Lad os nu få den lovede evaluering af "strammerpakken"

Mens mange af os var på vej på sommerferie, trådte nye regler for, hvordan vi skal journalføre, i kraft. Lægeforeningen har haft lægelige repræsentanter med i arbejdet med de regler, som imødekommer et vigtigt krav fra lægeside: nemlig, at ledelsen på eksempelvis en afdeling faktisk har et klart og entydigt ansvar for, at de lokale journalsystemer udformes på en måde, så de er overskuelige og praktisk anvendelige i en travl klinisk hverdag. Reglerne siger også, at der skal være de nødvendige instrukser, og arbejdsgiveren skal sikre de nødvendige indsatser med kompetenceudvikling af personalet.

Samtidig slår de fast, at journalens opgave er at være et arbejdsredskab for læger og andre sundhedspersoner. Det har i de senere år vist sig ikke at være en selvfølge for alle, og derfor er det godt at få bekræftet, at vi har et legitimt krav på et helt nødvendigt arbejdsredskab.

Samme dag – 1. juli – som de nye journalføringsregler trådte i kraft, fik vi en anden nyskabelse: Et ankenævn, som gør det muligt for læger at få afprøvet de mest indgribende tilsynsafgørelser. Også det har vi kæmpet for længe, og begge dele er en del af den såkaldte »tillidspakke«, som den daværende regering kom med i 2018 efter pres fra læger. Faktisk er det muligt at sætte flueben ved de fleste af forslagene i pakken.

Et af de vigtigste er, at det siden 2019 har været fastslået ved lov, at Styrelsen for Patientsikkerhed i højere grad har skullet have fokus på, at fejl i patientbehandlingen kan skyldes f.eks. manglende ressourcer, it-problemer eller dårlig ledelse og dermed lægge større vægt på det organisatoriske ansvar. Det er et vigtigt skridt fremad, men vi er langtfra i hus. Det stikker i øjnene, at der på baggrund af en konkret bekymring fortsat iværksættes langt, langt flere individuelle tilsynssager end organisatoriske.

I det hele taget er det for tidligt at hvile på laurbærrene. Vi skal nøje følge og sikre, at de forbedringer, som er blevet vedtaget, nu også føres ud i livet på en vis, som skaber forbedringer. Det er i sidste ende det, som de skal måles på.

Med tiltagende utålmodighed afventer vi fortsat den lovede evaluering af den såkaldte »strammerpakke«, som indførte en række stramninger af lovgivningen, så der nu skal mindre til for midlertidigt eller permanent at fratage læger muligheden for at arbejde. Meningen var, at stramningerne skulle evalueres tre år efter, at stramningerne var trådt i kraft den 1. januar 2017. I 2018 lovede den daværende regering, at evalueringen ville blive fremrykket, men den oprindelige deadline er for længst overskredet, og p.t. er der ikke sket noget som helst.

Det er naturligvis fuldstændig uacceptabelt, og Lægeforeningen vil intensivere indsatsen for, at evalueringen igangsættes. Den er en vigtig platform for at nytænke håndteringen af sager, herunder ikke mindst at sikre, at vi bliver klogere af de fejl, som begås. At vi får de nødvendige rammer for, at det kan ske, er en uomgængelig betingelse for både større patientsikkerhed og for retssikkerhed for de mennesker, som arbejder i sundhedsvæsenet. Vi er kommet et stykke vej, når det handler om at presse på politisk, og det er godt. Men der er – mildt sagt – fortsat nok at tage fat på, og derfor vil vi fra Lægeforeningens side intensivere dette arbejde.