Vinterpakke varmer, men kun kortvarigt

Så kom »vinterpakken« med en ekstra milliard til sundhedsvæsenet. Den er naturligvis meget velkommen. Tiden er til, at regeringen og Folketinget viser forståelse for og anerkendelse af de særlige udfordringer, som sundhedsvæsenet står med helt aktuelt, og de mange travle mennesker, som arbejder i det. Men vinter er som bekendt kun en af fire årstider, og de problemer, som vi står over for, begrænser sig desværre ikke til årets koldeste måneder.

Jeg havde forventet, at der ville være mere i pakken til sundhedsvæsenet, fordi situationen er så alvorlig og vækker bekymring bredt i befolkningen. Men nej, det var sparsomt med initiativer, som forholder sig til, at vi længe har oplevet problemer rulle ind over sundhedsvæsenet uden udsigt til varige løsninger. Og det var også sparsomt med initiativer til, hvordan vi på sigt sikrer, at vi i sundhedsvæsenet er de hænder, vi skal være. Ja, vi står med en udfordring lige nu, men det er jo ingenting i forhold til de udfordringer, vi ser ind i de næste årtier.

Status er her ved udgangen af 2021, at vi endnu ikke har set den fulde udrulning af den længe ventede og »hypede« sundhedsreform. Indtil nu har vi kun hørt om planerne om flere nærhospitaler, og det vil være en alvorlig overdrivelse at kalde det en egentlig sundhedsreform. Derfor er det også dybt skuffende, at statsministeren på sit pressemøde onsdag meldte ud, at den ikke kommer i år. Så sent som i oktober var løftet ellers, at vi ville se reformudspillet i år. Det er ikke acceptabelt, at regeringen på den måde bruger coronaepidemien som undskyldning for ikke at løse de meget påtrængende problemer, som kommer til at definere vores sundhedsvæsen mange år frem, hvis ikke der handles nu. Udsættelsen betyder, at det efterhånden er svært at tro, at regeringen reelt har ambition om at fremlægge en reform og prioritere løsninger til fremtidens sundhedsvæsen. Det kan man i grunden undre sig over. Sundhed er trods alt det, som danskerne kan samles om er politisk vigtigt at prioritere. I starten af dette år argumenterede jeg i en leder for behovet for en stærk faglighed i den reform/sundhedsaftale, som regeringen havde varslet. Min fantasi rakte ikke til, at dette ønske skulle være lige så relevant knap et år senere.

Men faktum er, at vi lige nu fortsat venter på svar på de iboende udfordringer i sundhedsvæsenet, som ikke er årstidsbestemte, men som desværre rækker meget langt frem i tiden. Det koster naturligvis, og det bør regeringen og resten af Folketinget forholde sig aktivt til. Men det kræver også nytænkning af, hvordan opgaverne løses – af hvem, hvornår og hvordan – på tværs af sektorer. Intet af dette er afspejlet i den aktuelle finanslovsaftale for 2022, som ikke engang kan præstere en knivspids af en analyse af, hvordan vi kommer videre, når vinteren damper af igen. Jeg nævner i flæng et par oplagte emner at tage fat i: Der er brug for flere dygtige kolleger – både speciallæger og andre fagfolk – og det omfatter også en bedre minimumskapacitet af særlige kritiske funktioner som f.eks. intensivområdet. Nye rammer og måder at samarbejde på, som passer til de opgaver, som vi skal løse. Sikkerhed for, at alle borgere kan regne med, at deres kommune faktisk er i stand til at levere de sundhedstilbud, som er nødvendige for et godt og værdigt liv – uanset, om man bor i en stor by eller på landet.

Et lyspunkt hæfter jeg mig dog ved i aftalen. Det er, at et flertal i Folketinget vil strømline autorisationsprocessen for udenlandsk uddannede læger i det danske sundhedsvæsen. De kan i dag se frem til at skulle vente 33 måneder på, at sagsbehandlingen går i gang, og det giver ingen mening overhovedet, hverken over for de pågældende læger eller de patienter, som kunne have gavn af deres virke på danske sygehuse og i ditto praksisser. Derfor er jeg også glad for, at et politisk flertal nu melder ud, at det skal være slut, og jeg forventer naturligvis, at det også sikres, at den slags forsinkelser – til skade for alle – ikke opstår igen.

Det er godt med »vinterpakker«, men vi har et sundhedsvæsen, som skal fungere hele året og mange år fremad, og den erkendelse er det mildt sagt kun rimeligt at forvente, at vore politikere også har. Med det udgangspunkt vil vi fra Lægeforeningen fortsat efterlyse, at regeringen snart præsenterer sin utroligt længe ventede sundhedsreform, men også at der tages initiativ til analyserne af, hvordan vi skal nå i mål med de mange opgaver i det samlede sundhedsvæsen, når der i årene fremover mangler endnu flere hænder. Og jeg vil samtidig gentage, at vi fra lægeside selvfølgelig stiller os til rådighed med velunderbyggede bidrag, der kan sikre, at det faktisk kommer til at gøre en forskel for patienterne.