Gå til indhold

Nyhedsbrev 4/2026

Nyhedsbrev udsendt 4. marts 2026

Historisk overenskomst for overlæger og speciallæger

Overlægeforeningen, Yngre Læger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn har indgået en ny, fælles overenskomst for overlæger og speciallæger, som træder i kraft 1. april 2027. Det betyder helt nye og fælles vilkår om især vagt og arbejdstid for alle overlæger og speciallæger. 

Læs mere om overenskomsten her

Få overblikket her

Ok26: Lønløft til lægechefer

1660 cheflæger og ledende overlæger på landets hospitaler får løftet deres pensionsgivende grundløn med 25.720 kr. årligt (aktuelt niveau). Det er resultatet af den OK26-aftale for lægelige chefer, som Overlægeforeningen har indgået med Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN). 

Hertil kommer den generelle lønstigning på 6,27 pct. over tre år, der er aftalt i det generelle forlig på det regionale arbejdsmarked.

Læs mere om resultatet her

Valg til formandsposten og bestyrelsen

På Overlægeforeningens repræsentantskabsmøde den 6. marts 2026 kl. 10.30 på Tivoli Hotel, skal repræsentantskabet tage stilling til OK26 resultatet. 

Derudover er der også valg til formandsposten og bestyrelsen:

•    Susanne Wammen afgår som formand efter tur og er villig til genvalg.
•    Bjarne Hjaltalin afgår som ordinært medlem af bestyrelsen efter tur og er villig til genvalg.
•    Christina Frøslev-Friis stiller op til Lægeforeningens bestyrelse. 

Se valgoplæg her

Ønsker du at stille op?

Alle medlemmer af Overlægeforeningen kan stille op til bestyrelsen. Fristen for at stille op er den 6. marts. Hvis du vælger at stille op har du mulighed for at præsentere dig selv og dine interesser i et valgoplæg ved at sende en mail til ld.fas@dadl.dk (medsend gerne et foto). 

Se dagsorden her