Usaglig mistænkeliggørelse af læger: Styrelsen for Patientsikkerhed underminerer vores retssikkerhed

I de kommende måneder skal Styrelsen for Patientsikkerheds sundhedsfaglige tilsyn endelig evalueres. Det har vi ventet meget længe på, men det er godt, at der nu rykkes på det. Opgaven er i udbud, og Sundhedsministeriet har øget det beløb, der er sat af til at undersøge styrelsen. Et beløb på nu 2 mio. kr. signalerer, at man ønsker en grundig undersøgelse som afsæt for forandringer. Det er meget positivt, for det kan kun være i alles interesse at få klarhed over, om styrelsens fremfærd overhovedet har givet mere patientsikkerhed, eller om det udelukkende bidrager til usikkerhed og følelsen af konstant overvågning blandt os læger.

Vi har siden 2016 oplevet, at Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) mister proportionssansen, når den forvalter sin rolle som ”borgernes vagthund i sundhedsvæsenet” med overdreven mistillid og mistænkeliggørelse af læger. Det rammer lægers retssikkerhed.

Vi ser blandt andet eksempler på, at styrelsen starter sager og indkalder til ”kammeratlig samtale” på baggrund af påstande fra eks-kærester eller -ægtefæller, som bruger en indberetning som hævn eller som led i en sag om forældremyndighed. Hvis styrelsen vurderer, at der er grund til at undersøge de indberettede påstande nærmere, kan lægen, som den mildeste afgørelse blive pålagt at ”underkaste sig undersøgelser, at udlevere helbredsoplysninger og at medvirke til kontrolforanstaltninger”, som styrelsen formulerer det. Det er altså ganske indgribende at blive undersøgt nærmere for den enkelte og kan af nogen opleves decideret krænkende – også selvom styrelsen til sidst vurderer, at man er mentalt velfunderet. Man har sågar kaldt læger til ”kammeratlig” samtale efter kundeanmeldelser på Trustpilot.

Disse samtaler munder ofte ikke ud i nogen sanktion og tæller derfor ikke med i styrelsens statistik over sager i tilsynet. Så når STPS fremhæver, at det kun er få læger, som får en tilsynssanktion, skygger det for, at langt flere læger trækkes gennem mistænkeliggørende kontakt. Og det skygger for, at mange læger kaldes til samtale, uden der er belæg.

For det er ikke et krav fra STPS, at anmelderes påstande er underbyggede. Det er således omkostningsfrit for en anmelder at indberette en læge. På styrelsens hjemmeside kan alle endda læse, hvordan man anmelder anonymt.

Usaglig og uholdbar mistænkeliggørelse

Som læge kan man også opleve at skulle stå skoleret for STPS, såfremt man over tid har været involveret i flere klagesager, som en anden myndighed - Styrelsen for Patientklager (STPK) – allerede har vurderet, og hvor alle eller langt hovedparten af klagesagerne ikke gav anledning til kritik af lægen. Men trods det bliver læger alligevel indkaldt til kammeratlige samtaler i Styrelsen for Patientsikkerhed, selvom de efter gennemgang fra anden myndighed netop ikke har ført til kritik.

Denne mistænkeliggørelse begrundes eksempelvis med, at man har ”mange klagesager sammenlignet med andre læger…”. Det er en usaglig og uholdbar tilgang fra styrelsens side. Dertil kommer, at det er uvist, hvor stort et antal sager uden eller med kritik, der afføder en indkaldelse til STPS. Styrelsen forvalter altså efter uigennemsigtige og forskelligartede kriterier i stedet for efter objektive kriterier. Det underminerer vores retssikkerhed.

STPS afviser selv, at de agerer på denne måde. Men vores kendskab er baseret på sager, , hvor vi hjælper vores medlemmer. Og på baggrund af, at styrelsen i konkrete sager har oplyst, at det er metoder, de bruger. Resultatet: Læger mistænkeliggøres på et useriøst grundlag.

Hvad bliver det til med læringen?

Det kan også undre, at STPS ikke selv lader til at reflektere over, om dens måde at føre tilsyn med enkeltindivider på bidrager til læring og dermed øget patientsikkerhed. Vi savner, at styrelsen for alvor markerer, at patientsikkerhed er hovedformålet med styrelsens virke, og at den aktivt bidrager til, at den viden, som styrelsen indhenter, for alvor kommer i spil i dagligdagen i sundhedsvæsenet. Styrelsen siger om sig selv, at den ”arbejder for at forhindre fejl og udbrede den viden, der kan forebygge dem”.

Det mangler vi at se, når det kommer til tilsynet med enkeltlæger. Her har STPS kørt med et hårdt tilsynsregime mod enkeltlæger siden 2016, og siden da har vi efterspurgt læring fra styrelsen. For STPS kan jo godt; det viser det risikobaserede tilsyn, som bygger på forebyggende tilsyn blandt tilfældigt udvalgte behandlingssteder. Det er gennemskueligt og skaber læring. Men individtilsynet er ugennemsigtigt, utryghedsskabende for den enkelte og spænder ben for læring og patientsikkerhed.

Patientsikkerhed og lægers retssikkerhed går hånd i hånd

Nu skal STPS’ sundhedsfaglige tilsyn altså evalueres. Heldigvis skal vi fra Lægeforeningens side spille ind med vores erfaringer og observationer fra medlemmers møde med styrelsen over en bred kam.

Det er uomtvisteligt, at patientsikkerhed og lægers retssikkerhed går hånd i hånd, men Styrelsen for Patientsikkerhed underminerer begge dele med den måde, man agerer på. Det håber jeg, Folketinget kan se det fornuftige i at gøre op med.