Nyhedsbrev 10/2024
Udsendt 22. april 2024
Åbent for ansøgning om forsøg med arbejdstid – frist 1. juni 2024
Er der bestemmelser i overenskomstens arbejdstidsregler, som læger og ledelse i din afdeling er enige om gerne at ville prøve at afvige fra? Så er det nu muligt at søge om at komme med i et projekt om nye modeller for tilrettelæggelse af arbejdstiden.
Læs mere her og hent ansøgningsskema
Konference: Ledelse af forandringer
At stå i spidsen for forandringer er en stor del af lægers ledelsesopgave. Det handler om at træffe valg om prioriteringer og omstruktureringer, og om hvordan de forankres bedst i organisationen og hos medarbejderne.
Overlægeforeningens ledelseskonference tager udgangspunkt i, hvordan du som lægelig leder kan agere i de mange forandringer.
Konferencen er for ledende overlæger og cheflæger. Den er gratis for medlemmer og foregår mandag den 16. september 2024 i København.
Repræsentantskabsvalg 2024
Hvem skal repræsentere dig og dine kolleger i Overlægeforeningens repræsentantskab?
Slutspurten til opstilling til valg til repræsentantskabet er i fuld gang med frist for at opstille på fredag den 26. april kl. 12.00. Der har allerede meldt sig 66 kandidater – men der er stadig ledige pladser i alle regioner.
Så vil du have indflydelse på Overlægeforeningens politik og aftaler, eller har du en kollega, som du tænker vil være god til det, så er det nu, I skal melde jer på banen.
Hvis der opstilles flere kandidater, end der er pladser til, vil de kandidater med flest stemmer være valgt som suppleanter.
Har du spørgsmål, eller ønsker du at få tilsendt opstillingsblanket, så kontakt valgsekretariatet@dadl.dk
(Valget er gennemført)