En stærk melding til Christiansborg fra et samlet sundhedsvæsen

Det er ikke hver dag, at sundhedsvæsenets driftsherrer og -kvinder slår sig sammen med sundhedsvæsenets vigtigste faggrupper i en fælles opfordring til Christiansborg. Men det så vi forleden, da Lægeforeningen den 4. april lagde hus til et fælles topmøde med Danske Regioner, KL, FOA og Dansk Sygeplejeråd. Tætte kolleger og samarbejdspartnere, som samledes under overskriften ’Ingen sundhedsreform uden en national kvalitetsplan’. En vigtig dag, fordi der her blevet slået helt fast, at de største aktører i sundhedsvæsenet er enige om, at en national kvalitetsplan er helt uomgængelig, hvis den overordnede ide i regeringens reform – at flytte flere opgaver til det nære sundhedsvæsen – skal have gang på jord.

Ordet ’kvalitetsplan’ er ikke verdens mest sexede. Eller konkrete. Hos mange fremkalder det nok ikke en kaskade af billeder for det indre blik. Men det kommer det forhåbentlig til. For en grundig og forpligtende kvalitetsplan kommer til at betyde en forskel for mange menneskers liv. Et eksempel: Når en patient udskrives efter blodprop i hjernen, så vil patient og pårørende kunne være sikre på, at den genoptræning, der tilbydes, er den fagligt rigtige og leveret af kompetent personale. Der vil være det rigtige tilbud i alle kommuner. At det er godt i sig selv for den enkelte patient, er indlysende. En afledt effekt er større lighed i sundhed. Den rigtige adresse eller ressourcer til at insistere på det bedste tilbud – evt. i privat regi - vil spille en mindre rolle end i dag.

Regeringen har i sit udkast til en sundhedsreform, som blev præsenteret midt i marts, foreslået en national kvalitetsplan, som skal sikre kroniske patienter og ældre medicinske patienter i hele landet behandling af høj kvalitet. Det skal ifølge forslaget ske ved bindende krav og ved anbefalinger, men det vækker bekymring, at det ikke er tydeligt, at det er en pligt-opgave. Samlet er forslaget et vigtigt skridt i den rigtige retning, og der er trædesten at komme i gang fra. Men vejen er lang og ikke tydeligt tegnet op, og fra topmødet var den fælles melding til regeringen og Folketinget, som i disse uger forhandler reformen, at der er brug for en kvalitetsplan, der rækker videre, også selvom det vil tage tid.

En kommende national kvalitetsplan skal ikke kun omfatte borgere med kroniske sygdomme eller ældre medicinske patienter. De kommunale sundhedsopgaver er mange og over tid, må vi kunne stille krav om et vist kvalitetsniveau i dem alle. For samtidig slog topmødet også fast, at det er afgørende, at de nødvendige ressourcer følger med kvalitetsplanerne for at sikre et reelt kvalitetsløft og sammenhæng i patientforløbet – der er mange kompetencer, der skal løftes eller udvikles. Der er også enighed om, at kravene til de mange tilbud skal være bindende, hvilket indebærer, at Sundhedsstyrelsen får en vigtig rolle indsatsen.

Det er indlysende, at en så ambitiøs plan ikke kan gennemføres fra den ene dag til den anden. Det er en krævende proces, som også skal tage højde for, at forudsætningerne for hurtigt at kunne leve op til den, kan variere. Samtidig er det også oplagt et se en kvalitetsplan som en anledning til at slippe nytænkningen løs. At turde tænke nyt i forhold til, hvordan vi samlet set løser opgaverne i sundhedsvæsenet. Overveje om teknologi og digitalisering kan bruges klogere og mere aktivt, så vi også favner, at vi i årene fremover vil blive udfordret på at have tilstrækkeligt personale til den voksende opgavemængde.

Topmødet har sendt en stærk melding fra et samlet sundhedsvæsen. De tilstedeværende sundhedsordførere gik konstruktivt og lyttende ind i drøftelserne, og det var positivt at høre dem give udtryk for forståelse og opbakning. Næste skridt er nu, at sundhedsvæsenets klare krav afspejler sig i en kommende aftale om sundhedsreform. Jeg har en klar forventning om, at stemmerne fra driftsherrer og kernefaggrupper bliver hørt i regeringen og af de øvrige politikere på Christiansborg. For en reel sundhedsreform kræver en national kvalitetsplan.