Nyhedsbrev 24/2023
Udsendt 12. december 2023
Vigtig med fair og hurtig efterforskning af kræftsag
Statsadvokaten i Viborg har besluttet, at sagen fra mave- og tarmkirurgisk afdeling på AUH nu skal efterforskes. For Overlægeforeningen er det afgørende, at efterforskningen sker på en fair og retfærdig måde – meget gerne indenfor en overskuelig tidshorisont. Overlægeforeningen er også klar med rådgivning og eventuel hjælp til advokatbistand, hvis medlemmer bliver berørte.
Lægelige direktører: Lægerne på vores sygehuse skal tage ansvaret for prioritering tilbage
"Som lægelige direktører vil vi arbejde for, at lægerne kan bringe deres faglighed i spil og sikre, at de patienter, der har størst behov, prioriteres højest. F.eks. ved at afvikle unødvendige undersøgelser og behandlinger". Sådan skriver bestyrelsen for Foreningen af Lægelige Chefer i Danmark (FLCD) i en kronik i Ugeskrift for Læger.
Overlægeforeningens input til Sundhedsstrukturkommissionen
Overlægeforeningens bestyrelse havde den 6. december besøg af medlem af Sundhedsstrukturkommissionen Dorthe Crüger for at drøfte fremtidens sundhedsvæsen. Drøftelsen tog bl.a. udgangspunkt i Overlægeforeningens input til kommissionen om, hvordan overlæger som faglige eksperter og ledere bedst kan bidrage til fremtidens sundhedsvæsen og et input fra Overlægeforeningen og de øvrige organisationer i Sygehussamarbejdet om at undgå øget ulighed som følge af øget privatisering.
- Læs Overlægeforeningens input til kommissionen.pdf
- Læs fælles input fra Overlægeforeningen og Sygehussamarbejdet.pdf