Nytårstale: Lad os sige farvel til et fuser-år og goddag til et festfyrværkeri af nødvendige reformer i 2022
2021 blev på mange måder udskydelsernes år. Den sundhedsreform, der er så nødvendig for at fremtidssikre sundhedsvæsenet, blev udskudt. Det samme skete for det faglige grundlag for den mindst lige så nødvendige tiårsplan for psykiatri, ligesom man også må spejde ud i mørket efter regeringens plan og tiltag mod børn og unges druk. For slet ikke at tale om tiltag mod ulighed i sundhed. På positivsiden har regeringen lyttet til Lægeforeningens forslag til at sikre bedre lægedækning og har droppet planen om en såkaldt tjenestepligt. Men 2022 må ikke blive en ny fuser. Der er brug for et festfyrværkeri af politiske tiltag på sundhedsområdet.
Debatindlæg af Camilla Noelle Rathcke, formand for Lægeforeningen
Bragt i Dagens Medicin den 12. januar 2022
Tænk tilbage på nytårsaften. Klokken har lige passeret midnat, du er forhåbentlig sprunget ind i det nye år med familie, venner eller måske kolleger, hvis du er på arbejde. Fyrværkeri flyver i vejret, og nytårshimlen lyses op i alle farver. Men ikke alle raketter får flyvehøjde. Nogle bliver stående på landjorden, mens de stille fuser ud. Der står næppe ”sundhedsreform i 2021”, ”plan mod børn og unges druk i 2021” eller lignende på siderne af raketterne, men det kunne der godt have gjort.
Fuser-året 2021
For selvom statsministeren for 15 måneder siden lovede at ville forhandle en sundhedsaftale i 2021, blev det ikke til andet end en fuser i det forgangne år. Vi må forstå på hendes nytårstale, at coronaepidemien står i vejen. Så reformen er udskudt på ubestemt tid i skrivende stund. Sundhedsministeren har også udskudt at tage action på alkoholområdet, selvom et beslutningsforslag i Folketinget egentlig forpligtede til tiltag i 2021. Og selvom sagkundskaben peger på enkle og effektive løsninger: En 18-års aldersgrænse for køb af al alkohol plus markant højere priser. Men det har sundhedsministeren altså skudt til hjørne for nu og vil have en proces med høring af forskellige aktører. Igen. Det er heller ikke sådan, at vi har mærket meget til initiativer mod ulighed i sundhed fra regeringens side. Dette selvom sundhedsministeren fra dag 1 har talt om at gøre op med ulighed i sundhed og i Sundhedsministeriet har etableret en hel afdeling med det formål at bekæmpe uligheden. Det skal nævnes, at priserne på tobak er steget per 1. januar. Det er godt, men hvor ville det være befriende, hvis regeringen over en bred kam begyndte at få reformraketterne i luften.
Reformåret 2022
For nu at sige det, som det er: Der er brug for et festfyrværkeri af reformer. Det skal til for at fremtidssikre sundhedsvæsenet, så vi kan tage hånd om alle patienter og give dem behandling af høj kvalitet. Derfor skal der tændes op under den alt for længe ventede sundhedsreform nu. Én ting er, at den er udeblevet, selvom den for længst skulle have været på plads. Det er ærgerligt, men hvad værre er, så står vi midt i en situation, hvor sundhedsvæsenet slår sprækker. Underbemanding, mangel på speciallæger og kolleger, overbelægning og travlhed med pres på patientsikkerheden til følge er desværre dagens orden. Sådan var det i øvrigt også før coronaepidemien, men det er selvklart ikke blevet bedre af Covid-19. De nævnte problemer går ikke væk af sig selv, de vokser sig kun større. En gennemtænkt og robust finansieret sundhedsreform er altså en bunden opgave for regeringen – og hvis de mangler inspiration, findes der løsninger en masse i Lægeforeningens sundhedsudspil.
