Ingen skal finde sig i sexisme
Af Camilla Noelle Rathcke, Lægeforeningens formand
Leder bragt i Ugeskrift for Læger, 12. oktober 2020
En nyuddannet læge, der bliver opfordret til at sidde på skødet af en kollega, en anden, som oplever, at en kollega tager hende på brysterne, læger, som opdeler sygeplejerskekolleger i »fuckable« og »unfuckable«. Det vælter frem i medierne med eksempler på, hvordan sexisme og i nogle tilfælde også overgreb er spillevende i sundhedsvæsenet. Modige læger er trådt frem og har fortalt om forhold og omgangsformer, som er ødelæggende for selvværd og arbejdsglæde, og som ingen skal finde sig i.
Det er dybt bekymrende at læse alle disse beretninger, som tydeliggør en kultur i sundhedsvæsenet, der kan være præget af fordomme, nedladenhed og udskamning. Og nej, disse sager handler ikke om den ærlige kompliment eller de sjove bemærkninger mellem kolleger, som kan få humøret op på en lang vagt. Overhovedet ikke. De beretninger, som vi hører nu, handler om brodne kar blandt os læger, som ikke respekterer andres grænser. Og det handler om arbejdspladser, hvor omgangstonen er helt uacceptabel, og som passivt tillader grænseoverskridende adfærd med frustration, vaklende selvværd og ødelagt arbejdsglæde til følge. Det skal stoppes.
Sexisme handler dybest set om at misbruge magt – formel som uformel. Om personer, som ikke forstår, hvad deres position indebærer af ansvar, og som udnytter deres overhånd. Den ubalance går gennem alle de beretninger, vi har hørt i den seneste tid. I mediernes, kulturens og den politiske verden og i høj grad også i vores egen. Vi lever i en sektor med et udtalt hierarki. Læser man beretningerne fra de læger, som har fortalt om deres oplevelser med sexistiske kommentarer, tilnærmelser eller deciderede overgreb, udtrykker mange frygt for konsekvenserne. F.eks. for ikke at få godkendt uddannelsesforløb eller for at blive udstødt på en afdeling.
Det er virkelig positivt, at kolleger fra Uden Tavshedspligt får skabt opmærksomhed på problemet i sundhedsvæsenet – både med deres gribende beretninger og senest med deres underskriftindsamling. Det er ubetinget godt at få rettet spotlyset mod de konkrete udtryk, som sexisme kan have i vores fag, og det er mit håb, at de mange underskrifter vil bane vejen for de nødvendige ændringer. De vidner netop om, at der er mange kolleger, der bakker op om, at de nødvendige forandringer skal ske.
Det er helt afgørende, at ledelserne på sygehusene og andre steder i sundhedsvæsenet nu tager det nødvendige ansvar for at ændre en utilstedelig kultur. Vi skal alle steder kunne være sikre på, at de har et skarpt blik for sexistisk jargon og grænseoverskridende adfærd, og at de rent faktisk reagerer på det. At tillade sexisme og chikane er en falliterklæring for en ledelse.
Som kolleger kan vi også hver især bidrage ved at reagere, når vi oplever den type adfærd. Det gælder over for læger, men også andre kolleger i sundhedsvæsenet. Og mange beretninger vidner om, at det er vigtigt, at vi sammen siger stop, hvis det skal lykkes i sundhedsvæsenet at skabe en kultur, som er åben og tryg at arbejde i. Ikke mindst i den konkrete situation, hvor magtesløshed typisk rammer den, det går ud over.
Desværre er der stadig skyld og skam forbundet med at have været udsat for sexisme eller et overgreb – og det er helt urimeligt, da man ikke skal bære ansvar for andres krænkende adfærd. Desværre kan det også være medvirkende til, at oplevelserne bæres af den enkelte i det skjulte, hvis vi ikke får hver en beretning frem i lyset. Derfor vil jeg opfordre de af jer, som er udsat for sexisme, til at kontakte jeres tillidsrepræsentant eller leder, og er der behov for det, så ring eller skriv til Yngre Læger, FAS eller PLO. Så vi dels kan hjælpe med at få håndteret situationen, dels bidrage til at få afdækket problemets omfang, så vi kan sætte videst muligt ind. Ingen skal finde sig i sexisme.