Gå til indhold

Digitalisering i sundhedsvæsenet kan forbedre behandlingskvaliteten og frigøre hænder (12. september 2022)

Debatindlæg af Søren Niemi Helsø, formand for Lægeforeningens digitaliserings- og IT-udvalg
Bragt i ing.dk/caretech den 12. september 2022

Det danske sundhedsvæsen er godt med på digitaliseringsfronten, og hvis man ser rundt i landet, er der allerede mange gode eksempler på effektive digitale sundhedsydelser, der er taget i brug i dele af vores sundhedsvæsen.

Men selvom vi på mange måder er et digitalt foregangsland, så er der stadig et stort potentiale i at brede flere gode og effektive digitale løsninger ud i hele vores sundhedsvæsen. I en tid, hvor vi i stigende grad mangler læger og sygeplejersker, og hvor vi samtidig har en befolkning, der bliver både ældre og mere kronisk syge, er der brug for at frigive tid og ressourcer, så klinikerne kan gøre det, de er bedst til: Diagnostik, behandling, nærvær og omsorg. Digitalisering er en grundpræmis for denne udvikling.

Derfor har vi i Lægeforeningen lanceret et nyt udspil om digitalisering i sundhedsvæsenet, hvor vi peger på flere områder med gode muligheder for, at teknologien kan bidrage til et bedre og mere effektivt sundhedsvæsen, og hvor patienter samtidig kan få mere indsigt i og større kontrol over deres egen sygdom og behandlingsforløb.

Manuelle indtastninger koster kræfter
Et sted, hvor vi har et stort forspring sammenlignet med mange andre lande, er de danske sundhedsdata. Vi har lige nu 85 kvalitetsdatabaser, der indeholder information om alt lige fra prostatacancer til indsatsen i det præhospitale sundhedsvæsen.

Databaserne giver et unikt indblik i, hvordan vi behandler patienter på tværs af Danmark, og vi kan som læger aktivt bruge data til at højne kvaliteten i vores behandling.

I dag bruges der rigtig mange lægekræfter på at vedligeholde databaserne, og læger varetager ofte et stort antal manuelle indtastninger af data og nogle gange også dobbeltindtastninger af data i flere systemer.  Her er et stort potentiale til at frigive ressourcer, hvis opgaverne i højere grad automatiseres.

For eksempel foreslår vi, at regionerne investerer i datarobotter, der automatisk kan indsamle data fra elektroniske patientjournaler og integrere dem i de kliniske kvalitetsdatabaser. Det bliver allerede gjort i visse regioner til visse databaser, men der er brug for at automatiseringen bredes ud. Regionerne bør også undersøge, hvordan man i øget omfang kan bruge kunstig intelligens eller machine learning til at understøtte lægers arbejde ved at behandle og analysere den indsamlede data.

Kunstig intelligens kan frigive arbejdstid for læger

I det nye udspil har vi også forslag til, hvordan kunstig intelligens kan bidrage til en bedre behandling af patienterne og en klogere brug af sundhedsfaglige ressourcer.

I Region Hovedstaden har man for eksempel gjort sig gode erfaringer med brugen af kunstig intelligens til screening for brystkræft. Tidligere blev alle screeningsbilleder vurderet af to speciallæger, men nu har man erstattet den ene læge med kunstig intelligens, hvor algoritmen bag hviler på undersøgelser af over 15.000 kvinder for brystkræft i projektets første tre måneder. Erfaringerne viser, at omkring 30 procent af speciallægernes arbejde med at analysere screeningsbilleder kan aflastes af den kunstige intelligens, og som en ekstra bonus får kvinderne også hurtigere svar, når de har været til screening.

Derudover kan den digitale hjælp med at indsamle og behandle data i sidste ende hjælpe til flere systematiske undersøgelser af, om en udført operation eller skanning har været til større fordel for patienten end andre behandlinger. 

Der er allerede gode projekter i gang
Digitale løsninger i sundhedsvæsenet kan også bidrage til at gøre behandlingsforløb mere fleksible for mange patienter.  For digitalt erfarne patienter kan der for eksempel være store fordele i, at en del af deres behandlingsforløb sker via videokonsultationer, og for kronisk syge kan der være mange fordele ved, at de ved hjælp af enkle redskaber selv kan udføre kontrolmålinger i deres hjem.

Det betyder, at patienterne kan tilbydes en fysisk kontrol på hospitalet, når det er mest relevant, samtidig med at den øgede fleksibilitet i behandlingen af de patientgrupper også frigiver ressourcer blandt sundhedspersonalet. De ressourcer kan bruges på patienter, der ikke føler sig på hjemmebane med digitale løsninger. Når patienterne selv bidrager til at monitorere deres sygdom, kan give dem en større indsigt i deres sygdomsforløb, og så længe de digitale løsninger automatisk overfører data til hospitalet, kan det foregå uden at gå på kompromis med patientsikkerheden.

Der er allerede gode projekter i gang, hvor man for eksempel på Afdeling for Hjertesygdomme på Rigshospitalet har udviklet og testet en løsning til at monitorere hjertesvigtspatienter i deres hjem. Med en app på patienternes mobiltelefon overføres data fra 100 forskellige patienter direkte til Sundhedsplatformen.

Der er store forskelle på, hvor digitalt erfarne patienter er, og det skal vi i sundhedsvæsenet naturligvis tage højde for. En nylig undersøgelse viser at hver femte dansker der har svært ved at bruge de digitale løsninger. Læger, sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle skal forventningsafstemme med patienten, så digitale behandlingsforløb individualiseres på en måde, der passer til den enkeltes digitale kompetencer. Det er helt afgørende, at vi ikke svigter de patienter, som ikke magter at bruge de nye muligheder, som digitaliseringen tilbyder.

Men hvis vi bruger de nye teknologier klogt, kan de bidrage til, at vi i sundhedsvæsenet kan give flere patienter en bedre behandling. Den mulighed skal vi gribe, og det er baggrunden for, at vi i Lægeforeningen vil prioritere at sætte et stærkt lægeligt aftryk på de kommende års digitalisering i sundhedsvæsenet.