KBU-guiden: Bliv klar til din kliniske basisuddannelse
Som nyuddannet læge kan du her få svar på det meste om din KBU på hospital og i almen praksis. Få styr på det praktiske, vigtige regler og specifikke juridiske forhold i denne KBU-guide.
Den kliniske basisuddannelse består af 2 x 6 måneders ansættelse. Med en godkendt KBU kan du få autorisation til selvstændigt virke, som er en forudsætning for at blive speciallæge.
Husk, at KBU er en uddannelsesstilling. Det er XXXs ansvar, at du får den nødvendige introduktion og oplæring, men du kan selv hjælpe med til at sikre, at det sker.
Få styr på det praktiske
Inden din første arbejdsdag, modtager du en introduktionsplan og et velkomstbrev fra den afdeling, du skal være på.
- Det kan lyde mærkeligt, men det er en god idé at tjekke, hvor toiletterne er, så du ikke skal lede efter et på en travl dag.
- Spørg, hvor der er kantine eller frokoststue med plads til madpakken, og hvordan man indbyrdes til aftaler i spisepausen.
- Få hurtigt styr på, hvor vagtværelset er, så du ikke skal lede efter det på din første nattevagt.
- Husk at spørge til muligheder for personaleparkering, hvis du har behov for det.
Sørg for, at du får adgang til afdelingens IT-systemer, herunder SEI og FMK og indberetning af utilsigtede hændelser (UTH).
Og spørg om, hjælp til det du ikke forstår.
Spørg hvordan skal du skal registere din arbejdstid - og spørg igen, hvis du er i tvivl.
Spørg hvor du finder relevante personalepolitikker, og hvem du skal henvende dig til ved eventuelle krænkende hændelser.
Vigtigt at vide for alle i KBU
Du har krav på en vejleder og skal have din første vejledersamtale inden for 14 dage.
- Find ud af hvem der er din vejleder og aftal et møde inden for 14 dage. Hvis du ikke har fået udpeget en vejleder, skal du kontakte den uddannelsesansvarlige overlæge.
- Husk, at du skal have en midtvejssamtale med din vejleder. Læg en plan med din vejleder for, hvordan du konkret opnår de færdigheder, som du ikke allerede har opnået.
- Afhold slutsamtale med din vejleder. Brug vejlederen til at give dig råd om, hvordan du kommer videre karrieremæssigt, og eventuelt hvilken retning han/hun vil anbefale dig.
Du bør få uddannelse i dagligdagen, f.eks. case-gennemgang, oplæg til konferencer, guidelines osv. Er der ingen undervisning, så spørg din UKYL (uddannelseskoordinerende yngre læge).
Husk også, at du selv skal undervise i løbet af din KBU.
Undersøg, hvem du skal superviseres af, hvilke instrukser afdelingen bruger, og hvor finder du disse.
Sørg for, at du får supervision i det daglige arbejde og har løbende dialog med din vejleder.
Læs mere om supervision i klinikken
Overvej, hvordan du vil bruge dine uddannelsesdage. Find ud af hvilke muligheder afdelingen har mht. kurser, procedurer eller særlige funktioner, som du kan oplæres i.
- Husk at få dine obligatoriske kompetencer godkendt på uddannelseslæge.dk.
- Husk at få attestation for tidsmæssigt gennemført og godkendt uddannelseselement attesteret.
- Evaluer dit uddannelsesforløb, når du slutter din ansættelse.
Du skal løbende dokumentere din lægelige videreuddannelse – bl.a.:
- Attestation for tid.
- Godkendte kompetencer og kurser.
Begge dele skal godkendes af både afdelingen/ turtorpraksis og af dig.
Vær opmærksom på, at det er meget vigtigt, at du får dokumentationen på plads, for at din ansættelse og kompetencer kan godkendes, når du skal søge om tilladelse til selvstændigt virke og speciallægeautorisation hos Styrelsen for Patientsikkerhed.
Det hele foregår digitalt via Uddannelseslæge.dk.
Målbeskrivelsen er en samlet beskrivelse af uddannelsen i et givet speciale. I målbeskrivelsen angives, hvilke kompetencer, du skal erhverve dig i løbet af uddannelsen, og rummer forslag til læringsstrategier og evalueringsmetoder.
Se mere: Målbeskrivelser for de 39 specialer hos Sundhedsstyrelsen
Uddannelsesprogrammet er en konkretisering af målbeskrivelsen, hvor det fremgår, i hvilket element af uddannelsesforløbet, den enkelte kompetence skal opnås. Uddannelsesprogrammet indeholder også en beskrivelse af lærings- og evalueringsmetoder.
Hvert uddannelsesforløb skal have et uddannelsesprogram, der er godkendt regionalt.
Alle afdelinger med uddannelsesstillinger skal altså have et uddannelsesprogram knyttet til den enkelte type uddannelsesstilling.
Se mere:
Alle uddannelsessøgende læger skal have en individuel uddannelsesplan.
Uddannelsesplanen laves i samarbejde med din vejleder i begyndelsen af ansættelsen. Planen skal tage udgangspunkt i dine aktuelle kompetencer og fastlægge linjen for, hvad og hvordan du skal tilegne dig kompetencer i henhold til uddannelsesprogrammet.
