Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om ændring af sundhedsloven(etablering af sundhedsklynger og sundhedssamarbejdsudvalg m.v.)

Den 17. marts 2022

Lægeforeningen takker for muligheden for at afgive høringssvar på vegne af såvel Lægeforeningen som de forhandlingsberettigede foreninger Yngre Læger og FAS.

Sundhedsklyngernes forudsætning for udvikling af et sammenhængende sundhedsvæsen

Indledningsvist vil Lægeforeningen gerne kvittere positivt for regeringens initiativ til etableringen af sundhedsklynger i det danske sundhedsvæsen. Der er behov for de foreslåede sundhedsklynger som en del af den organisatorisk forankring af udviklingen af det nære sundhedsvæsen i de kommende år.

Men skal sundhedsklyngerne blive en succes og være med til at drive de nødvendige forandringer, så kræver det ressourcer, der matcher ambitionsniveauet, beslutningskraft i klynger, lægefaglig indsigt i tilrettelæggelse af indsatserne, national kvalitetsplanlægning med forpligtende kvalitetsplaner og kvalitetsstandarder, samt understøttelse af patientforløb med let og hurtig adgang til relevante data.

Varige midler skal sikre sundhedsklyngernes fundament

Finansieringen af sundhedsklyngerne er indtil videre aftalt for en toårig periode og skal tages fra regionernes og kommunernes økonomi. Lægeforeningen er imidlertid bekymret for, om sundhedsklyngerne reelt kan løfte opgaven med de tildelte ressourcer.

Hvis sundhedsklyngerne skal leve op til den sundhedsfaglige ambition i lovforslaget, kræver det også et mere varigt og forudsigeligt økonomisk grundlag. Det vil give sundhedsklyngerne mulighed for at igangsætte egentlige sundhedsfaglige projekter og opbygge kompetent sekretariatsbetjening.

I det lys mener Lægeforeningen, at sundhedsklyngernes grundlæggende finansiering bør bestå af øremærkede varige midler til både udviklingsaktiviteter og drift. Varige midler vil skabe ro om klyngerne og give fundamentet til, at en robust og bæredygtig sundhedsklynge etableres.

En varig og forudsigelig finansiering vil samtidig reducere risikoen for, at sundhedsklyngerne bliver genstand for en kassetænkning mellem regioner og kommuner, som kan betyde, at klyngerne får et meget forskelligt grundlag for både deres udviklingsaktiviteter og drift. Selvom der vil være såvel regionale som lokale forskelle i rammerne for sundhedsklyngernes arbejde, er det for Lægeforeningen vigtigt, at sundhedsklyngernes arbejde ikke bliver uensartet alene på grund af forskelle i de økonomiske vilkår, som regioner og kommuner kan blive enige om.   

Sundhedsklyngerne skal understøttes af bindende kvalitetsplaner

Udviklingen i sundhedsvæsenet har siden kommunalreformen i 2007 betydet, at kommunerne i stigende grad har udvidet og udviklet deres opgavevaretagelse, så de i dag varetager flere og mere komplekse sundhedsfaglige opgaver. Opgaverne er imidlertid grebet meget forskelligt an i kommunerne og løses på forskellig vis med varierende kvalitet i indsatserne til følge.  

Den nye organisering med sundhedsklynger og sundhedssamarbejder vil ikke i sig selv skabe sammenhængende patientforløb og give det tiltrængte kvalitetsløft af det nære sundhedsvæsen, ikke mindst med tanke på kommunerne. Her er der brug for nationale kvalitetsplaner.

Lægeforeningen mener, at der brug for, at Sundhedsstyrelsen bliver sat i spidsen for en national kvalitetsplanlægning, der skal fastlægge kvalitetsstandarder, samt beskrive samarbejdsflader og forløb, herunder specialistrådgivning, hvis målet om høj ensartet kvalitet i hele Danmark skal opnås og sundhedsklyngerne, samt behandlingskvaliteten ikke skal udvikle sig i meget forskellig retning på tværs af landet.

Kvalitetsplanlægningen skal udmøntes i konkrete kvalitetsplaner for behandlingsområder f.eks. hjemmesygepleje, socialpsykiatri, forebyggelse, rehabilitering, genoptræning og palliation. Herudover skal planerne understøtte udflytning af opgaver fra sygehusene og ændrede patientforløb ved at beskrive, hvilke aktører der kan varetage de enkelte dele af patientforløbet.

