Vi kan ikke leve med prisen for unges drukkultur: Stop salg af alkohol mellem 22 og 08

Snart starter tusindvis af unge på en ny uddannelse – nogle på ungdomsuddannelser, andre på en videregående uddannelse. Det er en spændende tid, fuld af forventning og forandring. Men for mange begynder det hele med en brandert.

I Danmark har vi en festkultur, hvor alkohol spiller hovedrollen – og det slår igennem med særlig kraft netop ved studiestart. Faktisk oplevede 68 procent af unge, at deres alkoholforbrug steg, da de begyndte på en ungdomsuddannelse, det viser tal fra Kræftens Bekæmpelse. Det er næppe tilfældigt.

Danmark har nemlig – med en tragisk stolthed – europarekord i ungdomsdruk. Den Europæiske skoleundersøgelse om alkohol og stoffer, viser at de rammer og regler, vi har i Danmark, betyder, at danske unge drikker oftere og mere end deres jævnaldrende i resten af Europa. Det er ikke bare en særhed. Det er et problem.

For det koster. På flere måder.

I gennemsnit dør der hver måned ét ungt menneske af en alkoholrelateret skade. Og hver eneste uge er der gennemsnitligt, ifølge Sundhedsstyrelsens tal, 49 unge mellem 15 og 24 der har brug for lægehjælp, på grund af alkohol.

Et studie fra Syddansk Universitet viser, at i København var hver 6. ambulancekørsel til samme aldersgruppe i perioden 2015–2022 relateret til alkohol. Og i weekenderne stiger andelen drastisk: lørdag og søndag mellem kl. 03–04 er mere end halvdelen af ambulancekørsler alkoholrelaterede.

Når vi ved, at skaderne topper midt om natten, bør vi som samfund tage ansvar og lægge en dæmper på adgangen til alkohol i netop de timer. Lægeforeningen foreslår derfor at stoppe salg af alkohol i detailhandlen mellem kl. 22.00 og 08.00. Det kan forebygge ’transit-branderten’ – når man bevæger sig fra A til B – og kan være med til at forebygge de værste konsekvenser af nattens druk, gøre gaderne lidt tryggere og akutmodtagelser lidt mindre travle.

Nogen kan måske tænke: “Sådan er det jo. Unge skal have lov til at feste.” Men de her tal taler jo for sig selv – den alkoholkultur, vi har i Danmark, skader vores unge mennesker. Derfor bliver vi nødt til at turde stille spørgsmålet: Skal det virkelig være normen, at det danske samfund omfavner, at unge drikker sig så sanseløst berusede, at de risikerer skader, forgiftning – og i værste fald død?

Vi læger står altid klar til at hjælpe alle patienter uagtet, hvorfor de har behov for lægehjælp. Og vi hjælper naturligvis også det desværre stigende antal unge med alkoholafhængighed.

Men vi ser også, hvordan den danske drukkultur lægger unødvendigt pres på et allerede hårdt belastet sundhedsvæsen, og det er vi også nødt til at gradbøje i neon: Den tid og de ressourcer, der bruges på at behandle alkoholrelaterede skader, kunne være brugt på patienter, hvis sygdom ikke kan forebygges.

Derfor mener Lægeforeningen også, at det er på tide at hæve aldersgrænsen for køb af alle typer alkohol til 18 år. Det er en enkel og effektiv måde at udsætte alkoholdebuten og begrænse unges adgang til alkohol – og dermed også nogle af de skader, vi ser i sundhedsvæsenet hver uge.

Vi skylder som samfund – både vores unge og vores sundhedsvæsen – at tage dette alvorligt. Ikke med pegefingeren, men ved at ændre rammerne. Gøre det mere legitimt ikke at drikke og fjerne alkoholen som adgangsbillet til fællesskabet.

For alkohol skal ikke være det, der er adgangsbilletten til fællesskabet eller definerer overgangen til voksenlivet.