Nu er det tid til en behandlingsgaranti 2.0
Debatindlæg af Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen
Bragt i Dagens Medicin den 27. oktober 2022
Behandlingsgarantien på 30 dage står igen badet i virkelighedens afgørende lys. Denne gang dog også i et meget afslørende lys. En garanti, som gav virkelig meget mening for 20 år siden, og som sidenhen har bidraget til både tryghed for patienterne og en økonomisk prioritering af sundhedsvæsenet. Men nu udfordrer nye tider. I sin eksisterende form er behandlingsgarantien ikke længere en tryg rettighed for alle, og selv penge kan ikke i fremtiden trylle flere sundhedsprofessionelle ud af en mindre arbejdsstyrke i de kommende små generationer. Vi har aktuelt ikke har en chance for at leve op til den. I en tid med en dybt foruroligende mangel på sygeplejersker, ikke mindst på anæstesi- og intensiv-området, men også speciallæger indenfor flere specialer, er en 30 dages behandlingsgaranti helt ude af trit med virkeligheden. For faktum er jo, at mange patienter venter meget, meget længere. Og det er ikke kun et problem for nutiden – det handler også om fremtiden.
Senest har landets kirurger udsendt et nødråb – igen – hvor de kort og klart redegør for, at det ikke er muligt at nå at behandle patienterne inden for de lovede 30 dage, og at mange patienter venter alt for længe – ofte så længe, at deres tilstand bliver værre, og potentielt så de skal have mere omfattende kirurgi end først planlagt. Taberne er patienter, som har behov for højt-specialiseret behandling, der kun kan tilbydes i offentligt regi, eller patienter, som bogstaveligt talt ikke er raske nok til komme på privathospital. Og som vi ofte ser, er de mest syge i mange tilfælde ikke mennesker, som har levet livet på solsiden. Nu kan de så få lov at vente ekstra længe.
Som Helga Angela Gulisano, formand for Dansk Neurokirurgisk Selskab, udtrykker det i Politiken: »Rigtigt meget planlagt inden for rygkirurgi går privat. Det betyder også, at personalet går med. Både sygeplejersker og speciallæger skifter til det private i øjeblikket, hvor opgaverne ligger. Det giver en skævvridning i forhold til de patienter, der er de helt tunge, medicinsk set«
Her bliver det også tydeligt, at konkurrencen om de samme sygeplejersker og speciallæger skærpes. Der opbygges offentligt finansierede tilbud i privat regi, som ikke alle patienter kan få del i, mens det offentlige sygehusvæsen, der burde kunne levere til alle, ikke har mulighed for at favne opgaven. Det har også konsekvenser for opgaver, som det private område ikke tager sig af som f.eks. akutområdet og døgndækkende behandling, og på sigt også for de mange læger, sygeplejersker med flere, som det offentligt sygehusvæsen uddanner.
Til landets politikere, som lige nu er på vej ind i sidste del af valgkampen, er jeg nødt til at sige: I skal tage dette nødråb dybt alvorligt. For det kommer fra fagfolk, som skal se smerteplagede og bekymrede patienter i øjnene og fortælle dem, at deres operationer desværre ikke kan gennemføres nu. Det er sådan virkeligheden er, hvis den skal beskrives med erfaringer fra sygehusafdelingerne.
Og hvis politikerne foretrækker en beskrivelse af forholdene i tal og grafer, så er det også muligt. Danske Regioner har netop udgivet ’Redegørelse om afvikling af efterslæb – oktober 2022”, som meget klart dokumenter, at hospitalernes kapacitet ligger under normalt niveau. Regionerne nævner også det mangler personale, og at ’særligt områder, der kræver anæstesidækning er udfordret’, og det er som bekendt svært at komme uden om ved operationer. Samtidig viser redegørelsen også, at antallet af henvisninger til behandling i det private vokser. Juni 2022 er den første måned nogensinde, hvor der er registreret mere end 20.000 henvisninger til det private.
I Lægeforeningen bakker vi op om kirurgernes ønske om en differentieret behandlingsgaranti. Der er brug for at udvide den til fra de 30 dage i den nuværende garanti til f.eks. 90 dage. Det vil fortsat give patienterne sikkerhed for behandling inden for et givent tidsrum, og det vil give en fleksibilitet som betyder, at vi læger indenfor tidsrummet kan prioritere at behandle de patienter med størst behov først. Eller sagt på en anden måde: at de patienter, som har mest brug for hurtig behandling, også får det, mens de, som på forsvarlig vis kan vente lidt længere, gør det.
Derfor er det afgørende, at en kommende regering sikrer, at sundhedsvæsenet får en behandlingsgaranti, som det rent faktisk er muligt at overholde. Og som flugter med, at vi i de kommende år ser ind i virkelighed med stadig flere patienter og problemer med at rekruttere sundhedsprofessionelle. I et sådant scenarie er al tale om 30 dages behandlingsgaranti absurd, og det bør vi kunne forlange af vore politikere, at de forholder sig realistisk til.
Kære kommende regering. I kan regne med at høre mere fra os i denne sag. Det har høj prioritet for Lægeforeningen at presse på for en tidssvarende behandlingsgaranti. For patienternes skyld – det er allervigtigst – og for at vi, der ’har vagten’ i sundhedsvæsenet mange år fremover kan have tillid til, at der bliver lyttet til, at ikke alle sygdomme og tilstande kræver behandling lige hurtigt, selvom alle skal have ret til behandling indenfor rimelig tid. Det er sund fornuft. Det er tid til en behandlingsgaranti 2.0.