Gå til indhold

Debat: Klimakrisen kan presse vores sundhedsvæsen yderligere

Presset på vores sundhedsvæsen vil kun blive større, hvis vi ikke for alvor ser, at klimakrisen også er en sundhedskrise, skriver Camilla Noelle Rathcke, formand for Lægeforeningen, i dette debatindlæg.

Debatindlæg af Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen
Bragt i Klimamonitor den 9. december 2022

Alvoren i klimaforandringerne har længe været både tydelig og veldokumenteret, og at der er tale om en global krise, der bør få alle alarmklokker til at ringe, blev der for kort tid siden endnu en gang sat en tyk streg under.

Midt i valgkampen udkom nemlig to rapporter, som på ingen måde fik den opmærksomhed, de fortjente.

Rapporterne stammer fra FN’s Miljøorganisation og det lægevidenskabelige tidsskrift The Lancet Countdown, og det fremgår blandt andet, at det er urealistisk at nå målsætningerne fra Parisaftalen fra 2015, og at det er forfærdelige nyheder for både verdenssamfundet og den globale folkesundhed.

Rapporterne stammer fra FN’s Miljøorganisation og det lægevidenskabelige tidsskrift The Lancet Countdown, og det fremgår blandt andet, at det er urealistisk at nå målsætningerne fra Parisaftalen fra 2015, og at det er forfærdelige nyheder for både verdenssamfundet og den globale folkesundhed.

Klimaforandringerne påvirker i højere og højere grad fysiske og mentale levevilkår med et fald i levealderen til følge. Dødsfald som følge af klimaforandringer kan selvfølgelig lyde som noget, der finder sted fjernt fra Danmark, men som klimaforandringerne bliver stadig mere udtalte, mærker vi også mere og mere til det herhjemme.

I sommer kunne man hen over Europa se, hvordan ekstraordinært varmt vejr i sig selv var årsag til mindst 15.000 dødsfald, og i Danmark endte særligt ældre mennesker på akutmodtagelser på grund af dehydrering. Astma og allergi er også i vækst – også påvirket af klimaforandringerne. Luftforurening var årsag til 12 procent af dødsfald i København i 2017 og medførte omkring 8,5 milliarder kroner i helbredsomkostninger.

Klimaforandringer er altså også en trussel mod folkesundheden i Danmark, og det kræver handling. I valgkampen er der – med rette – blevet talt meget om vores pressede sundhedsvæsen, og der er blevet præsenteret udspil til akutpakker, der skal afhjælpe presset. Men vi er nødt til også at se længere frem og i et endnu større perspektiv end de nuværende problemer – dette er kun begyndelsen. Presset på vores sundhedsvæsen vil kun blive større, hvis vi ikke for alvor ser, at klimakrisen også er en sundhedskrise.