Kære statsminister: Lad os sammen løse manglen på speciallæger

Statsminister Mette Frederiksen talte forleden i sin redegørelse til Folketinget om de udfordringer, vores sundhedsvæsen står over for – både på den korte og den lange bane – det vil jeg gerne kvittere for. Især én af de problematikker, statsministeren fremhævede, vil jeg gerne adressere. Og samtidig vil jeg også pege på, at regeringen netop nu har en gylden mulighed for at tage fat på at løse netop det problem: Udbredt mangel på speciallæger.

Den allerstørste udfordring for sundhedsvæsenet er nemlig, at der mangler arbejdskraft: Sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og mange andre. Både nu og i årene, der kommer. Her vil jeg fokusere på speciallæger, som der er stor mangel på til at udrede og behandle det stigende antal patienter, der lever længere med flere sygdomme, så den udbredte mangel skaber en flaskehals allerede ved patienternes første møde med sundhedsvæsenet. Det er den dårlige nyhed.

Den gode nyhed er, at regeringen nu står med en oplagt mulighed for at tage fat på at løse manglen på speciallæger. I løbet af kort tid skal der nemlig ligge en ny plan klar for speciallægeuddannelserne 2024-2028, hvor det skal fremgå, hvor mange læger, der årligt kan videreuddanne sig til speciallæger.

Flere speciallæger er løsningen

Fra Lægeforeningens side skal der lyde en klar opfordring til, at man kraftigt skruer op for antallet, så vi sikrer, at de læger, vi uddanner fra universiteterne, også videreuddannes til speciallæger. Der er nemlig ikke uddannelsesansættelser til alle de læger, der kommer ud fra universitetet, og der er behov for at uddanne mindst 200 flere speciallæger årligt oveni de cirka 1.100, som er niveauet nu.

Vi har i mange år advaret om, at der ikke videreuddannes nok læger til speciallæger. Det går, som statsministeren rigtigt pegede på i sin tale, ud over patienterne, som får dårligere adgang til specialiseret lægehjælp. Det gælder indenfor psykiatrien, børne- og ungepsykiatrien, akutmedicin, lungemedicin, geriatri, radiologi, almen medicin og en lang række andre lægelige specialer.

200 ekstra speciallæger årligt er en nødvendig brik i det puslespil, der skal lægges for at afhjælpe den store mangel på sundhedsprofessionelle rundt i landet og samtidig forberede vores sundhedsvæsen på de kommende års øgede patientbehov. Her er det vigtigt at understrege, at videreuddannelsen af læger til speciallæger sker som led i det daglige, kliniske arbejde med patienterne. Derfor vil hver eneste ekstra læge, der er i gang med sin uddannelsesansættelse og altså sit speciallægeforløb, fra dag ét være med til at hjælpe patienter, hvad enten det er på hospital eller i praksis.

Det er mit håb, at regeringen og Sundhedsstyrelsen, som skal udarbejde dimensioneringsplanen, vil gribe muligheden for at løse manglen på speciallæger til gavn for patienterne.