Hvad er forskellen på løn og vilkår for en ansat i en speciallægestilling og en overlæge?
Der er forskel på løn, pension, arbejdstid, vagthonorering, arbejdstid og ferie alt efter, om man er ansat som speciallæge eller overlæge i en region. Læs her om vilkårene for de to stillingstyper her.
Gennemsnitlig bruttoløn for speciallæge og overlæge
Pr. 1. november 2025 tjente en ansat i en speciallægestilling gennemsnitligt 1,09 mio. årligt, mens en gennemsnitlig overlæge med mere end 3. års anciennitet tjente 1,3 mio. årligt.
Obs: Antallet af vagter (ulempetillæg) og lokale tillæg svinger en del på den enkelte afdeling, og lønnen vil derfor variere, alt efter hvor du arbejder.
- Overlæge
Er du ansat som overlæge i en region, er der tale om en overordnet stilling med ledelsesbeføjelser og uden højeste tjenestetid. - Speciallægestilling
Er du ansat i en speciallægestilling i en region, er der tale om en underordnet stilling med honorering af overarbejde udover 37 timer pr. uge.
Forskellige vilkår for ansatte i speciallægestilinger og overlæger
Skemaet herunder beskriver de formelle, overenskomstbestemte vilkår for de to stillingstyper.
Der er stor variation i, hvad der er aftalt lokalt og individuelt, og derfor kan forskellen i vilkårene som ansat i en speciallægestilling og en overlæge afvige fra det, som er beskrevet i skemaet.
Sådan læser du skemaet
Alle beløb er angivet i grundbeløb pr 1. april 2018, og lønnen er siden blevet reguleret typisk to gange årligt.
For at få beløbet i dag ganges lønnen med den aktuelle reguleringsprocent.
Reguleringsprocenten pr. 1. november 2025: 1,169930.
Det betyder, at lønnen er steget ca. 17% siden 1. april 2018 hvor niveauerne blev fastsat.
|
Ansat i speciallægestilling |
Overlæge |
|
| Løn |
Grundløn: Der kan aftales lokalt løntillæg |
Under 3 års anciennitet: 738.380kr årligt (1. april 2018) Over 3 års anciennitet: 764.380kr årligt (1. april 2018) Der kan aftales lokalt løntillæg |
| Pension |
19,36% |
20% |
| Arbejdstid |
37 timers arbejdsuge i gennemsnit |
Uden højeste tjenestetid, men skal planlægges med 37 timer i gennemsnit, som ikke må overskrides væsentligt |
|
Overarbejde / merarbejde |
Overarbejde udover 37 timer udbetales eller afspadseres med tillæg af 50 % |
Merarbejde aftales på forhånd og godtgøres så vidt muligt med afspadsering +50%. Hvis det ikke er muligt at afspadsere, godtgøres merarbejdet med 1/1924 af årslønnen +50% med tillæg af 1/3 af pensionsbidraget. |
|
Vagt på tjenestestedet |
Timerne indgår i arbejdstiden 1:1 uafhængig af belastning Vagten må max. være belastet i 13 timer i gennemsnit Der ydes ulempetillæg på 163,73 kr. pr. time (1. april 2018) i følgende tidsrum: Der ydes ulempetillæg på 198,72 kr. pr. time (1. april 2018) i følgende tidsrum: Vagt efter kl. 18 kan højst pålægges hvert 6. døgn i gennemsnit. |
Vagthonorar for rådigheden på: 4.192,25 kr. (2018 niv.) for hverdage og 7.080,39 kr. (2018 niv.) for weekender og søgnehelligdage Den særskilte honorering ved delt vagt i weekenden: Vagt efter kl. 23 kan højst pålægges hver 6. døgn i gennemsnit. |
| Tjeneste |
Der ydes ulempebetaling for normaltjeneste i samme tidsrum som vagt på tjenestestedet |
Ved tjeneste udbetales et tillæg pr. time svarende til timebetaling for vagt på tjenestestedet. Tjenesten skal min. være på 6 timer. Tjeneste kan pålægges fra kl. 18-23 hvert 5. døgn, og tjeneste to weekender om måneden |
| Vagt udenfor tjenestestedet |
Vagt uden for tjenestestedet skal forudgås af minimum 6 timers normaltjeneste/vagt på tjenestestedet Rådigheden honoreres med 1/3 time pr. times rådighed, der enten kan indgå i arbejdstiden eller udbetales med normaltimeløn Det effektive arbejde indgår i arbejdstiden, og der ydes ulempetillæg for effektivt arbejde i samme tidsrum og med samme beløb, som vagt på tjenestestedet Vagt uden for tjenestestedet kan højst pålægges hvert 3. døgn i gennemsnit |
Rådigheden honoreres med et vagthonorar på: I weekender er der døgnvagt Effektivt arbejde indgår i arbejdstiden eller udbetales |
| Beredskabsvagt |
Ansatte i speciallægestillinger kan ikke have beredskabsvagt. |
Beredskabsvagt er altovervejende telefonisk bagvagt. Rådigheden honoreres på hverdage med vagthonorar på: 1.352,75 kr. (2018 niv.) på hverdage og Beredskabsvagt kan højst pålægges hvert 3. døgn i gennemsnit. |
|
Flere |
Ansatte i speciallægestillinger kan have flere tjenestesteder. Ekstratransport til udetjenestestedet indregnes i arbejdstiden, og ekstraudgifter til befordring honoreres |
Overlæger kan have flere tjenestesteder Hvis ekstratransport overstiger 1 time, indregnes den forøgede rejsetid udover 1 time som arbejdstid, og befordringsudgifterne honoreres |
|
Ferie |
Ansatte i speciallægestillinger har ferie med feriegodtgørelse på: |
Overlæger har ferie med løn, men kan i stedet vælge ferie med feriegodtgørelse. Overlæger har ligeledes løn ved afholdelse af den 6. ferieuge |
Hjælp til dig, som gerne vil søge en stilling som overlæge eller speciallæge
Inden du søger en stilling som speciallæge eller overlæge, skal du tale med din (fælles)tillidsrepræsentant om stillingen.
De ved, hvordan forholdene er på afdelingen, og de kan også afklare med ledelsen, om stillingen har et indhold, så der er tale om en overlægestilling. Det er bl.a. denne afklaring, som er vigtig at få, inden du siger ja til en stilling.
Selvom du endnu ikke har fem års anciennitet som speciallæge, så kan du sagtens søge en overlægestilling, hvis du mener, du har kvalifikationerne.
Regionen skal ansætte den bedst kvalificerede til stillingen uanset anciennitet.
Vær opmærksom på, at regionen kan give dispensation til at ansætte en overlæge, hvis vedkommende ikke har fem års anciennitet som speciallæge.
Sig ikke ja til ansættelse som overlæge eller i en speciallægestilling, før du har aftalt vilkårene. Hvis ledelsen siger, at de vil søge dispensation, så afvent svaret på ansøgningen om dispensation.
Husk også, at der skal forhandles individuelt tillæg for dine særlige funktioner og kvalifikationer som ansat i en speciallægestilling og sig ikke ja til stillingen, før du har fået afklaret disse vilkår.
Tal med din (fælles)tillidsrepræsentant. Det er fællestillidsrepræsentanten, der skal indgå aftalen om løntillæg, men du kan selv være med til at forhandle lønnen.
Det er særligt vigtigt at være opmærksom på muligheden for at forhandle løn nu, hvor stillingen som speciallæge i stigende omfang kan blive en slutstilling.
Det er derfor også vigtigt at sikre fortsat udvikling i stillingen både fagligt og lønmæssigt.