Lægen skal fortsat være tovholder for patientens medicinering

Lægeforeningen er enig med Apotekerforeningen i, at der er behov for styrke indsatsen for korrekt brug af medicin. Men det skal ikke ske på bekostning af, at lægen er hovedansvarlig for behandlingen, skriver Lægeforeningens næstformand Anna Mette Nathan.

Apotekerforeningens formand, Jesper Gulev Larsen, foreslår i et indlæg i Sundhedsmonitor regelmæssige medicingennemgange for kroniske patienter, så man sikrer, at de får den rigtige medicin i den rigtige mængde.

Vi mener fra lægeside også, at der er behov for styrke indsatsen for korrekt brug af medicin. De tal, som apotekerne peger på, taler for sig selv. Forkert brug af medicin resulterer hvert år i 100.000 indlæggelser og omkring 5.000 dødsfald. Utilsigtede hændelser med medicin udgør i dag den største andel af rapporteringer til Styrelsen for Patientsikkerhed.

Men det er også helt afgørende, at vi griber problemet an på den rigtige måde. Præcist, hvordan Apotekerforeningen forestiller sig medicinsamtaler, fremgår ikke krystalklart af indlægget fra Jesper Gulev Larsen.

Han skriver:

»Vi opfordrer til, at man kommer en medicingennemgang i pakken, så alle med en kronisk sygdom jævnligt får tjekket deres medicin. Kom også en samtale om medicin på apoteket i pakken.«

Der står ikke, hvordan indsatsen skal organiseres, og hvem der skal gøre hvad.

Rok ikke ved patientsikkerheden
Her er det vigtigt at huske, at farmaceuter på apoteker allerede i dag kan tilbyde patienter, som anvender mange lægemidler, en medicinsamtale. Så der er muligheder nu, og de kan bestemt udbygges. F.eks. ved, at patientens læge beder apoteket om at lave en medicingennemgang med en konkret patient på apoteket, hvis der er behov for det.

Men jeg er også nødt til at slå fast, at det for Lægeforeningen er helt afgørende, at patientens læge forbliver den hovedbehandlingsansvarlige for patientens medicinering. Rokkes der ved det, rokkes der ved patientsikkerheden.

Det er fint, at en arbejdsgruppe under Sundhedsministeriet er ved at se på, hvilke opgaverne apotekerne med fordel kan løse. Men det bør ske i respekt for, at farmaceuter og læger har hver sin uddannelse, og at det er tii patienternes bedste, at vi supplerer – ikke erstatter – hinanden i et tæt samarbejde.