Ja, det bliver et vildt travlt efterår – med vigtige dagsordener for alle læger

I min lægepolitikeroptik har det været måneder, hvor behovet for forandring i sundhedsvæsenet er trådt frem med ekstraordinær styrke. Store problemer med ventelister. Også på kræftområdet, som man måske havde troet, var »fredet«. De bagvedliggende udfordringer er velkendte. Flere opgaver end menneskelige ressourcer til at løse dem. Men misforholdet er tegnet op med en hidtil uset tyk streg. Lægeforeningens egen analyse har vist, at vi går fra slemt til værre, når det gælder mangel på sundhedspersonale. Vi kommer til at mangle 40.000 kolleger i 2030 og 100.000 i 2045, hvis ikke der sker noget drastisk.

Det er indlysende, at den situation er definerende for Lægeforeningens politiske arbejde. Vi har stadig helt overordnet et sundhedsvæsen, som er blandt de allerbedste i verden. Men uden handling – bedre balance mellem opgaver og fagpersoner – kan vi ikke opretholde den standard, vi har i dag. Det er den barske virkelighed, og det er også den, som kommer til at lægge sporene for den lægepolitiske indsats i andet halvår.

At flere opgaver skal flyttes væk fra sygehusene – eller slet ikke derind – for at lette presset på dem, har været et mantra i sundhedsvæsenet i mange år. Men ude i virkeligheden er det knebet med at realisere visionen, ikke mindst fordi der også mangler sundhedsprofessionelle i praksis og kommuner. Der er også nogle steder brug for et løfte i kompetencer, hvis det primære sundhedsvæsen skal kunne løfte mere vidtgående og på mere avanceret niveau end i dag. Og brug for at afsøge nye muligheder for at behandle i eget hjem, herunder også at finde svar på, hvordan vi bedst bruger teknologiske løsninger her – uden at gå på kompromis med sikkerhed og kvalitet.

Nu har regeringen så nedsat en Sundhedsstrukturkommission, der skal udarbejde modeller for, hvordan sundhedsvæsenet kan sikre mere forebyggelse, sammenhæng, lighed, nærhed og bæredygtighed. Fra lægeside har vi ikke fokus på strukturændringer for strukturændringernes skyld. Vi har først og fremmest vægt på, at strukturændringerne bidrager til at finde løsninger på de udfordringer, sundhedsvæsenet slås med.

Efter sommerferien går vi ind i den sidste fase i arbejdet i Sundhedssektorens Prioriteringsråd, som Lægeforeningen tog initiativ til i januar. Et bredt sammensat og uafhængigt råd. Jeg kan allerede nu sige, at det har været meget udbytterigt at deltage i drøftelser om veje til bedre balance mellem opgaver og arbejdskraft i sundhedsvæsenet. Derfor forventer jeg også en fælles afrapportering med gode forslag, som kan indgå i arbejdet i det prioriteringsråd, som regeringen har varslet.

I naturlig forlængelse heraf bliver det også en højt prioriteret indsats i Lægeforeningen at bidrage til at sikre gode rammer for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer. I en tid, hvor sundhedsvæsenet er under pres, er det ekstra vigtigt, at kræfterne bruges rigtigt. Derfor er vi gået aktivt ind i at sikre, at vi får tilstrækkelige og brugbare kliniske retningslinjer, og at de kan udarbejdes inden for en klar og operationel model. Der skal afsættes tid og økonomi til det store arbejde, som i dag ofte foregår i dedikerede kollegers fritid.

Et andet vigtigt emne, som kommer til at fylde i Lægeforeningens arbejde efter sommer, er den lægelige videreuddannelse. Sundhedsstyrelsen har netop sendt en række anbefalinger i høring, som bl.a. lægger op til større bredde og flere fælles elementer. At sikre, at vi ender med videreuddannelser af høj kvalitet, er naturligvis afgørende, men også at de er tidssvarende til patienters, lægers og sundhedsvæsenets behov. Lægeforeningen kommer også til at presse på for, at den analyse af fremtidens behov for speciallæger, som regioner og regering har aftalt, snart kommer i gang, og at der oprettes tilstrækkeligt med uddannelsesforløb. Det er vigtigt, at alle læger kan blive speciallæger. Ikke mindst i et sundhedsvæsen med mangel på ressourcer.

Vi ser ind i en tid med alvorlige udfordringer, men også med gode muligheder for, at vi som læger kan sætte vores præg på sundhedsvæsenet. Trods travlhed og vagter bliver der forhåbentligt mulighed for, at vi alle får mulighed for at nyde ferie og samvær med dem, vi er nærmest. Det ser jeg selv frem til, og jeg vil derfor også benytte lejligheden til at ønske alle en rigtig god sommer.