Nhedsbrev 6/2025
Udsendt 1. april 2025
Hvor god en behandling skal du have på fremtidens sygehuse?
”Fagligt stærke miljøer er forudsætningen for, at vi på sygehusene kan tilbyde den enkelte patient den rette behandling. Og dét er afgørende for, hvor lægerne har lyst til at uddanne sig og arbejde, og dermed om vi kan rekruttere til de områder, der i dag mangler alt for mange speciallæger”.
Sådan skriver Overlægeforeningens formand, Susanne Wammen i et debatindlæg i JP.
Arbejdsgiver kan ikke aflyse lokale lønforhandlinger
Det er i strid med intentionerne i aftalen om lokalløn, når flere sygehuse i Region Sjælland har meldt ud, at der ikke er penge til lokale lønforhandlinger, og at forhandlingerne derfor de facto er aflyst. Overlægeforeningen/FAS har skrevet til regionen og opfordrer samtidig medlemmer og tillidsrepræsentanter til at holde fast i kravet om lokale forhandlinger.
Repræsentantskabsmøde 22. maj 2025
På Overlægeforeningens ordinære forårsrepræsentantskabsmøde torsdag den 22. maj 2025 kl. 10.30 skal repræsentantskabet bl.a. godkende kravene til OK26.
Repræsentantskabsmødet finder sted på Comwell Middelfart, Karensmindevej 3, 5500 Middelfart.
Repræsentantskabsmødet er åbent for alle medlemmerne af Overlægeforeningen.
Stemmeret har kun repræsentanter og suppleanter, der møder i stedet for repræsentanter. Alle medlemmer af Overlægeforeningen har taleret på repræsentantskabsmødet.
Tilmelding til lu.fas@dadl.dk senest den 8. maj 2025.
Direktør Kasper Axel Nielsen fratræder som direktør for FAS
Direktør Kasper Axel Nielsen har sammen med formanden for Foreningen af Speciallæger (FAS), Susanne Wammen, indgået aftale om, at han fratræder stillingen som direktør. Det vil ske på et passende tidspunkt for overdragelse af direktørposten til en afløser, oplyser Susanne Wammen.