Gå til indhold

Kommissorium for Lægemiddel- og Medikoudvalget

Lægemiddel- og Medikoudvalget er et sagkyndigt udvalg til støtte for Lægeforeningens bestyrelse i lægemiddelspørgsmål samt spørgsmål om medikoteknik. Udvalget får sager forelagt via formand eller sekretær, men kan i øvrigt selvstændigt tage emner op.

Udvalget holder kontakt til relevante lægefaglige aktører på lægemiddel- og medicoområdet, herunder bl.a. redaktøren på Ugeskriftets lægemiddelinformation, Medicintilskudsnævnet, Dansk Selskab for Patientsikkerhed samt andre nævn, råd og udvalg inden for lægemiddel- og medikoteknikområdet.

Udgangspunktet for udvalgets arbejde er Lægeforeningens lægemiddelpolitik med fokus på bl.a. udvikling og adgang til sikre, billige og effektive lægemidler, rigtig og sikker anvendelse af lægemidler, lægers samarbejder med bl.a. lægemiddelindustrien og medicoindustrien.

Lægemiddel- og Medicoudvalget har følgende sammensætning:

  • Formanden udpeges af Lægeforeningens bestyrelse
  • Ét medlem indstillet af Foreningen af Speciallæger
  • Ét medlem indstillet af Yngre Læger
  • Ét medlem indstillet af Praktiserende Lægers Organisation
  • Redaktøren af Ugeskriftets lægemiddelinformation
  • 4 repræsentanter der besidder særlig indsigt i lægemidler/medicoteknik og/eller har sæde i et råd eller nævn eller lign., der arbejder med lægemidler eller medicinsk udstyr, eksempelvis i forhold til godkendelsessystemet, tilskudssystemet og sikkerhed. Repræsentanterne deltager som personligt udpegede medlemmer af udvalget efter invitation fra Lægeforeningen.

Udvalgets arbejdsform

Udvalget holder regelmæssige møder. 3 til 5 møder årligt og kan i øvrigt indkaldes ad hoc.