For vi mangler kolleger, og det skal der handles på. Både akut og mere langsigtet. Som samfund og sundhedsvæsen har vi brug for en analyse med tilhørende løsninger af udfordringen med mangel på sundhedsprofessionelle – speciallæger og mange andre – i årene, der kommer. Desuden må jeg også slå fast, at der er behov for mere prioritering. Det gælder differentierede indsatser, og det gælder også sundhedsvæsenets ressourcer. For der er ikke hverken økonomiske eller personalemæssige ressourcer nok til alt og alle. Og med demografien in mente er det også centralt for at undgå, at sundhedsvæsenet ikke bliver overbelastet, men i stedet kan rekruttere og fastholde personale og også sikre ordentligt arbejdsmiljø til gavn for patientsikkerheden og kvaliteten i behandlingen. Oveni alt dette er der naturligvis brug for en drøftelse af og plan for, hvordan digitalisering og teknologiske løsninger kan og skal hjælpe os – med respekt for kvaliteten – men også for at understøtte, at vi bruger de enkelte sundhedsprofessionelle klogt.
Forebyggelse er sund fornuft
Det er også et must at forebygge mere – derfor skal det spille en væsentlig rolle i den langsigtede sundhedsreform. Tobak, nikotin, alkohol, usunde fødevarer og meget andet resulterer i sygdomme, der er direkte forebyggelige. Og de slår hårdest igennem hos de med kortest uddannelser. Det skal foregribes til gavn for den enkelte, men også fordi Danmark som samfund ikke skal medvirke til at skabe flere patienter ”end højst nødvendigt”. Der er rigeligt i forvejen, og i løbet af de næste år kommer der mange, mange flere. Det handler således ikke alene om at sikre den enkelte et sundere liv – selvom det er det vigtigste. Det handler også om at undgå at skabe mere sygdom, som sundhedsvæsenet skal tage sig af. Det vil hjælpe med at gøre sundhedsvæsenet mere bæredygtigt. Det er nødvendigt. Udebliver de reformer, vil det være en bombe under sundhedsvæsenet.
Vi skal (også) kunne hjælpe ældre
Vi skal også kunne tage hånd om alle de mange mennesker, som lever længere med flere samtidige sygdomme. Tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af ældre over 80 år fordobles fra omkring 282.000 i dag til 571.000 over de næste 25 år. Det siger også sig selv, at det kræver massive investeringer i det underfinansierede sundhedsvæsen. Ikke mindst hvis der skal være ressourcer til at tage hånd om alle, samtidig med at der skal være råd til nye behandlinger og ny teknologi til, som kan redde og forbedre liv, men som selvfølgelig også koster.
Tårnhøje ambitioner for psykiatrien
Det er også helt uomgængeligt, at en tiårsplan for psykiatri med tårnhøje ambitioner skal prioriteres i top i 2022. Det faglige oplæg til planen er nu endelig - efter flere udskydelser – blevet klar. Nu har vi blikket rettet mod regeringen og Folketinget, som skal levere et langsigtet løft, der er lige så ambitiøst, som det tidligere er sket på kræftområdet. For der mangler kapacitet til at behandle alle patienter med behov, der er for lidt sammenhæng i og koordinering af forløbene, og behandlingen er ikke af høj nok kvalitet. Det skal der laves om på, og det kan kun gå for langsomt.
Nyt år, nye muligheder
Med andre ord er der nok at tage fat på i 2022 – og så har jeg ikke engang nævnt klimakampen, som sundhedsvæsenet også skal ind i, for klimakrisen er også en sundhedskrise. Mere om det fra Lægeforeningen i løbet af de kommende uger.
Men det gennemgående budskab i min nytårstale er, at 2022 ikke må blive endnu et fuser-år for sundheden. Der er brug for store ambitioner, store investeringer og store reformer. Og der er brug for det nu, kære regering. Godt nytår!