ellers risikerer vi at gå på kompromis med borgernes ret til at modtage akuthjælp og vores egen retssikkerhed.

Hvornår det er rigtigt at forsøge genoplivning, er en sag, som forståeligt nok optager mange borgere. Både patienter og læger har ytret i debatten, at der er behov for at give flere borgere mulighed for på forhånd at sige nej tak. Det skal tages alvorligt, og derfor er jeg også glad for, at sundhedsministeren og andre sundhedspolitikere har signaleret forståelse for problematikken. Lad os få gennemført de nødvendige lovændringer nu.