I kan også aftale særlige indsatsområder, som ikke er indeholdt i uddannelsesprogrammet, men som har din særlige interesse. Planen bør være konkret og løbende justeres, så du opnår de kompetencer, der er nødvendige for dit videre forløb af uddannelsen.
Husk raskmelding!
Du kan have op til 10 pct. fravær i en uddannelsesstilling, uden at det får konsekvenser for godkendelse af forløbet. Fravær regnes her som sygdom, graviditet og barselsorlov, omsorgsdage, anden orlov.
Ferie regnes ikke som fravær.
Har du mere en 10 pct. fravær, forlænges uddannelsen svarende til det samlede fravær inkl. de 10 pct. Det vil sige, at hvis du f.eks. har haft forældreorlov i 2 mdr. i en uddannelsesstilling, så forlænges din ansættelse med 2 måneder, så du får din fulde uddannelsestid. Det er videreuddannelsesregionerne, som konkret opgør fraværet.
Læs mere om fravær i de tre videreuddannelsesregioner:
Særligt om KBU på hospital
Find ud af, hvem der er hvem på afdelingen, og tøv ikke med at række ud nøglepersoner, hvis.du har behov for det.
Det er godt at få sat navn og ansigt på:
- Uddannelsesansvarlig Overlæge (UAO)
- Uddannelseskoordinerende yngre læge (UKYL)
- Uddannelseskoordinerende speciallæge (UKS)
- Arbejdsmiljørepræsentant (AMiR)
- Hovedvejleder
- Tillidsrepræsentant (TR)
- Skemaplanlægger
- Sekretær
- IT-medarbejder
Du skal have dit vagtskema senest 4 uger, inden du starter. Kontrollér, at du har fri til obligatoriske kurser. Er du i tvivl om, hvornår kurserne ligger, så spørg sekretariatet i din videreuddannelsesregion.
Spørg, hvad man gør på netop denne afdeling med hensyn til vagtplan, vagtønsker og vagtbytte.
Vagtplanlægning og -bytte
Spørg, hvad man gør på netop din afdeling med hensyn til vagtplan, vagtønsker og vagtbytte. Det kan variere meget fra afdeling til afdeling.
Vagtbelastning
Overvej din vagtbelastning – har du flere vagter end overenskomsten tillader?
Beregn her, hvor mange vagter du må have i løbet af din normperiode.
Spørg hvis du er i tvivl
Vær ikke bange for at spørge dine kolleger til råds, hvis du er i tvivl om noget.
Særligt om KBU i almen praksis
Aftal et møde med din tutorlæge, før du starter.
På mødet kan I lære hinanden at kende og aftale:
- mødetider
- ferie
- rammerne for supervision
- indholdet af din første uge.
Husk, at få fri til dine obligatoriske kurser.
Orientér dig i DSAM - Dansk Selkab for Almen Medicins quickguide:
- Din arbejdsdag skal være på mindst 6 timer, og den kan ikke deles op.
- Du må ikke passe praksis alene.
- Du må gerne deltage i telefonvisitation.
- Aftal med din tutorlæge, hvor mange patienter du skal se - et godt udgangspunkt er to patienter pr. time til at starte med.
- Sørg for, at du ser et bredt udsnit af patienter, bl.a. kronikerforløb.
Du må max have 10 pct. fravær, som bl.a. inkluderer barsel, sygdom, barns sygdom, omsorgsdage og ikke-obligatoriske kurser.
Din arbejdstid er 37 timer pr. uge i snit.
Når dit praksisforløb slutter, kan du ikke få kompensation for eventuelle timer, der ligger udover det normerede timetal, så timerne skal afstemmes under ansættelsen.
Aftal med din tutor, hvordan I får timerne til at gå op.
Aftal med din tutorlæge, hvor mange patienter du skal se - et godt udgangspunkt er to patienter pr. time til at starte med.
Det er godt at få sat navn og ansigt på:
- DYNAMU står for Den Yngre Almen Medicinske Uddannelseskoordinator
- Hovedvejleder
- Arbejdsmiljørepræsentant (AMiR)
- Tillidsrepræsentant (TR)
- Sekretær og IT-medarbejder
Er du i almen praksis, har du krav på supervision med din tutorlæge.
Undersøg interessen for at oprette supervisionsgrupper med andre KBU-læger i almen praksis.
Hvis noget går skævt under din KBU
Brug din tillidsrepræsentant - og gerne tidligt - hvis du har problemer, som f.eks.:
- Personlige problemer, stress og belastning, misbrug.
- Uddannelsesmæssige problemer – f.eks. mangel på supervision og undervisning.
- Samarbejdsmæssige problemer – f.eks. med kolleger, plejepersonale eller vejleder.
- Hvis du får en klagesag, eller oplever et dramatisk/belastende forløb.
Er problemerne store, eller har du ikke lyst til at dele dem med din tillidsrepræsentant, kan du altid kontakte Yngre Læger.
Det kan f.eks. være, at du:
- Mangler godkendelse af kompetencer, uddannelseselementer eller -forløb.
- Skal have forlænget din ansættelse.
- Er i fare for at blive opsagt
- Bliver syg eller skal på barsel
- Andet...