Vi skal ikke stå på mål for sygeplejerskers ordinationer

Et nyt lovforslag foreslår nu, at sygeplejersker skal have et såkaldt forbeholdt virksomhedsområde. Det indebærer bl.a., at de selvstændigt kan ordinere visse typer af lægemidler og undersøgelser. Samtidig åbnes også op for, at specialsygeplejersker i nogle tilfælde vil kunne udskrive afhængighedsskabende medicin. I den sundhedsaftale, som blev indgået i maj, er begrundelsen for at give sygeplejersker forbeholdt virksomhedsområde et behov for at sikre personale nok og mere tid til patienten gennem mere fleksibel brug af kompetencer.

Det kan lyde besnærende, men lovforslaget er en rigtig dårlig idé. Af flere grunde. Man ordinerer ikke »bare« væske, lokale antibiotika, sondebehandling eller en eller flere blodprøver. En masse forudsætninger om patienten og dennes forløb og videre plan indgår i de overvejelser, vi som læger gør os, inden vi foretager ordinationer. Og det er ikke for at lyde polemisk, men der er en risiko for patienterne i form af ordination af f.eks. unødvendig eller forkert medicin, blodprøver, der ikke er behov for, og at svar på dem ikke tolkes rigtigt, fordi sygeplejersken ikke på samme måde som lægen har et samlet billede af patientens symptomer, tilstand og forløb. Det er i sig selv bekymrende.

Måske har den tanke også strejfet regeringen. I hvert fald lægger lovforslaget op til, at læger får rollen som bagstoppere på de ordinationer og behandlinger, som sygeplejerskerne selvstændigt sætter i gang. Det indebærer så også, at vi kan risikere at få kritik i en klagesag eller få en tilsynssanktion for sygeplejerskernes ordinationer og behandlinger. Mon lovgiverne egentlig har tænkt igennem, hvad konsekvensen af det bliver? Det bliver selvfølgelig, at kostbar lægetid bliver brugt på at tjekke, hvad vores sygeplejekolleger selvstændigt har sat i værk. Det er spild af ressourcer, og det var vel ikke lige meningen.

Dertil kommer jo også det helt indlysende, at sygeplejerskerne naturligvis selv skal stå på mål for og tage ansvar for beslutningerne om ordination og behandling – også i forhold til eventuelle klage- og tilsynssager. Ligesom man ikke kan være en lille smule gravid, så kan man heller ikke være en lille smule selvstændig. Sygeplejerskers dispositioner må aldrig kunne falde tilbage på lægen, når hele »pointen« med det ny lovforslag netop er, at de nu kan agere selvstændigt.

Det er en gåde for mig, at regeringen ikke har fundet inspiration i det velfungerende samarbejde mellem læger og sygeplejersker – og andre faggrupper – som vi ser mange steder på sygehusene. Her er det afklaret helt konkret, f.eks. hvordan sygeplejersker meningsfuldt kan arbejde på delegation fra en læge. Denne mulighed tager højde for både teamet og hver enkelt medarbejders kompetencer, og det har fungeret fint i årevis. Det gode samarbejde mellem fagfolk risikerer nu at blive undergravet af det nye lovforslag, og vi har fra Lægeforeningens side af samme grund henvendt os til Danske Regioner med vores bekymringer og et håb om, at de som arbejdsgivere holder fast i, at alles – lægers, sygeplejerskers og andres – faglighed bruges bedst muligt, uden at vi sætter velfungerende og utvetydige arbejdsgange over styr.

Der er enkeltelementer i det nye lovforslag, som er uproblematiske, men samlet set går det alt for vidt. Det er ikke – som nogen måske ville mistænke – udtryk for arrogance, når vi nu hejser flaget i denne sag. Jeg vil gerne understrege, at vi fra lægeside ønsker et godt og tæt samarbejde med sygeplejerskerne, hvis faglighed er uundværlig. Men vi har forskellige fagligheder. Det tager det nye lovforslag ikke højde for, og derfor er vi nødt til at advare om, at det kan få alvorlige konsekvenser for patienterne og for det samlede sundhedsvæsen.