Implementeringskraft og faglighed er afgørende for klyngers succes

Lægeforeningen har tidligere foreslået, at der etableres faglige fora omkring sygehusene – et forslag der i regeringens optik nu er blevet til sundhedsklynger. Baggrunden for forslaget var, at Lægeforeningen mener, at vejen til at skabe bedre patientforløb på tværs af sektorer, går via et stærkere fagligt samarbejde om patienten, hvor der er lægefaglig indsigt, beslutningskraft og implementeringsevne fra både almen praksis, speciallægepraksis og sygehusene.

Sundhedsklyngernes succes afhænger af, at sundhedsfaglige fra kommuner, sygehuse, almen praksis og speciallægepraksis kan lave aftaler om konkrete patientgrupper og patientforløb. Antallet af repræsentanterne i sundhedsklyngerne skal ikke være mere omfattende, end den faglige problemstilling kræver. Til gengæld skal sammensætningen være dynamisk, så der suppleres lægelige fagpersoner ind, der har behandlingsansvar i organisatoriske enheder såsom sygehusafdelinger, alt afhængig af de patientgrupper og problemstillinger, som der arbejdes med. Klyngerne bør desuden have et tydeligt mandat, ret til at indgå forpligtende aftaler inden for de fastlagte rammer, samt implementeringskraft til at føre disse aftaler ud i livet.

Læren fra Covid-krisen er vigtig at huske, da der her skete en ekstrem hurtig omstilling af sundhedsvæsnet, der blandt andet lykkedes, fordi fagfolk fik frihed og plads til at løse konkrete problemer i fællesskab.

Vigtigt med lægefaglig rådgivning – også af de politiske niveauer

Lovforslaget lægger ikke op til, at læger er fast repræsenteret i sundhedssamarbejdsudvalget og i det politiske niveau i sundhedsklyngerne, men at praksissektoren, herunder almen praksis, inddrages i drøftelse af relevante dagsordenspunkter.

Lægeforeningen vil igen understrege, at det er centralt, at disse beslutningsfora modtager den rette lægefaglige rådgivning for at få de bedste muligheder for at træffe kvalificerede beslutninger i samarbejdet om patienten. Her er lægefaglig rådgivning fra sygehuse også relevant og bør ligesom repræsentanter for speciallægepraksis fremgå eksplicit.

Sammenhæng og kvalitet kræver hurtig adgang til relevante data

Af aftalen om sundhedsklynger fremgår, at parterne er enige om, at der skal udvikles relevante, herunder forløbsbaserede data for populationen. Det er vigtigt for Lægeforeningen, at behandlere i hele sundhedsvæsenet får let læseadgang til relevante patientoplysninger.

Den adgang, som klinikere har til patientoplysninger i ”Sundhedsjournalen”, som udstilles på sundhed.dk, vurderer Lægeforeningen ikke løser behovet for let og smidigt at kunne tilgå patientdata på tværs af hospitaler, kommuner og almen praksis.

Der er behov for ét landsdækkende journalsystem for det regionale sygehusvæsen, og en platform, som giver klinikere langt bedre overblik over data på tværs af sektorer, samt let læseadgang til relevante strukturerede patientoplysninger - inkl. undersøgelsesresultater fra fx billeddiagnostik, blodprøver mv.

Det vil gøre det muligt at tilgå patientdata, uanset hvor patienten sidst er blevet behandlet. Det vil lette overgangene mellem sektorerne og sikre, at patienter kan blive behandlet baseret på det bedst mulige datagrundlag, uanset hvor de befinder sig i sundhedsvæsenet.

Lægeforeningen henviser til vores høringssvar fra den 23. oktober 2018 angående ændring af sundhedsloven ”Bedre digitalt samarbejde i sundhedsvæsenet mv.”, der fremhæver, at lovændringen giver hjemmel til at dele patienters journaloplysninger mellem hospital, kommuner og praksis, når patienten er i aktuel behandling.

Fastlæg allerede nu fremtidig evaluering af de nye samarbejdsfora

Sundhedsklynger og sundhedssamarbejder erstatter de nuværende samarbejdsfora mellem kommuner, praksis og regioner. Hensigten er at bidrage til at skabe bedre og mere sammenhængende patientforløb. Da det er vigtigt løbende at vurdere, om de nye samarbejdsfora opfylder målsætningerne, så der kan foretages justeringer, er det oplagt at aftale en evaluering af de nye strukturer efter eksempelvis to til tre år.

Med venlig hilsen

Camilla Noelle Rathcke
Formand for Lægeforeningen