Lukkede øjne er ikke en strategi
Af Camilla Noelle Rathcke, formand for Lægeforeningen
Leder bragt i Ugeskrift for Læger, 22. august 2022
Få dage før rigtig mange af os tog hul på sommerferien, offentliggjorde Danske Regioner et notat, som fortjener langt større opmærksomhed, end det har fået. Det tegner med underspillede formuleringer og nøgterne grafer et billede af det danske sundhedsvæsen, som bør vække bekymring. Det er ikke katastrofale tilstande, som tegnes op. Det urovækkende ligger i notatets beskrivelse af grundlæggende problemer, som langsomt, men sikkert vil udvikle sig til det værre, hvis ikke der handles håndfast og fokuseret.
Notatet med den lakoniske titel »Redegørelse om afvikling af efterslæb – juni 2022« beskriver, hvordan udskudte operationer og behandlinger i kølvandet på COVID-19-epidemien fortsat volder store problemer. Private sygehuse får stadig mere at lave, men kan ikke varetage de mere specialiserede behandlinger eller patienter, der f.eks. kan være komplicerede at bedøve eller sende hurtigt hjem. Psykiatriske patienter i alle aldre venter alt for længe på udredning. Det er værst for børn og unge, som især mærker, at behovet for udredning og behandling er langt større end den kapacitet, der er til rådighed.
En rød tråd gennem regionernes tisiders dokument er netop mangel på ressourcer af den slags, som går på to ben og ofte i raskt tempo. Sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, jordemødre m.fl. – og naturligvis også læger. Der er »udfordringer på kapacitetssiden, bl.a. grundet manglende personale«, som det udtrykkes i embedsmands-lingo.
Den rigtige arbejdskraft er en mangelvare i et sundhedsvæsen, som skal håndtere flere og flere patienter i de kommende år. Notatet viser, at selvom der er kommet flere patienter siden 2019, så er den planlagte aktivitet på sygehusene faldet og ventetiderne steget. Det peger på, at der er udfordringer med ventelister på tværs af specialer. Særligt udfordrede er bl.a. ortopædkirurgi, mave- og tarmkirurgi, øjenområdet, gynækologi, øre-næse-hals og kardiologi.
Regionernes notat viser også, at de udskydelser af aktiviteter, som har været nødvendige, er sket efter en konkret lægelig vurdering. Det er kun fornuftigt, men understreger også, at den eksisterende behandlingsgaranti er helt ude af trit med virkeligheden i et så presset sundhedsvæsen, som er realiteten i dag.
Situationen er dybt alvorlig. I juni indgik regeringen og regionerne en meget mager økonomiaftale, som definerer sundhedsvæsenets økonomi i det kommende år. Problematisk i sig selv, at pengene er så få. Men ikke nok med det. Den negative effekt forstærkes i den grad af, at vi mangler så mange kolleger for at kunne levere den nødvendige behandling og pleje.
Det kloge, men også svære politiske valg er at se de faktiske forhold i øjnene. Det betyder, at politikerne – samtidig med at de prioriterer rekruttering og uddannelse – med handling støtter, at læger og andre sundhedsprofessionelle kan bruge deres kræfter rigtigt. At gøre det kræver et hurtigt farvel til behandlingsgarantien, som vi kender den, og som forvrider vores mulighed for at sikre, at de mest syge kommer til først. Det kræver ny teknologi, som faktisk er en hjælp for os og andre i dagligdagen. Og så kræver det en åben prioritering af, hvilke opgaver i sundhedsvæsenet som er vigtigst i de kommende år. Funderet på faglighed, kvalitet og en vilje til at sikre, at alle – uanset status, sygdom og indtægt – kan regne med, at der er en stærk hånd under dem, når helbredet svigter.
Vælger politikerne på Christiansborg derimod fortsat at holde øjnene lukket for de faktiske forhold, så vil vi til gengæld se en langsom underminering af det offentlige sundhedsvæsen. Velstillede patienter med mindre kompleks sygdom vil søge nye veje – a.k.a. behandling i det private. Andre dele af befolkningen må affinde sig med et sundhedsvæsen i en stand, som mange af os ikke ønsker at stå på mål for.
Nu er folketingsvalget ifølge alle varsler lige om hjørnet. Uanset udfald kan jeg garantere, at vi fra Lægeforeningens side vil forstærke vores fokus på alt dette, også efter valget. Vi kan ikke stiltiende se til, hvordan års løfter og garantier skaber forventninger hos befolkningen, som sundhedsvæsenet allerede i dag har problemer med at leve op til. Vi vil insistere på, at politikerne ærligt forventningsafstemmer med befolkningen, og vi kommer til at være meget konkrete i forhold til at afkræve politikerne svar på, hvordan de vil håndtere den svære, men nødvendige prioritering, der skal sikre, at de knappe ressourcer bliver brugt bedste. Her og nu kunne en nyttig start for dem være at læse »Redegørelse om afvikling af efterslæb – juni 2022«.