Sundhedsreform: Vi har alle ventet alt for længe

Det er en skuffelse at læse regeringens bud på en finanslov for næste år. Efter at sundhedsvæsenet i mere end et år har været skarpt fokuseret på epidemien, var løftet på forsiden af finanslovforslaget, at »nu ser vi fremad«. Men det er så som så med det. Man scroller stadig mere uforstående og ærgerlig ned over de mange sider og talkolonner efter tegn på, at også regeringen har ambitioner på vegne af patienterne. Forgæves. Især hæfter jeg mig ved, at psykiatrien og forskningen ikke er tilgodeset. Og at lægedækning ikke er et prioriteret område heller, selv om det har afgørende betydning for patienterne og gennemførslen af de reformer, som regeringen har varslet.

Men måske burde jeg være advaret. Ser man på det udspil, som statsministeren præsenterede i sidste uge, så var der fremhævet ti punkter, som hver især skulle styrke Danmark. F.eks. skal vi blive »grønnere«, »dygtigere« og »stærkere«. Men jeg manglede, at der også stod »sundere«, og undrede mig i den grad over, at regeringen ikke selv er kommet på det. En sundere befolkning er et mål i sig selv, men det er også en afgørende forudsætning for et velfungerende arbejdsmarked og velfærd i bred forstand.

Et par passager i finanslovsudkastet har dog fanget mit blik. Her fremgår det, at regeringen senere på året vil præsentere initiativer, som skal bringe sundhedsvæsenet tættere på borgeren. Ikke i den sammenhæng et ord om lægedækning, men nærhospitaler nævnes – uden at man får indtryk af, at nogen ved helt præcist, hvad der ligger i det begreb.

Men ingen steder runder teksten nogle af de emner, som regeringen selv har fremhævet, at den vil tage fat i. Jeg tænker på de alvorlige konsekvenser af en stadig voksende ulighed i sundhed, på en ambitiøs plan for psykiatrien og naturligvis også på den sundhedsreform, som regeringen har stillet befolkningen i udsigt, og som statsministeren i Folketinget har lovet kommer i år. Vi har fra lægeside forståelse for, at epidemien har forsinket mange planer, men det er stærkt bekymrende, at regeringen efter mere end to år ved magten ikke har leveret bud på de store udfordringer, som sundhedsvæsenet allerede står midt i. Det nærer et behov hos rigtig mange af os efter snart at se noget konkret. Hvad er det egentlig regeringen vil?

Kort sagt har sundhedsvæsenet brug for fagligt velunderbyggede planer, og vi har ikke mindst brug for, at der er penge til at gøre dem til virkelighed. Den tidligere regering præsenterede i 2019 sit forslag til en sundhedsreform. Til det formål blev afsat 8,5 milliarder kroner. Udfordringerne er ikke blevet mindre siden da, og derfor har vi også en klar forventning om, at et beløb på den størrelse er et minimum, hvis det skal lykkes at løfte kvaliteten i tilbuddene til stadig flere patienter og sikre dem et stærkt og sammenhængende sundhedsvæsen. Det kan man ikke komme i mål med, hvis man ikke uddanner flere speciallæger indenfor en lang række specialer. Også her må man gå ambitiøst til værks.

Nu ser vi ind i efteråret. Mit håb er, at regeringen og Folketinget, mens bladene falder, vil forhandle sig til endelig finanslovsaftale, som »forstår« sundhedsvæsenet. Og jeg kan forsikre samme politikere om, at vi i de kommende måneder fastholder klare forventninger om et fagligt stærkt indhold med tilhørende robust økonomi i både en sundhedsreform og en tiårsplan for psykiatrien. Patienterne har krav på begge dele, og vi har alle ventet alt for længe.